Sommer i haven

Sommeren starter 1. august! Det har jeg gennem hele juni og juli måneds regnvejr sagt til mine kollegaer, som er gået fra til ferie med grå vejrudsigter. Mens jeg har arbejdet frem mod den helt store deadline på arbejdet, har jeg nemlig hverken har haft tid til at holde ferie eller gå i haven før efter 31. juli. Og Vorherre (eller hvem det nu er, som bestemmer vejret) må have syntes, at jeg og min have fortjente lidt solskin, for mine meteorologiske forudsigelser kom for en gangs skyld til at holde stik. Som bonus kom min arbejdsomme familie på besøg, og efter en uges tid er haven som forvandlet. Ikke mere meterhøjt ukrudt! Ikke flere umotiverede jorddynger rundt om i hjørnerne! Knap så mange dræbersnegle og kålsommerfuglelarver, der æder løs af alt det grønne…

• Sommerfuglelarverne har faktisk vist sig at være en større plage end dræbersneglene denne sommer. Jeg har før prøvet at have sommerfuglelarver i mine kålplanter, men da jeg ikke havde sået kål i år, ventede jeg ikke de store problemer på den front. Hvad jeg havde overset var, at larverne også angriber planter i natskyggefamilien – herunder både kartofler og tomater. Drivhuset er endnu kun på tegnebrættet, så mine lange rækker af tomatplanter står frit i gårdhaven. Måske har det tiltrukket kålsommerfuglene. I hvert fald har en hær af larver gnasket løs, indtil jeg endelig fik tid til at undersøge, hvad det dog var, som havde gennemhullet alle de nederste blade og mange af tomaterne. Nu har jeg forsøgt mig med indsamlings- og aflivningsmetoden, men hvis problemet fortsætter, må jeg prøve med det bekæmpelsesmiddel, jeg købte til mine kålplanter forrige år. Det består slet og ret af jordbakterier, som er ufarlige for de fleste, men ikke for larverne, og det skulle være godkendt til økologisk jordbrug. I hvert fald har jeg købt det hos en økolog.
• Dræbersneglene har heldigvis holdt sig på nord- og vestsiden af huset, hvor jeg ikke har haft nogen spiselige afgrøder, men jeg må sørge for at være over dem også i sensommeren og efteråret for at undgå, at de breder sig til de snart høstmodne afgrøder i gårdhaven mod syd. Det gælder om at snuppe dem, inden de bliver store nok til at lægge æggene til næste års snegleplage. Man kan også gå oplagte æglægningssteder efter og indsamle æggene med det samme. Oplagte steder er for eksempel under tætte stauder, stendynger eller brændestabler, hvor der er mørkt og fugtigt det meste af tiden.
• I forhaven mod øst har vi hen over vinteren og foråret fjernet en masse store buske, gravet jorden igennem og hældt et par store læs kompost fra genbrugspladsen på. Alt sammen for at gøre klar til at så græs. Vi manglede bare, at nogle gode regnbyger skulle få jorden til at falde lidt på plads efter gravearbejdet, så vi kunne planere ordentligt inden såningen. Gode regnbyger har vi som bekendt ikke manglet, så i sidste uge fik vi endelig planeret. Jeg gik med små tætte skridt hele jordstykket igennem for at lukke alle de bløde huller, hvor jorden ikke havde pakket sig efter gennemgravningen. Herefter spændte vi snore ud til at planere efter. Det vigtige var at undgå huller, hvor regnvand vil samle sig, og at sørge for et let fald væk fra huset, så vi ikke overbelaster drænet rundt om kælderen, når der kommer voldsomme skybrud – som det, vi fik i starten af juli. I lørdags tegnede vejrudsigten så til perfekt vejr til nysået græs: byger cirka hver anden dag og sol og varme ind imellem. Jeg spredte frøene med hånden – først på den ene led og så på den anden – dryssede plænegødning på, og rev let med en rive. Nu glæder jeg mig bare til at kunne slå plænen første gang. Det skal helst vente, til græsset er 6-8 cm højt, og de første gange skal det kun klippes let. Men jeg skal nyde duften og synet af det friskslåede lysegrønne græstæppe!
• Jeg skal også fortsat nyde synet af mit blomsterbed, som har været til stor glæde gennem mange timer foran computerskærmen på sommerens lange arbejdsdage. Bedet er taktisk placeret, så det kan ses fra de fleste af husets rum, og ikke mindst fra skrivebordet i stuen. Det består i udgangspunktet af en mere eller mindre tilfældig blanding af stauder og sommerblomster i forskellige farver og højder, men er endt med en tæt og frodig masse af især rosa, orange og gule blomster, som faktisk klæder hinanden overraskende godt. Nogle af stauderne skal helt klart flyttes til næste år, da jeg ikke helt havde styr på højder og farver på forhånd, men grundprincippet skal bevares: varme og glade farver i en uhøjtidelig blanding. Også næste år skal blomsterne plantes og sås tæt, så ukrudtet holdes nede, og helhedsindtrykket er overvældende og frodigt.
• Ellers skal jeg først og fremmest høste den næste måneds tid. De første tomater, agurker og squash er spist, og majsene har sat kolber, som dog skal vokse og modne lidt endnu. Jeg glæder mig til mine ’indianermajs’, som med sine majskorn i mange farver skulle være et festligt syn. Jeg håber bare, de også smager godt. Og så glæder jeg mig til at fylde mig med de tomater, som sommerfuglelarverne skåner: Solmodne tomater, lidt frisk mozzarella, friske basilikumblade, olivenolie, en god eddike og lidt salt og peber – mmm!
• Fra slutningen af august kan jeg igen så spinat og pluksalat, så der kan høstes i det tidlige efterår. Vintersalater som julesalat og feldsalat skal også sås nu, og flere slags kål kan med fordel sås i sensommeren eller efteråret for at sikre en tidlig høst næste år. Jeg skal have kigget lidt i mine havebøger og mit frølager, så jeg kan udnytte de bare pletter, hvor sommerens salater og urter allerede er høstet.

Efter en lang sommer med gråvejr og indendørs arbejde, skal sensommeren nydes udendørs!

Jeg har samlet lidt billeder fra augusthaven…