Tid til sneglejagt

Samtidig med, at vi kan glæde os over de lune forårsdage, dukker haveejernes skræk nr. 1 – de såkaldte dræbersnegle – også op. Med den milde vinter vi har haft, har sneglenes æg desværre haft gode muligheder for at overleve.

Helt udrydde sneglene kan du ikke, men går du omhyggeligt til værks, kan bestanden af dræbersnegle reduceres kraftigt. Snegleæg og-unger gemmer sig typisk i fugtige omgivelser, under bunker af visne blade, under sten, brædder og krukker – i det hele taget der, hvor noget står eller ligger direkte på jorden. I køkkenhaven skal du sørge for at fjerne overvintrede kartofler og grøntsager, da disse rester er paradis for sneglene. Her kan de gemme sig og æde løs, nu foråret er kommet.

Snegleæg kan ses som klynger af hvide, geleagtige kugler på ca 3-4 mm, men da de fleste formentligt er udklækket på nuværende tidspunkt, er det snegleungerne, du skal på jagt efter. De er fra 1 cm store og brunlige, og for at få bugt med dem er det nødvendigt at aflive dem. Smider du dem levende i skraldespanden, kravler de bare op igen. Den nemmeste og mest skånsomme måde, at aflive sneglene på, er ved at klippe dem over, lige bag hovedet eller trampe på dem. På den måde dør de øjeblikkeligt. Hav en saks til dette formål i haven, så du kan tage sneglene efterhånden, som du opdager dem.
Dræbersneglene kan i princippet spise alle vækster i haven, men der er visse planter, som de er særligt glade for – bl.a. salat, tagetes og dahlia. Derfor er det en god idé, at plante disse vækster i højbede med sneglehegn. Det er en effektiv barriere, der i det hele taget formindsker snegleangreb betragteligt.

Læs mere om den spanske skovsnegl på Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Spansk_skovsnegl

Se vores udvalg af sneglehegn til beskyttelse mod dræbersnegle:

Gem og del kurv
Din indkøbskurv vil blive gemt, og du vil blive givet et link. Du eller nogen med linket, kan bruge den til at hente din kurv til enhver tid.
Back Gem og del kurv
Din indkøbskurv vil blive gemt med produkter og informationer. Så send den til dig selv eller en ven med et link til at hente kurven til enhver tid.
Your cart email sent successfully :)