Land er et lille familiefirma, det er ikke en nyhed. Til gengæld er der sket meget nyt i Land i 2015, og det kommer der også til i 2016.

Den helt store nyhed i 2015 var, at vi flyttede fra landsbyen Langkær i Midtjylland til nye omgivelser på Amager. Samtidig kom næste generation i familien for alvor på banen, da IT-blæksprutten Søren gik ind i firmaet på fuld tid. Som søn af Thule Jessen, der startede firmaet Land i 2003, har Søren været med næsten fra starten. Nu som før står han for netbutikken, landhave.dk, men han må også lægge kræfter til, når der i højsæsonen skal pakkes højbede til havefolk i Danmark og udlandet.
I 2016 sker der ikke mindst nyt på produktsiden. Vi har flere nye produkter i støbeskeen og glæder os meget til snart at kunne give et smugkig på det første. Der bliver testet og produktudviklet til det sidste, men vi tør godt love et kvalitetsprodukt, der kan give vores højbede, altankasser og plantevægge kamp til stregen…
Meget snart går også en helt ny og endnu flottere version af vores netbutik landhave.dk i luften. Søren er netop nu ved at få de sidste produktbeskrivelser og billeder på plads til lanceringen. Vi håber, vores kunder bliver lige så glade for den nye netbutik, som vi er. Vi har især satset på at skabe bedre overblik og lettere adgang til produktinformation og samlevejledninger, så vores kunder får en god oplevelse fra start til slut.

Sidst, men ikke mindst: Når frosten går af jorden tager vi første spadestik til en ny demonstrationshave foran lagerbygningen på Amager. Vi glæder os til at kunne tage imod kunder og andre interesserede i lidt grønnere omgivelser og håber at mange vil kigge forbi Præstefælledvej 16, 2770 Kastrup, for at samle inspiration til det næste haveprojekt.
Vel mødt på landhave.dk og Præstefælledvej, Amager, til en ny havesæson 2016!