Prisbelønnet design

Dansk produceret

Leveringstid 1-5 dage

Gratis levering over 1500 kr

Besøg os / afhent på Amager

Fra sne til farvestrålende blomster i buketter

Mens sneen har lagt sig over det meste af landet og chill-faktoren er nede omkring 15-20 minusgrader, kan det være svært at forestille sig, at vi om få måneder vil sidde udenfor og nyde de (forhåbentligt mange) varme sommerdage.

For mange er sommeren ensbetydende med farverige blomster i krukker og bede. Enten i form af stauder, som kommer igen år efter år – eller sommerblomster, der købes hjem i kassevis og plantes ud, så snart vejret indbyder til det.

Det kan være en dyr fornøjelse at købe sommerblomster – og så er det de færreste af dem, der egner sig til at blive sat i en vase. Drømmer du om en rigtig gammeldags skærehave, hvor blomsterne står tæt med lange stilke og venter på at blive brugt i buketter – er det nu, du skal slå til.

Planteskoler og frøfirmaer bugner nemlig med et rigtigt stort udbud af lækre (blomster-)frø. Ganske vist er det endnu lidt for tidligt at så, men i øjeblikket er der frit valg på alle frø-hylder. Vælg flere forskellige slags frø, så du kan plukke blomster efter humør til dine vaser. Mange firmaer har også poser med blandede frø i forskellige farver og højder – så kan du nøjes med lidt færre poser. Gå efter buketegnede blomster som f.eks. frøkenhat, ærteblomst, morgenfrue, marmelukærme og røllike.

Langt de fleste af blomstern trives bedst på en solrig plads i haven. Brug et eksisterende bed – eller byg et nyt Land Højbed, hvor frø og blomster beriges med den ekstra varme, som ophobes i jorden. Bedet behøver ikke have den mest fremtrædende plads i haven, da det jo er et ”nyttebed”.

Og nyd så hele sommeren at skønheden trives i dine vaser!

Skriv en kommentar