Efterårshøst i højbedet: Græskar til pynt og rødbeder på glas

13. oktober 2025 - Thea Poulsen

Efteråret har for alvor gjort sit indtog i haven, og det er nu tid til at høste, sylte og pynte. På terrassen og i højbedene bugner det stadig af liv, og det er fantastisk at kunne tage sommerens sidste afgrøder op – både til pynt og til vinterens forråd. I vores højbede har især to ting stået stærkt denne sæson: græskar og rødbeder.

Græskar med vokseværk

I foråret plantede vi to små græskarplanter i højbedet – og det skulle vise sig at være en god beslutning. Planterne voksede sig hurtigt store og dækkede næsten hele højbedet. I dag har jeg klippet dem ned og plukket de mange store græskar, som har udviklet sig over sommeren.

Det er imponerende, hvor meget to planter kan give, når de får gode forhold. Faktisk har de givet næsten lige så meget som de 30 græskarplanter, jeg har stående rundt om på Lindelyst, hvor jord, vand og læforhold ikke har været helt optimale. Det beviser endnu en gang, hvor stor forskel højbedets beskyttede og næringsrige miljø gør – især for store og kravfulde planter som græskar.

Nu ligger græskarrene klar – både til pynt og til hyggelige halloween- og efterårsstemninger på terrassen.

Rødbederne ryger på glas

Det er nu blevet tid til at tage højbedets rødbeder op. Der blev en pæn bunke rødbeder ift. at græskarplanterne har taget en stor del af lyset her det sidste stykke tid. Så flotte var nogle af rødbederne. 

Ærgerligt nok var der nogle flotte store rødbeder som ikke havde udviklet sig planmæssigt men hvad der lige har været efter dem ved jeg ikke. 

Noget har været efter rødbederne. 

Jeg sylter hvert år lidt rødbeder så vi har 6-8 glas som vi bruger af hele vinteren. Det er følelsen af at vide hvordan tingene er lavet der gør at jeg sylter til eget forbrug hvert år. “Den lille grønne” syltebog  har jeg brugt i flere år og opskrifterne er lige til at gå at gå igang med selv som nybegynder. 

Den uundværlige bog når du selv vil sylte dine grønsager. 

Et par timer efter at vi er begyndt at koge rødbeder er de kommet på glas. Der er ikke meget arbejde i at sylte sine egne rødbeder. Det tager lidt at skære rødbederne men ellers passer tingene sig selv på komfuret. Vi gør det hvert år herhjemme og nyder at få sommerens høst på glas. 

Lagen hældes over de skårede rødbeder. 

Hvis du ikke har prøvet at sylte dine egne rødbeder så prøv det. Det er en sikker vinder og det er skønt at sidde om vinteren og sætte tænderne i egne hjemmedyrkede rødebeder. 

Smagen af egen høst – hele vinteren

Det giver en særlig tilfredsstillelse at spise sine egne grøntsager – ikke bare frisk fra bedet, men også på glas i vintermånederne. Vi nyder at kunne tage et glas syltede rødbeder frem til madpakken, til frikadeller eller til vinterens gryderetter. Og græskarrene? De pynter allerede smukt på terrassen og ved hoveddøren – store, små, orange og grønne – lige til at skabe hyggelig efterårsstemning med børnene.