Mobil læskærm med højbede på hjul
17. juni 2025 - Thea Poulsen
Du får også muligheden for at skabe læ, privatliv og skygge præcis dér, hvor det passer dig bedst. De aflange modeller gør det nemt at afskærme terrassen eller solpladsen på en elegant og funktionel måde. Læs med og få inspiration til, hvordan du kan bruge mobile højbede til at forme udelivet i din have.
Skab læ og stemning med Landhaves nye mobile højbede
Landhave udvider sortimentet af mobile højbede med en ny, lang model på 40 x 120 cm – perfekt til dig, der ønsker fleksibel afskærmning og grønne muligheder på terrassen. Højbedet fås i galvaniseret jern eller med en rustik overflade af rustent jern. Har du brug for ekstra højde, kan endnu et bed sættes ovenpå og give 25 cm ekstra afskærmning.
De mobile højbede er monteret med hjul og kan let skubbes i forhold til vind, sol eller nysgerrige blikke fra naboen. Det gør dem ideelle ved nyanlagte terrasser, hvor læ og afskærmning er nødvendigt, eller som fleksibelt hegn til en solplads.

Gør dit højbed flytbar
Vi har hjul der passer til vores forskellige højbede og plantekasser, alt efter størrelsen og tyngden.
Fleksible løsninger for læ, privatliv og grøn glæde
Et mobilt højbed fungerer ikke kun som læhegn – det kan også give skygge, skabe små haverum og tilføje frodighed. Plant læplanter som bambus, hosta eller blomstrende buske, der trives godt i højbede. Ønsker du nytteplanter, er solbær, ribs, stikkelsbær og blåbær oplagte valg – og så kan du endda plukke dem direkte fra liggestolen.
Er du mere til krydderurter og blomster, giver det aflange højbed god plads til et varieret og dekorativt udtryk. Du kan også dyrke jordbær i to rækker – lige i plukkehøjde og tæt på terrassens liv.
Nem montering og lang holdbarhed
De mobile højbede leveres som samlesæt. Du skal blot skrue hjulene fast på bundpladen med de medfølgende skruer og fastnøgle, placere højbedet ovenpå og fylde det med jord – så er du klar til at nyde et mobilt bed, der holder i mange år.
Uanset om du vil skabe læ, skærme mod naboen eller bare gøre din terrasse grønnere, giver Landhaves mobile højbede dig løsningen – elegant, funktionel og fleksibel.