Prisbelønnet design

Dansk produceret

Leveringstid 1-5 dage

Gratis levering over 1500 kr

Besøg os / afhent på Amager

Hvad skal vi med terrassen?

Terrassen er et dejligt frirum, som danner rammen om gode timer i det fri – særligt i sommermånederne, men også på andre tider af året. Terrassen har fået større og større betydning, da vi i dag trækker en masse af vores funktioner som udekøkkener og udespa udenfor.

Terrassen kan også være et intimt, næsten gårdhaveagtigt, lukket rum. Den har gulv og vægge, måske endda loft, hvis forholdene indbyder til det. Den kan ose af frodighed med blomster og krydderurter i bedene, slyngplanter op ad mur og hegn eller med et træ midt i rummet.

Du kan nu hente din have af grøntsager og krydderurter op på terrassen og anbringe dem i højbede. Dermed får du dem tættere på køkkenet og duften af krydderurter vil fange din næse under opholdet på terrassen. Forestil dig, at ved siden af spisebordet har du højbede med dild, persille og purløg, klar til at bliver anvendt som det grønne drys. Eller timian og lavendel der sender herlige dufter ud over terrassen. Du kan også skabe læ på terrassen ved at stille højbedene ovenpå hinanden, det giver en dejlig lun og intim stemning.

Land Højbede har udviklet bundplader i sort plastik til deres højbede for anvendelse på terrassen.

plastikplade til højbedet
Pladerne fås i 6 forskellige størrelser med knopper til træterrassen for luft cirkulation mellem pladen og træet. Derved undgår man at træet rådner. Uden knopper til beskyttelse af fliserne. Land Højbede på terrassen giver et utal af muligheder for at forme det grønne område helt efter din egen personlige smag. Et vinkelbed i hjørnet, et langt bed ved muren eller et plantetårn midt på terrassen.

Den store fordel ved disse plantekasser er, at de i modsætning til andre kasser kan stables oven på hinanden. Derfor er de også perfekte til mindre terrasser eller altaner, hvor der ikke er oceaner af plads. Man starter med den store model nederst og derefter sættes mindre størrelser ovenpå indtil du har en plante pyramide med små rum. Samme størrelse kan også sættes ovenpå hinanden i forskellige højder.

Skriv en kommentar