3 tips: sådan forlænger du sæsonen for dine planter
fredag den 1. september 2023 - Lotte Denckert
Artiklen fortsætter under billedet.

Vand regelmæssigt og forlæng planternes levetid
Ja, det lyder basalt, men når sæsonen er godt i gang, og planterne er blevet store, så kan man hurtigt glemme at vande. I august og selv i efterårsmånederne kan der kommer tørre perioder, og hvis en plante ikke vandes regelmæssigt, kan det forkorte dens levetid. Planterne kan gå i blomst for tidligt, de kan blive hæmmet i deres vækst, og de kan selvfølgelig også visne, hvis det står helt skidt til. Mange afgrøder i køkkenhaven kan bedst lide, at jorden er nogenlunde lige fugtig i hele vækstsæsonen.
Har du flerårige krydderurter, stauder, eller andre planter i krukker og plantekasser, kan det faktisk også være nødvendigt at vande om vinteren – særligt hvis du har sat dem et beskyttet sted langs huset eller i drivhuset, hvor de kun får lidt eller slet ingen nedbør.
Planterne skal have gødning – så holder de længere
Afgrøder i køkkenhaven og i drivhuset har brug for gødning gennem hele sæsonen. Det er forskelligt, hvilke typer af gødning de forskellige planter bedst kan lide. Slå dine planter op på nettet eller spørg i dit havecenter, hvis du er i tvivl. De fleste planter har godt af et tyndt lag kompost i løbet af sæsonen. Især hvis du dyrker i plantesække, mindre højbede eller krukker, skal du huske at gøde i løbet af sæsonen, ellers bliver jorden udsultet, og planterne bliver hæmmet i deres vækst.
Luft ud i drivhuset og undgå plantesygdomme
Et af de store problemer, vi kan have herhjemme i sensommeren, er, at det bliver for lunt og fugtigt i drivhuset. Det kan skabe grobund for mange plantesygdomme, som kan ødelægge ens høst. Derfor er det vigtigt at lufte godt ud i drivhuset i løbet af sæsonen. Sørg også for at tynde lidt ud i bladmængden på planterne, hvis væksten bliver for tæt, eller planterne står meget tæt i drivhuset. Så kan dine tomatplanter faktisk holde langt ind i efteråret.
Land Classic krydderurtebed
Havearkitekt Lisbeth Hviid har designet et krydderurtebed, der på en eftermiddag forvandler en trist plet i haven til et spændende landskab beplantet med krydderurter eller blomster.
LandHave har et stort udvalg af plantekasser, som kan anvendes til dine urter og blomster. Plantekasserne er med bund og der kan tilkøbes hjul. Fås i råjern der ruster og galvaniseret stål og sorte aluminium.