Prisbelønnet design

Dansk produceret

Leveringstid 1-5 dage

Gratis levering over 1500 kr

Besøg os / afhent på Amager

Lad juletræet leve!

Juletræet med sin pynt

I Danmark producerer vi hvert år 10 millioner juletæer. 9 millioner af disse bliver eksporteret og solgt i udlandet. Det tager et juletræ omkring 7-10 år at vokse sig stort nok til at blive fældet. Det tager derefter kun omkring et par uger før træet er visnet og klar til at blive smidt ud.

Plant dit juletræ i en plantekasse

Det er altså en langvarig proces at dyrke et juletræ. Hvis du synes det er lidt ærgerligt at fælde et træ bare for et par ugers pynt – så har vi hos Land et godt alternativ til dig!

Du kan nemlig sagtens købe et juletræ i potte, det kan du for eksempel plante ud i en plantekasse på hjul. På den måde kan du have træet stående ude i haven det meste af året. Du kan pynte det med æbler og fuglekugler og glæde havens fugle. I efteråret og vinteren kan du hænge lyskæder på det og herved skabe hygge i vinterhaven. Når så det bliver December og tid til julehygge og juletræ, så kan du ganske enkelt trille dit juletræ indenfor og pynte det. Når julen er forbi kan det komme tilbage i haven eller på altanen.

Hvis du har mod på at prøve at plante et juletræ i stedet for at fælde et, så kan man købe juletræer i potter i de fleste plantecentre. De koster ikke meget mere end et fældet et, og så kan de holde i rigtig mange år.

Dyrk dit eget juletræ

Hvis du er endnu mere eventyrlysten og ønsker at forsøge dig med at dyrke dit eget juletræ helt fra bunden – så kommer her en guide.

  1. Tag i skoven og find en kogle, fra et grantræ som matcher dine juletræsønsker. Koglen skal være frisk og fra i år. Hvis den er blank – er den frisk.
  2. Koglen lægges til tørring på en avis, efter nogle dage vil koglen begynde at åbne sig og frøene vil drysse ud.
  3. Læg frøene i koldt vand et par dage, dette hjælper dem med at spire.
  4. Så frøene i urtepotter med pottemuld.
  5. Stil potterne varmt og lyst og vent på at de spirer.
  6. Udvælg de pæneste planter eller dem alle, og pot dem om i større potter. Senere kan du plante dem ud i haven eller i krukker.
  7. Vent 8-10 år på at kunne fælde det – eller dyrk det i en potte så du kan genbruge det!

Hvad enten du vælger et juletræ på fod, et i krukke, eller slet intet juletræ, så ønskes du en glædelig jul fra Land!