Slået op d.

Haveskulptur

En sommerdag 2013 udstillede vi i Geografisk Have Kolding. Ved siden af stod Lene Kersting. Hun laver store flotte keramiske æbler i forskellige farver. Aldrig har jeg set så flotte æbler – virkelig originale sager. Så jeg købte et par æbler og anbragte en på en podieplade, som ligger ovenpå to højbede 40 x 40 cm i rust – lige ved siden af en buksbom. De klæder hinanden, har det ganske godt sammen og nyder udsigten over marken, hvor der færdes en del rådyr.

I æblet har jeg anbragt en pose jord for at gøre den tung, hvis den skulle komme ud for en orkan. Læs mere om Lene Kersting her – www.lenekersting.dk

Haveskulpture er noget jeg kan lide at lege med uden at overdrive. Man kan putte mange gode og sjove ting ind forskellige steder i sin have. Bliver man træt af objektet kan den flyttes eller foræres væk. Humoren og overraskelsen i udvalget af skulpturer har mange fordele.

Planterammer i råjern der ruster, stablet og brugt til haveskulptur
Et par højbede stablet oven på hinanden med en flot beskåret buksbom er en hel lille skulptur i sig selv, men du kan også lægge en podieplade på det stablede højbed og sætte en flot skulptur ovenpå.

Vores podierplader er lavet i 15 mm sort genbrugsplast – 40 x 40 cm. Kan anbringes ovenpå 1, 2, 3 eller flere højbede i enten rust eller galvaniseret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *