Højbede i jern og træ

Højbede i jern og træ er vores mest populære produkter. De er nemme at anvende, fremstillet i god og holdbar kvalitet, gode til mange forskellige afgrøder og ser flotte ud i alle haver.

  • Vores Land Classic højbede i 1,5 mm jern er 25 cm høje og fås både i galvaniseret jern og i råjern der ruster. Vælg modellerne med hjul for at gøre haven mobil, eller modellerne med sneglehegn for at sikre afgrøderne mod dræbersnegle.
  • Modellen Land Plus er 37 cm høj og særligt tilpasset de populære Pindstrup kapilærkasser til selvvanding.
  • De kraftige Land Modern plantekasser i 3 mm corten eller højgalvaniseret stål er40 cm høje. De fås også med hjul og med 10 cm høje ben.
  • Vores smukke Land Wood højbede er fremstillet af sibirsk lærketræ, der er naturligt modstandsdygtigt mod råd og svamp og har lang holdbarhed.

Viser alle 33 resultater

Højbede i jern og træ fra Land

Højbede i jern og træ er vores mest populære og solgte produkter. Hvorfor? Måske fordi de er så lette at arbejde med. Designet er enkelt, og det samme er opsætningen af bedene. Alle modeller i vores Land Classic system er fremstillet i enten råjern eller galvaniseret stål og uden brug af giftige kemikalier og tungmetaller. Land Modern plantekasserne er ekstra kraftige og fremstillet i særligt holdbare stålkvaliteter, henholdsvis Corten der ruster og højgalvaniseret Magnelis stål. Land Wood højbedene i træ er fremstillet af lærketræ, der er naturligt modstandsdygtigt over for råd og svamp uden brug af giftige imprægneringsmidler.

Klassiske højbede

Land Classic højbedene er de absolut mest populære i vores sortiment. Højden på bedene er 25 cm, mens længde og bredde kan variere alt efter, hvilken model, der vælges. Højbedene fås i råjern og galvaniseret stål. Der findes både modeller uden bund, med bund og med bund og hjul. Klassiske højbede kan bruges til stort set alt – både til at lave smukke blomsterbede med skønne, farverige blomster, frodige grønne planter, små buske og træer, samt til en praktisk inddeling af køkkenhaven.

Ekstra lange højbede

Har du et langt stykke bar mur eller stakit, der ikke er så kønt at se på, eller har du brug for at afskærme eller opdele dit uderum, er disse ekstra lange højbede måske noget. Højbedene leveres i galvaniseret stål og råjern. De sælges uden bund, og kan i princippet laves lige så lange, som du ønsker det. Ekstra tværstivere kan tilkøbes under Gør det selv. Brug de ekstra lange højbede til alt lige fra smukke blomster, buske, grønne planter og mellemstore træer, samt til en praktisk inddeling af køkkenhaven.

Højbede med hjul

Disse smarte højbede er nøjagtig magen til vores klassiske højbede. Forskellen ligger i at de står på en metalplade med hjul under. Det kan være praktisk at have højbede på hjul, hvis de står et sted, hvor der ikke er så meget plads, og det derfor kan blive nødvendigt at flytte lidt rundt af og til for at få plads til det hele. De fås både i råjern og galvaniseret stål. Højbede på hjul egner sig godt til blomster, grønne planter, små buske og træer, samt til at supplere dit udekøkken med smagfulde krydderurter, bælgplanter og rodfrugter.

Højbede med sneglehegn

De klassiske højbede med en praktisk sneglekant, der bl.a. holder dræbersnegle væk fra dine planter – helt uden brug af farlige giftstoffer. Højbede og sneglehegn findes både i råjern og galvaniseret stål. Husk at tilkøbe hjørnebeskyttere, hvis der kommer børn i din have, der kunne tænkes at komme til skade på de skarpe hjørner.

Højbedesæt

Specialdesignede højbede i sæt – bl.a. fra havearkitekten Lisbeth Hviid. Højbedene findes i former: margueritter, trekantede, sekskantede og pyramider. Højbedene kan være meget kunstneriske at have stående både i for- og baghaven. Fyld dem op med blomster, fint græs og små træer, så det passer til selve opsatsen.

Land Modern plantekasser

De smukke og robuste Land Modern plantekasser er det ekstra langtidsholdbare valg til haven, terrassen eller det offentlige rum. De er opbygget af kraftige metalprofiler i 3 mm stål, henholdsvis corten der ruster og højgalvaniseret Magnelis stål, og konstruktionen sikrer ekstra stabilitet og styrke. Plantekummerne er 40 cm høje og fås i en række forskellige størrelser, med og uden bundplade, med små fødder, ben eller hjul. Ligesom Land Classic højbedene kan de forlænges til ekstra lange plantekasser, fx til køkkenhaven eller som en ‘grøn’ havemur.

Højbede i lærketræ

Et andet klassisk valg er vores flotte højbede udformet i lærketræ, produceret på et snedkerværksted i Herning. Lærketræ er fra naturens side yderst modstandsdygtigt overfor svamp og råd, hvorfor disse højbede er fremstillet helt uden brug af giftige imprægneringsmidler. Højbedene findes både i kvadratiske og aflange modeller uden bund. De kan opsættes og anvendes på samme vis som vores klassiske højbede. Det er også muligt at stable dem.

 

Hvad er et højbed?

Et højbed er jo som ordet selv antyder et bed der er højt. Lidt mere præcist formuleret er et højbede et bed med forhøjet jordstykke, der er afgrænset af et materiale som jern eller træ. Fordelen ved at jorden er løftet op er at den er varmere og at man får en indbygget afgrænsning og opdeling af havens afgrøder. Det er så at sige lettere at plantelægge., og der er flere grunde til at man vælger at bruge højbede. Her er nogle af de væsentligste:

  • At bruge højbedet for at markere en tydelig afgrænsning mellem dyrkningsområde og anden anvendelse, have køkkenhave, hyggehjørne
  • At give haven et andet design med højdeforskelle og flere indretningsmuligheder
  • At udnytte solens varme, som hurtigere kan opvarme jorden  efter den kolde vinter i et højbed end i et almindeligt bed – det betyder at man kan så og ofte høste tidligere.
  • At gøre sædskifte langt lettere og mere overskueligt i sine højbede
  • At have en bedre arbejdshøjde når der skal plantes, sås, luges, og høstes
  • At jorden er lidt mere løs og det elsker rødder
  • At kunne så og plante tæt, fordi der ikke skal være plads til at gå mellem planterækkerne
  • At det i nogle sammenhænge kan være lettere at styre angreb fra for eksempel dræbersnegle
  • At kunne styre væksten med et større overblik
  • Jorden bliver løftet op og er derfor varmere end i normal jordhøjde

Hvor placerer man et højbed?

Man kan i princippet placere sit højbed allevegne i sin have, gård eller udestue. Men som al anden dyrkning, afhænger det lidt af, hvad man ønsker at plante i sine højbede. Er bedet for eksempel placeret et sted, hvor solen står direkte på hele dagen, så skal man ikke så eller plante noget som ikke tåler megen sol. Men når man ved, hvad man vil have i sine bed, så tjek hvilke betingelser planterne skal have, og vælg derefter en placering, der passer til dine tanker om indretning. Har du fire højbede, kan du placere to hvor der er megen sol, og to hvor der er både og, så har du også en mulighed for at lave sædskifte indimellem. De fleste eksperter foreslår at bede skal placeres i længderetningen nord-syd af hensyn til sol og skygge, og så skal du som minimum placere dit bed i en meters afstand fra større rodnet fra for eksempel træer og buske.

Overordnet skal du tage højde for sol, varme, vind, adgang til vanding, sædskifte og indretning.

Hvordan laver man et højbed?

Der er to forskellige udgangspunkter. Det første er at man laver et højbed et sted, hvor der i forvejen er jord, og hvor man så afgrænser et areal for eksempel en 1,20 meter bredt gange 2,00 meter i længden. Bredden af dit bed er afgørende for hvad du kan plante i rækker. Skal du have kartofler i dit bed, kræver to rækker minimum 1,10 meter i bredden. Afgrænsningen kan man lave med forskellige materialer, jern og træ er de mest anvendte, men man skal først og fremmest have fokus på jorden. Placerer man sit bed ovenpå ”gammel” jord, kan det være en fordel at forbehandle jorden. Det gøres ved at komme et lag kompostjord oven på den gamle jord, og med en greb blande og blødgøre gammel jord med kompost. Som udgangspunkt skal du regne med cirka 40 til 50 centimeter højbed jord, altså for eksempel 25 centimeter gammel blødgjort jord, og 25 centimeter havemuld, som er over jordniveau.

Den anden mulighed er at etablere et bed i en kasse, beholder eller lignende, som bliver fyldt med jord og de planter man ønsker. Her er der ingen jord som skal blødgøres, men beholderen fyldes med for eksempel blød og ny have/plantemuld, alt efter hvilke planter man ønsker. Her får du rigtig gode råd på internettet om, hvad der er bedst for dine kommende planter.

Hvilke materialer bruger man?

Der er rigtig mange bud på, hvilke materialer der kan anvendes til højbede, og kort fortalt er de mest anvendte, træ, jern, plast og sten. Hvad der er bedst, er der mange meninger om. Det handler meget om smag og behag, passer det til min indretning, holdbarhed, og meget mere. Hvis man er på bar bund, så at sige, så kan man spørge sig frem eller søge muligheder på nettet. Her kommer et par tips til de forskellige typer at træ, jern og plast.

  • Træ: Bruger du træ, må det ikke være imprægneret. Genbrug er lige så godt som nyt. Der findes træsorter som er mere holdbare i kontakt med jord og vand/fugt end andre, og hovedreglen er at det skal være massivt træ – ikke limet eller for eksempel spånplader.
  • Jern: Er du mere til jern eller stål, skal du være opmærksom på at det ruster, og at rustaflejringer kan forekomme i kanten af dit bed. Til gengæld er mange fascineret af farvespillet fra det rustne råjern. Du kan også vælge at købe varmgalvaniserede højbede i de størrelser du ønsker og få et mere produkt, der bevarer det blanke stål look i mange år og ikke giver afsmitning. Hvis du vælger jern med bund, skal der være dræningshuller, så overskydende vand/fugt kan komme væk.
  • Plastik: Plastikbeholdere er også ved at vinde indpas i haver og gårde, selvom flere mener at det er lidt kunstigt. På trods af det, findes der rigtig mange muligheder, også genbrug af beholdere som tidligere har været brugt til andet. Hvem husker ikke den velkendte Arla-kasse på en Puch Maxi, nu er kassen også at finde i nogle haver, som højbed. Er der bund i din plastbeholder, skal du sørge for dræningshuller. Nogle plasttyper kan afgive sundhedsskadelige stoffer, så være opmærksom på at vælge en type plast som egner sig til formålet.

Sten, som sættes rundt om bedet – en stensætning – er også brugt, når der skal laves højbed. Med sten skal man bare huske, at når stenene er sat, så bliver de der. Sten bør kun bruges, hvor der er tale om mere permanente bede.

Opsætning af højbede

Det er muligt at opsætte højbede på flere forskellige måder, hvilket også er en af grundene til at de er så populære i salg.

  • Enkeltvis: Højbedene kan enten stå enkeltvis op ad en mur, et hegn eller langs et stakit. Sæt dem også gerne frit i haven, således at du kan komme til dem fra alle sider.
  • Klynger: Sæt flere højbede sammen. Således er bedene stadig lidt inddelt, selvom de er samlet i et stort bed.
  • Niveaudelt: Ved at sætte to eller flere højbede oven på hinanden, kan du bygge højbede i mange niveauer. Højbedene stables ved først at fylde jord i det nederste, hvorefter der stables endnu et højbed ovenpå og fyldes jord i det.
  • Bund, ben eller hjul: Disse højbede er primært egnede til at stå på jævne områder med fliser, klinker eller plankegulv – enkeltvis eller i klynger. Modellen med hjul kan selvfølgelig flyttes rundt, som du ønsker det.

Der findes både modeller, som er beregnet til at sætte på et stykke åbent jord, samt modeller med bund og evt. hjul. Sørg for at størrelsen af dit bed i areal og højde passer dig. Hvis du skal have flere bede tæt ved hinanden, så sørg for rimelig afstand imellem dem. Tænk på arbejdsrum, gangplads og om du skal kunne køre noget ned mellem gangene. 

Jord til højbede og højbedsmuld

Gartnermuld eller højbedsmuld findes i de fleste plantecentre, og disse typer må anbefales, da de er blandet til formålet. De indeholder alt det som planter har brug for og så har de gennemgået en sortering. De består af muldjord, sand og langtidsmodnet kompost. Uden at gå i detaljer, så virker modnet kompost drænende, når der er meget fugt, mens det er rigtig godt til at holde på fugt i tørre perioder. En meget vigtig pointe i forhold til jord er at fylde godt op. Jord pakker sig og synker sammen med tiden, og derfor er det bedre at bruge for meget – med læs på, fra starten af. Påfyldning eller supplering senere på året er en rigtig god ide ved større planter, men er ikke en løsning i køkkenhaven, hvor man risikerer helt at begrave sine afgrøder.

Hvilke planter skal der i højbedet

En rigtig god ide før man etablerer højbede, er at lave en plan for, hvilke planter man vil have i bedene. Hvis det er urter, skal de måske ikke have lige så meget sol og varme som for eksempel tomater og agurk. Vælg de planter du ønsker. Blomster, urter, grøntsager, rodfrugter med mere. Derefter undersøger du hvilke vækstbetingelser de skal have. Sol, varme, skygge, jord og vand. Når du har en plan for det første år, skal du også tænke på næste år. Kræver nogle af dine planter sædskifte, altså at jord og plante ikke kan sammen år efter år. Når din plan er på plads, kan du gå i gang med at plante og så i dine højbede, som helt sikkert vil give rigtig meget fornøjelse og glæde.

Plantning

En af de helt store fordele ved højbede er, at jorden bliver varmet hurtigere op om foråret, så du kan komme tidligere i gang med at plante og så. Flerårige planter nyder også godt af den varmere jord om foråret og får et lille forspring i forhold til andre planter i haven.

Der er stort set ingen grænser for, hvad du kan så eller plante i dine højbede. Man kan sagtens bruge almindelige frø til såning, men hvis det er muligt, så er det bedste at plante spirer, altså frø eller planter der har rod. Mange forspirer hjemme eller i drivhuset, så de er klar til at blive plantet i det tidlige forår, når frosten er væk. Prøv for eksempel at tage nogle frø fra en tomat eller peberfrugt og sæt det i en potte med jord halvanden måned før udsætning – februar, så har du billige tomat- og peberfrugt planter til udsætning.

Pasning – vedligeholdelse

Når sæsonen er i gang kan du holde øje med væksten i dine højbede. Det går ret hurtigt, og du vil næsten hver dag se udvikling og vækst. Du skal holde øje med højbedets fugtighed, det må selvfølgelig ikke tørre ud. Ukrudt kommer op alle vegne – også i et højbed. Men det er oftest meget mindre end på fri jord. Sørg for løbende at holde dine bed fri af ukrudt med lidt finger-lugning. Aldrig sprøjtemidler. Og en af fordelene ved et højbed er jo netop lettere adgang og større overblik, så det er meget nemmere at holde rent for ukrudt.

Husk at gøde jorden i vækstsæsonen – hvor meget og hvornår afhænger af afgrøden, men de fleste afgrøder bør gødes mindst en gang, gerne når spirerne har etableret de første blade efter kimbladene. Kunstgødning indeholder salte, som får jern til at ruste hurtigere. Til vores højbede i jern og stål anbefaler vi derfor udelukkende at bruge organisk gødning. Det kan naturligvis være frisk heste- eller hønsemøg, men organisk gødning fås også tørret i pilleform i de fleste plantecentre.

Snegleangreb og skadedyr

Højbede er heller ikke fri for snegleangreb eller andre skadedyr, men det er også her nemmere at komme til livs. Snegle kan man tjekke for hver dag, eller tage sine forholdsregler med sneglefælder og lignende. Nogle vælger højbede med sneglekant for at eliminere muligheden for snegle i afgrøderne.

Vanding

Til sidst skal vanding i højbede nævnes. Et højbed må aldrig tørre ud, men heller ikke overvandes. Så her er det vigtigt, at du har valgt en jordblanding, som er god til at holde på fugt. Vand godt ved etablering, såning og plantning, og vand mindre som tiden går. Er vejret meget varmt og tørt i længere perioder, skal du vande oftere – hver fjerde dag, ellers føl efter.

Viser alle 33 resultater