Landhave højbede på havemesse – kom og bliv inspireret!
23. april 2025 - Lotte Denckert
Vi glæder os i denne tid til at komme ud i sommerlandet for at søge masser af ny inspiration til grønne projekter og måske – hvem ved – til nye produkter til netbutikken. Og selvfølgelig er vores højbede og plantekasser også med på nogle af sæsonens store have- og livsstilsmesser.
Planer i Kristi Himmelfarts-weekenden? Tag med i Haveselskabets Have!
Allerede nu her i Kr. Himmelfarts-weekenden, den 24. til 28. maj, kan du se vores højbede i brug på livsstilsmessen Mit Hjem er Mit Slot i Haveselskabets Have ved Frederiksberg Runddel i København. Blomsterdesigner Annette von Einem står for beplantningen, og de flot tilplantede højbede kommer til at pryde Gartnerstien, der løber fra Det Japanske Hus. Vi glæder os meget til at se, hvad Annette har fået ud af sine tryllerier med blomsterne!
Udover ’Have & blomster’ byder messen også på temaer som ’Bolig & interiør’, ’Kunsthåndværk’, ’Mode og velvære’, ’Antik & vintage’ og ’Gastronomi’, så der er masser af inspiration at hente til det gode sommerliv!
Land – og Kronprinsesse Mary – på havemessen Cph Garden
Den 21. til 25. juni er vores højbede og plantekummer med på havemessen Cph Garden i Valbyparken i København. De får fornemt selskab af Kronprinsesse Mary, som besøger messen på åbningsdagen. Du kan også møde Claus Dalby, Signe Wenneberg, Nina Ewald og mange andre kendte og inspirerende havemennesker. Anette Heick er konferencier ved messens mange events.
Vi glæder os ikke mindst til Aiah Noack fra Naturplanteskolen.dk‘s foredrag om spiselige blomster, hvor hun vil plante blomsterne ud i højbede fra Land.
Byggros viser Land Modern-serien frem – højbede og bålfad i fokus
Vi er også rigtig glade for, at Byggros har vores Land Modern-serie med ud på messer rundt om i landet. De smukke plantekummer, højbede og det stilrene bålfad bliver præsenteret i inspirerende havesammenhænge, hvor du kan se, hvordan de indgår i både grønne og arkitektoniske projekter.
Hvis du besøger Byggros’ stand, kan du få idéer til, hvordan du kan bruge Land Modern-serien i din egen have, terrasse eller gårdrum – både funktionelt og æstetisk.
Kom og mød os – og bliv inspireret!
Kom og mød os og vores flotte højbede og plantekasser, og bliv inspireret til nye grønne projekter. Uanset om du har en stor have, en gårdhave eller en altan, så er der muligheder for at bringe mere grønt ind i hverdagen.