Det er lige nu du kan gå i gang med at så tomater. Tomater er varmekrævende planter, og det er derfor nødvendigt at starte tidligt og indendørs, hvis du vil have en god høst.
Tomater er så meget mere end bare tomater – der findes tusindvis af forskellige slags. Runde, aflange, små, store, grønne, røde, gule, orange, hvide – ja sågar sorte tomater!
-
Det er ikke kun selve tomaterne der forskellige, det er også planterne i sig selv.
Dyrkning af tomater – sådan dyrker du tomater
Det er bedst at så tomater omkring marts. Du kan så i små bakker eller potter. Frøene skal stå varmt og fugtigt indtil de spirer. De kan fx stå i vindueskarmen oven på en radiator, eller på et gulv med gulvvarme. Frøene spirer som regel ganske hurtigt, efter en uges tid er potterne fulde med små spæde spirer. Når frøene først er spiret må de ikke have det for varmt. De skal have det lyst og køligt. Jeg har mine tomater i soveværelset i et sydvendt vindue og ved en temperatur på omkring 18 grader. Hvis tomaterne får for meget varme efter de er spiret vil man få lange tynde planter.

Når tomaterne flytter ud
Tomaterne er som sagt ret varmekrævende, du må derfor holde dem inde til faren for frost er drevet over. Omkring starten af maj kan man som regel flytte tomaterne i drivhus. Her kan du plante dem enten direkte i jorden, eller i højbede eller krukker.

Tomater på friland
Hvis du vil dyrke dine tomater på friland, må du vente helt til slutningen af maj eller starten af juli, med at plante dem ud. Langt de fleste tomater kan klare den danske sommer og vil give godt med tomater på friland. Du kan plante dine tomater direkte i jorden, i højbede, plantekasser, krukker eller i kapilærkasser. Stil dem steder hvor der er lidt læ og så meget sol som muligt.

Beskæring og formering af tomater
Når det kommer til pasningen af tomaterne, så er der ikke så meget i det – det er nemt nok. En ting man dog skal være opmærksom på er om de tomater man dyrker er determinante eller indeterminante.
Determinante tomater er det man populært ville kalde busk tomater. Det er tomater som laver mange sideskud og hvor planterne ikke bliver særlig høje, som regel kun en meters penge. Disse tomater er ret gode til krukker og højbede, de kræver nemlig ikke så meget plads og kræver ingen beskæring.
De indeterminante derimod kræver lidt mere pasning hvis man vil have så mange tomater som muligt. De indeterminante tomater bliver som regel meget høje og kan også blive rigtig brede hvis de får lov. Hvis man lader planten gro helt vildt som den gerne vil, så går det udover frugtsætningen og så får man ikke så mange tomater. Det er nødvendigt at fjerne stort set alle de sideskud den laver i bladhjørnerne. På illustrationen herunder, som vi har fået lov at låne, kan du se hvordan du beskærer dine indeterminante tomater.
På illustrationen kan du også se hvor nemt at er at formere en tomatplante. Du klipper bare et sideskud af og sætter det i vand eller i jord. Snart har den dannet rødder og vokser videre. Du kan fx. sidst på sæsonen klippe toppen af en af dine yndlingsplanter og sætte den i en potte i vindueskarmen. Så kan du faktisk få tomaten til at overleve indtil næste forår hvor den meget hurtigt vil begynde at lave tomater.
Hej.
Det lyder altsammen med spændende med såning af tomater 🙂
Kan man frøså tomaten “Sungold”?? en lille cherryligende orange
og som smager himmelsk.????
Kan du evt. forslå en dejlig smagfuld tomat til og frøså??
mvh Hanne
Hej Hanne.
Vi er glade for at du kan lide vores blogindlæg.
Ja, du kan sagtens frøs Sungold, du kan købe frø på nettet :).
Jeg selv har i dag lige sået Bloody Butcher, en kartoffelbladet frilandstomat og Indigo Pear drop en pæreformet mørkelilla tomat. Ydermere kan jeg rigtig godt lide den sort der hedder Blush.
Kan man godt bruge alm. pottemuld til ompotning af tomater?
Ja det kan du sagtens 🙂
Skal man gøde de små spire tomatplanter? Tak for din blog??
Jeg har et drivhus med 3 tomatplanter i en kapilærkasse – som jeg netop har opdaget, der er hul i! Er det bedst at købe en ny kapilærkasse eller kan jeg egentlig ligeså godt plante dem direkte i jorden?
Hej Lisbeth !
Du kan nøjes med at købe en plastpose, som er lavet til kapilær kasser
fås i alle byggemarkeder, så holder den et par sæsoner til.
Morfar vil gerne dyrke tomater og agurker til de små børnebørn i en kapilærkasse på friland, derfor spørgsmålet; kan man plante tomat plante, agurk plante og tomat igen i samme plantesæk? Nogle siger det er ligesom i grøntsagsskuffen, at de må ikke ligge sammen? På forhånd tak. Mvh Maja, poder og Morfar
Jeg har lige købt tomatplanter og sat dem i mit drivhus.
Hvordan ved man hvilke planter der er indeterminante/determinante?
Det er jo lidt sent at vente på at se hvor høje ens planter bliver og først der vælge om man skal beskære skud eller ej.
Du har godt nok en tegning, men jeg ved stadig ikke med sikkerhed hvad der menes med bladhjørner?
Er det små sideskud, mens de større skud/grene forbliver?
Og er det både nede og oppe, der skal beskæres i de såkaldte bladhjørner?
Hej
Jeg har købt en dejlig cherry-tomat i supermarkedet. Kan jeg tage frø fra den og så til næste år, eller er det F1?
Venlig hilsen Søren Diers
Mine tomater har stået i kapilar kasser
I 1 måned nu med små grønne tomater.
Tomatene bliver ikke større.
Og tomatplantens blomster bliver ved med at være blomster istedet for at blive til nye tomater.
Hvad er der galt?
Hej Ole
Jeg ved det faktisk ikke, men jeg ved at rigtig mange, inklusiv jeg selv, har oplevet det samme i år. Masser af blomster og små grønne tomater men nærmest ingen af dem er modnet endnu. Så jeg tror ikke det er noget du har gjort forkert :).
Mvh Lotte -Landhave
Hej,
Jeg har nogle Shady Lady tomater jeg vil gerne dyrke på friland. Men jeg kan ikke besteme hvis det vil være bedre med en kapilærkasse eller potter. Og hvis de skal være i potter, hvor store skal de være?
Tusind tak,
Julia
Hej
Jeg har et tilbageværende problem med tomater i mit drivhus. De bliver for høje. Er det i orden at klippe toppen af tomatplanten af?
I forvejen tak.
Rolf Erbst
Hej Rolf
Ja du kan sagtens klippe toppen af, når du synes de ikke skal være højere. Den kan godt finde på et lave en ny top, men så klipper du bare den også.
MVH Lotte. / Land
Hej
Tak for er godt indlæg.
Jeg er muligvis kommet til at plante mine tomater ud på altanen. Nogle af dem ser i hvert faldt lidt trætte ud MEN de laver stadig sideskud. Spørgsmålet er om jeg skal fjerne et sideskud som sidder ved en gren der er gået ud?
Vh