Prisbelønnet design

Dansk produceret

Leveringstid 1-5 dage

Gratis levering over 1500 kr

Besøg os / afhent på Amager

Sådan dyrker man hvidløg

Nu er efteråret rigtig kommet med korte dage og kolde nætter, havearbejdet begynder at stilne af. Snart kan vi se frem til at trække indenfor og nyde efterårssysler og varme drikke. Men inden du helt lukker ned for haven, så er der lige en ting du kan nå, nemlig at sætte hvidløg. Derfor kan du i dag læse om hvordan du dyrker hvidløg.

Sådan dyrker man hvidløg

Hvidløg er noget af det nemmeste man kan dyrke i sin have, det eneste man skal være opmærksom på er tidspunktet man sætter dem, mere om det senere.

Det kan sagtens betale sig at dyrke hvidløg, hvert enkelt fed bliver til et helt stort hvidløg. Hvis hvidløgene sættes for sent, så får man stadig et hvidløg, men så når hvidløget ikke at dele sig i flere fed. Så hvis du vil have perfekte hvidløg næste år, så læs videre her!

Man kan købe sættehvidløg om efteråret ligesom man køber sætteløg i foråret. Hvidløgene skal deles i fed og så skal de i jorden. Lav en 5-7 cm dyb rille i jorden og stik hvidløgene med spidsen opad ned i rillen. Hvidløgene skal sættes med en afstand på 10-12 cm mellem hvert fed og 25 cm mellem rækkerne. Derefter dækker man med 4-5 cm jord og vander jorden hvis den er tør.

Vil du gerne læse mere om grøntsagsdyrkning? – læs her hvordan du kan dyrke tomater.

Hvornår sætter man hvidløg?

Når man dyrker hvidløg, skal hvidløgene sættes 4-6 uger før den første nattefrost kommer. Det kan jo være svært at regne ud hvornår den kommer, men som regel passer det, hvis man sætter hvidløg i oktober.

Jorddække og hvidløg

Det er en god idé at dække jorden til med et jorddække, når hvidløgene er sat. På den måde holder man på fugtigheden i bedet, forhindrer at der kommer meget ukrudt, og så gøder jorddækket i sig selv også. Du kan bruge hø, halm, græsafklip, kompost eller tang til at dække jorden over med.

Læs her, hvad havenyt skriver om forskellen på de forskellige hvidløg, man kan dyrke.

Skriv en kommentar