Anderledes højbede med mange variationer
13. september 2025 - Thea Poulsen
Vores højbede kan laves i et utal af variationer. Kun fantasien sætter en stopper for udfoldelserne. Med vores 5 forskellige moduler i 25, 40, 60 80 og 120 cm. er der næsten ingen grænse for den form man kan skabe i sin have.
Kvadrater og aflange højbede er klassiske former, som man aldrig bliver træt af. Store aflange højbede er som skabt til dyrkning af mange forskellige grøntsager. Grøntsager kan plantes tæt i den porøse jord og man kan starte tidligt, da jorden bliver hurtigere varmt i foråret. Kvadrater i en gruppe giver et smukt syn med de forskellige krydderurter, grøntsager eller blomster. Planterne kommer til deres ret, hvis de har egen plantekasse.
Men det kan vel blive for arkitektonisk stilrent? For lige og retvinklet. Et prik over i’et eller noget der skiller sig ud. Her kan et sekskantet højbed med forskellige længder i en passende størrelse komme til sin ret. Eller en pyramide med 3 eller 4 forskellige størrelse ovenpå hinanden et centralt sted i haven.
Land Classic Margueritten er en af de mest karakteristiske blomsterkasser fra Land Højbede. Den ligner i sig selv en fin, stiliseret blomst. Fyld den med forskellige sommerblomster, og du har en blomst med blomster.
Hvis Land Classic modellens linjer rigtig skal komme til deres ret, er det en god ide at vælge forholdsvis lave planter, som ikke hænger så meget ud over plantekassernes sider. I midten kan anbringes en lille plante, en sten eller en haveskulptur (disse følger ikke med modellen).
De seks trekantede bede har målene 40 x 60 x 60, og en højde på 25 cm. Margueritten fås i galvaniseret eller råjern, som efter lidt tid ude får en flot rusten patina.