Efter den første frost er udsigten over haven og terrassen pludselig lidt grå og trist. Men men men… med en lille dekoration på terrassen er der alligevel noget kønt og grønt at kigge ud på.

Vores 4-årige søn var for nylig på tur med sin bedstemor og kom hjem med en hel pose fyldt med kogler, grene og fuglefjer. I weekenden blev det på 2 minutter forvandlet til en fin dekoration, som nu spreder julestemning på terrassen.
Fyrregrenene og de røde bær giver et fint, diskret farvespil. De runde kogler står godt til de strittende fyrrebørster og de slanke fuglefjer. Resultatet ser tilfældigt ud på den helt rigtige måde. Og så er det uden tvivl den hurtigste juledekoration, jeg nogensinde har lavet.