Land Modern – Kvadratisk plantekumme med hjul

2.398,00 DKK5.898,00 DKK

Land Modern kvadratisk plantekumme med hjul er oplagt som alternativ til en krukke. Med hjul under plantekummen er det let at flytte rundt på planterne og fx udnytte pladsen fleksibelt på altanen eller tagterrassen.

Materialet er 3 mm Corten, der ruster, eller højgalvaniseret Magnelis stål. Højden på selve plantekummen er 40 cm. Modellerne 40 x 40 og 60 x 60 cm leveres som standard med 11 cm høje, robuste kvalitetshjul med grå gummibelægning. Modellerne 80 x 80 og 120 x 120 cm leveres med vores 13 cm høje topklassehjul med okkerfarvet naturgummi, som kan bære endnu større vægt. Til alle modeller leveres 2 af hjulene med bremse.

Til 40 x 40 cm modellen kan du tilkøbe en praktisk drypfri vandingsindsats til selvvanding for at undgå udtørring, eller hvis plantekummen skal bruges indendørs.

Plantekummerne leveres i flad emballage og samles på stedet ved hjælp af medfølgende bolte.

Ryd

Specifikationer

Materiale

,

Størrelse

, , ,

Højde

40 cm, 60 cm (kontakt os), 80 cm (kontakt os), hjulhøjde +11/13cm

Tykkelse

3 mm

Produktbeskrivelse

Land Modern kvadratisk plantekumme med hjul – så bliver haven mobil

Med Land Modern kvadratiske plantekummer med hjul er der masser af muligheder for at skabe spændende grønne rum – også selvom pladsen er knap. Hjulene gør det let at flytte rundt på selv store planter, så terrassen eller altanen kan ‘ommøbleres’ i en håndevending. De mobile plantekummer er også det oplagte valg til kuldefølsomme planter som fx oliven- og citrustræer, der skal flyttes indenfor om vinteren. Plantekummernes enkle og rene linjer klæder planternes organiske former, og det robuste og frostbestandige stål gør Land Modern kvadratisk plantekumme med hjul til et oplagt alternativ til en keramisk krukke.

Ekstra holdbar kvalitet til mange års aktiv brug

Plantekummesystemet Land Modern består af kraftige 3 mm jernprofiler. Materialet er henholdsvis corten, der ruster, og højgalvaniseret stål. Begge materialer er kendetegnet ved ekstra god holdbarhed. Corten har op til 8 gange længere holdbarhed end almindeligt råjern, mens den særlige kvalitet af højgalvaniseret stål, vi benytter, holder op til 10 gange længere end almindeligt galvaniseret stål. Det garanterer plantekummer, der holder år efter år i dansk klima. Et ombuk for oven og for neden giver ekstra stabilitet. Et ekstra ombuk for oven sikrer mod skarpe kanter.

Vi anvender kun kvalitetshjul til vores mobile plantekummer. På alle modeller er hjulstørrelsen tilpasset plantekummens størrelse, så hjulene kan bære de mange kilo jord og kummer uanset størrelse. Det er naturligvis muligt at opgradere til kraftigere hjul – og vores okkergule topklassehjul er rigtig flotte – men ikke omvendt. Til hver plantekumme leveres 2 af hjulene med bremse.

Kombinationsmuligheder og tilbehør til Land Modern kvadratisk plantekumme med hjul

Den praktiske vandingsindsats i sort plast til selvvanding efter kapilær kasse princippet er populært tilbehør til 40 x 40 cm modellen. Vandingsindsatsen hjælper med at undgå udtørring og fungerer også som praktisk drypfri inderpotte, hvis plantekummen skal bruges indendørs.

Land Modern systemet giver mange muligheder for at kombinere og sætte sammen. Overvej at sætte flere forskellige Land Modern plantekummer i en gruppe, og kombiner fx med den skræddersyede bænk med mahognilister. Mulighederne for at skabe fleksible og alsidige grønne rum er mange! Under menuen Plantekummesæt har vi sammensat nogle kombinationer. Bestil dem, som de er, og få alt du skal bruge med et enkelt klik, eller brug vores forslag som inspiration til dit helt eget grønne rum.

Samlevejledning til Land Modern almindelige og forlængede plantekummer

Samlevejledning til Land Modern alm. og forlænget plantekumme

 

Hent PDF-version

Samlevejledning til Land Modern plantekummer med ben og hjul

Samlevejledning til Land Modern ekstra kraftige plantekasser med ben og hjul

Hent PDF-version

Værd at vide

Om patinering, pasning og pleje

  • OBS! Land Classic højbede i råjern og Land Modern plantekummer i corten leveres som almindeligt mat jern og ruster efter nogle måneder udendørs. Patineringstiden kan variere. Tør evt. siderne over med en klud vredet op i sæbe- eller sulfovand for at fjerne olierester og fremskynde rustprocessen. For at skynde ekstra på kan man tørre over med lidt almindelig salt opløst i varmt vand. Slutresultatet vil dog altid blive ensartet rustede sider.
  • OBS! Siderne på Land Classic højbede i galvaniseret jern og Land Modern plantekummer i højgalvaniseret stål kan fremstå med let varierende blank glans ved leveringen, men bliver ensartet matte efter nogle måneder udendørs.
  • Siderne til Land Classic højbede i længderne 80 cm og 120 cm buer let indad ved leveringen. Efter påfyldning af jord er siderne lige og stabile.
  • Land Classic højbede og Land Modern plantekummer kræver ingen vedligeholdelse. 
  • Da kunstgødning indeholder salte, som forkorter jernets levetid, anbefaler vi naturgødning.
  • Mahognilisterne på Land Modern bænke leveres ubehandlet på bænke i corten og oliebehandlet på bænke i højgalvaniseret stål. Ubehandlet får træet en flot sølvgrå patina, som klæder det rustne corten. Behandling med olie bevarer og fornyr i stedet træets oprindelige rødbrune farve og forlænger levetiden.  

Om underlag og placering

  • Land Classic højbede og Land Modern plantekummer kan bruges på et hvilket som helst underlag, der kan bære vægten. Det er især jord og vand der vejer. Regn med ca. 1600 kg pr kubikmeter gennemvandet jord.
  • Til større buske eller træer anbefaler vi at placere højbedet eller plantekummen direkte på jorden uden bundplade, så rødderne kan brede sig frit.
  • Underlaget bør være plant, men mindre ujævnheder kan udlignes ved påfyldningen af jord. Højbede og plantekummer på hjul kræver jævnt underlag.
  • Skal du flytte en plantekasse med hjul, så skub på bundpladen, hvis du har valgt en stablet model i det klassiske system.
  • Højbede og plantekummer i rust kan afgive rust til underlaget og ved berøring. Rustpletter bleges i direkte sol. På betonfliser kan de fjernes med oxalsyre. Opløs 100 g oxalsyre i en liter vand, dup eller gnid på pletten og vask efter med vand.
  • På træterrasser anbefaler vi at tilvælge bundplade med enten hjul, afstandsklodser eller ben. Det sikrer ventilation under højbedet, så træet ikke rådner.

Om samling og opsætning

  • Se samlevejledninger og instruktionsvideoer nedenfor.
  • Vi anbefaler at bruge handsker ved samling af højbede og plantekummer. Enkelte sider og hjørner kan være skarpe.
  • Ved samling af Land Classic højbede: husk at vende Land logoet opad på alle sider.
  • Land Modern plantekummerne samles med bolte. Spænd først let med fingrene, og spænd efter med skruenøgler, når hele plantekummen er samlet. Spændeskiverne skal sidde under møtrikken, ikke under bolthovedet.
  • På de store modeller af Land Modern plantekummer med hjul monteres hjul både i hjørnerne og under midten af bunden. Ved hjulene under midten anvendes to af de medfølgende trapezformede afstandsbeslag til monteringen.
  • Plantekummen Land Modern 120 x 120 cm med ben eller hjul bør man være 2 til at samle. Specielt benene/hjulene på midten kan være svære at montere alene.
  • Ved forlængede højbede og plantekummer: hold evt. tværstiverne på plads under påfyldningen af jord ved at klemme ombukket i enderne sammen med en tang.
  • Isoler evt. på indersiden af højbedene eller plantekummerne med tynde flamingoplader. Det mindsker fordampningen af vand fra jorden om sommeren og holder planternes rødder varme om vinteren.
  • Fyld først 5-10 cm jord i bunden af højbedet eller plantekummen. Juster sider og samlinger, inden du fylder resten af jorden i.
  • Ved stablede højbede og plantekummer: fyld først nederste plantekasse op som anvist, placer herefter næste ovenpå, fyld 5-10 cm jord i, juster så siderne står præcis oven på hinanden og fyld helt op. Siderne skal ikke fastgøres oven på hinanden med bolte el.lign, jordens tyngde holder dem sammen.
  • VIGTIGT! Fyld med jord til kanten. Det hindrer tæring fra indersiden og forlænger metallets levetid. Fyld efter efterhånden som jorden sætter sig.

Om valg af jord

  • Vælg en let jord som holder godt på fugten. Vi anbefaler en god krukke- eller højbedejord. Bestil højbedejord til direkte levering på landhave.dk/hoejbedejord.
  • Vil du dyrke spiselige afgrøder, bør du sikre dig at jorden ikke er forurenet. Metallet i højbedene og plantekummerne forurener ikke jorden. Køb ren jord, herunder til  økologisk dyrkning, på landhave.dk/hoejbedejord.
  • Beregn omkring 20% mere jord end rumfanget af dine højbede eller plantekummer. Jorden synker sammen med tiden og bør fyldes efter.
  • Et drænlag af fx lecanødder eller drænmåtter i bunden af højbedet eller plantekummen reducerer vægten og hindrer overvanding. Læg et lag fiberdug over drænlaget for at undgå at jorden siver ned i drænlaget ved vanding. Anbefales især til de mobile modeller.

Om valg og beskyttelse af planter

  • Som i krukker er jorden i højbede og plantekummer udsat for hurtigere temperatursvingninger og øget fordampning. Det sikre valg er varmeelskende planter der tåler udtørring om sommeren og kulde om vinteren. Planter der trives i krukker vil også trives i et højbed.
  • Overvej mobile højbede eller plantekasser, som kan flyttes efter vind og vejr, eller modvirk temperatursvingninger ved at isolere på indersiden med flamingoplader.
  • Vand regelmæssigt! Hellere lidt og ofte end meget og sjældent.

Video

  • DR Derude med Søren Ryge viser, hvad højbede også kan bruges til
  • Samling af et stort aflangt højbed med tværstivere
  • Samling af et stort aflangt højbed med sneglehegn
  • Samling af et lille kvadratisk højbed
  • Hvordan man stabler højbede og altankasser
  • Højbede og altankasser med hjul
  • Hvordan man stabler højbede og altankasser
  • Påmontering af sneglehegn eller sneglekant på dine højbede
  • Specifikationer på højbede
  • Hvordan man stabler højbede og altankasser
  • 1000 muligheder med Land Højbede

Spørgsmål?

Hvis du har brug for hjælp, så ring på 4029 5999 eller 2363 6172, skriv en besked:

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

Du kunne også være interesseret i...