Hvorfor Cortenstål?
fredag den 28. marts 2025 - Thea Poulsen
Cortenstål er blevet en populær trend i både private haver og professionelle byrum. Det unikke materiale, som udvikler en karakteristisk rustrød patina over tid, tilføjer en rå, industriel æstetik, der passer perfekt til moderne arkitektur såvel som mere klassiske omgivelser.
Vores plantekasser og højbede, fås i hhv. cortenstål og råjern, der begge får en smuk patina, i en dyb rustrød farve.

Hvad er cortenstål?
Cortenstål er en type vejrbestandigt stål, der gennem en naturlig oxidationsproces danner en beskyttende rustoverflade. Denne rust skaber ikke kun en flot farve, men beskytter også stålet mod yderligere korrosion. Det betyder, at cortenstål har en ekstremt lang levetid uden behov for vedligeholdelse, hvilket gør det til et attraktivt valg for både private og erhvervsmæssige projekter. Fra bygningsfacader til plantekummer og højbede er den flotte rustrøde farve og patina et hit. Den står flot som kontrast til den grønne have og går godt i spænd med neutrale byfarver som grå beton.
Cortenstål i haven – funktionalitet møder æstetik
Den varme, rustfarvede patina på cortenstål skaber en smuk kontrast til den grønne have og integrerer sig naturligt i landskabet. Materialet anvendes ofte til plantekummer, højbede, afskærmninger, stier og endda vandkunst.
Hos os finder du både Modern plantekummer i cortenstål og Classic plantekasser i råjern. Begge materialer udvikler den karakteristiske rustrøde patina, som gør dem til et stilfuldt og vedligeholdelsesfrit valg til haven eller terrassen.
Vores plantekasser
Vores højbede
Rustpatina med cortenstål
Cortenstål er et rigtig godt materiale, som vi bruger til både højbede og plantekasser
Den rustne farve, som cortenstålet danner, klæder virkelig de grønne planter og er utroligt populær både i haver og til de grønne byrum. Og der er flere gode grunde til, at mange vælger at købe deres højbed i cortenstål.
Corten er en særlig stållegering, som har en længere levetid end mange andre ståltyper og kan tåle det meste. De gode egenskaber skyldes blandt andet, at cortenstål ud over jern også indeholder andre metaller i små mængder, herunder kobber. Det får cortenstålet til forholdsvis hurtigt at danne en rusthinde i overfladen, som bremser for den videre rustproces og dermed forlænger stålets levetid. Det betyder samtidig, at rustdryp og afsmitning fra materialet aftager betydeligt, når først overfladen er rustet til. Dermed får du alle fordelene ved den utrolig flotte rødlige farve, der kommer af den rustne overflade, og samtidig en lang levetid og et minimum af gener i form af rustpletter.
Dyrkning i cortenstål højbed – så nemt er det!
Der er næsten ikke det, du ikke kan dyrke eller så i dit cortenstål højbed. De er utrolig nemme at gøre brug af, så hvis ikke du har grønne fingre eller bare aldrig har ejet et højbed før, så vil du nemt og hurtigt kunne komme i gang.
På grund af det lille indhold af kobber og andre metaller i cortenstål anbefaler vi for en sikkerheds skyld at isolere højbede i corten med vores isoleringsmåtter, hvis du vil dyrke spiselige afgrøder i dem. Isoleringsmåtterne er fremstillet af EU-godkendt miljøvenlig genbrugsplast og kan trygt anvendes ved dyrkning af spiselige afgrøder. De beskytter samtidig stålet og modvirker udtørring af jorden om sommeren og frostskader på planternes rødder om vinteren.
Fyld højbedet med en god kvalitet muldjord. Måske har du ren og god jord i haven, som bare skal have lidt kompost og gødning for at være klar, og ellers kan du bestille frisk højbedemuld hos os. Herefter er det bare at gå i gang med at plante og så! Jorden synker sammen efterhånden, så der bliver plads til at tilføre lidt frisk jord eller noget god kompost og gødning til hver ny sæson i haven.