Så er det officielt: Foråret er på vej. Det kan godt være, det gemmer sig under sneen de fleste steder, men enkelte steder titter det frem. For eksempel i form af de første erantis. Og rhododendronbuskene er også ved at have fået store, flotte knopper.
Det betyder, at det snart er tid til at tage i haven igen. Så snart frosten er af jorden, må jeg i gang med at grave og regere. Jeg kan slet ikke vente (har jeg nævnt det før?).
Indtil da må jeg nøjes med at slå mig løs med forspiring hjemme i vindueskarmen i højbedet. Det er heldigvis også sjovt!
