En gang fandtes der ingen sprøjtemidler, F1-hybrider og skadedyrsgift, dengang havde mange mennesker, fordelt på hele kloden, en forståelse for, hvordan man kunne plante planter, som komplimenterede hinanden godt. På engelsk kalder man det ”companion planting” og i forhold til at holde ukrudt nede og holde skadedyr og sygdom væk fra planterne, kan det være en rigtig god ide.
Mange gamle metoder kan være meget brugbare i dag, hvor mange gerne igen vil undgå at bruge gift i deres haver. I mange tilfælde kan man undgå at bruge gift og kunstgødning, hvis man bruger nogle af de gamle dyrkningsmetoder.
I Nord Amerika havde Indianerne fat i den lange ende, de lavede ”companion planting”, eller måske nok nærmere blandingskultur elle. Indianerne i Nord Amerika havde et koncept som er kaldt “Three sisters” – De tre søstre.
Sådan dyrker du de tre søstre
De tre søstre består af majs, bønner og squas/græskar. De tre planter plantes sammen – man sætter majs i en cirkel i midten. Majs er vindbestøvende og skal derfor stå i firkanter eller cirkler frem for rækker. Sættes majs i rækker får man ingen kolber. Rundt om majsene sætter man bønner som klatre op af majsplanterne. Derved får bønnerne noget at støtte sig op ad. Bønner er kvælstoffikserede og virker derfor jordforbedrenede, hvilket er en fordel, da græskar/squash og majs, begge er planter som holder meget af kvælstof og gødning.
Rundt om majs og bønner sår man squas eller græskar. De breder sig lystigt i bunden og dækker af for alt ukrudt. Samtidig hjælper squas/græskar med at holde jorden fugtig, da deres store blade skygger for fordampningen fra jorden. De små hår på græskar og squas planterne holder også mange skadedyr væk.
De tre søstre kan plantes ud i haven i juni, det er en god idé at have forspiret majsplanterne på forhånd, eller have købt planter som er forspiret, så de har et forspring i forhold til bønnerne. Samtidig har majs også brug for en lang sæson, hvis de skal nå at give gode majskolber.
