Land Modern – Aflang plantekumme

1.748,00 DKK5.216,00 DKK

Land Modern aflange plantekummer er smukke og ekstra holdbare plantekasser – et oplagt valg i byens offentlige rum såvel som i villahaven eller på den fælles tagterrasse. Med den rektangulære form egner plantekummerne sig fx til at stå langs en husmur eller langs gelænderet på altanen.

Plantekummerne er udført i henholdsvis corten, der får en flot rusten patina, og højgalvaniseret stål. Materialetykkelsen er 3 mm. Plantekummernes højde er 40 cm.

Lands aflange plantekummer fås også med ben eller på hjul. Modellerne på 40 x 80 og 40 x 120 cm fås også med praktiske drypfri vandingsindsatser. Sæt evt. flere plantekummer sammen og forbind dem med den tilhørende mahognibænk.

Plantekummerne leveres i flad emballage og samles på stedet ved hjælp af medfølgende bolte.

Ryd

Specifikationer

Materiale

,

Størrelse

, , , , , , , , , , ,

Tilbehør

, , ,

Højde

40 cm, 60 cm (kontakt os), 80 cm (kontakt os), benhøjde +10cm, hjulhøjde +11/13cm

Tykkelse

3 mm

Produktbeskrivelse

Land Modern aflang plantekumme – som blomsterkumme, altankasse eller grøn rumdeler

Land Modern aflang plantekumme er en flot og ekstra solid plantekasse. Brug den som blomsterkumme langs facaden, ved gelænderet på altanen eller som udendørs rumdeler. De smalle modeller med en bredde på 40 er ideelle på fortovet eller altanen, hvor de ikke tager for meget plads. De bredere modeller er velegnede til større planter, med en dybde på 40 cm rummer de jord nok til middelstore buske og mindre træer. En opstammet busk med blomster som bunddække er fx flot langs en husmur eller ved siden af gadedøren. De større modeller er også velegnede som højbed til køkkenhaven.

Kraftig og ekstra holdbar kvalitet til grønne projekter der holder

Land Modern plantekummerne består af kraftige 3 mm jernprofiler i henholdsvis corten og højgalvaniseret stål. Corten er en særlig kvalitet af stål, som holder op til 8 gange længere end almindeligt råjern. Plantekummerne i corten leveres som blank jern, men får en flot rusten overflade efter nogle måneder udendørs. Til den galvaniserede model er brugt en særlig Magnelis højgalvanisering, der holder op til 10 gange længere end almindeligt galvaniseret stål. De højgalvaniserede planteklummer har en let blank glans ved levering, men får en mere mat overflade efter nogle måneder.

Plantekummerne er meget vejrbestandige og holder en generation eller flere i dansk klima. Siderne har et ombuk for oven og for neden for ekstra stabilitet. De kan holde til at blive hoppet på, sparket til og kørt ind i af fodgængere og cyklister i gadebilledet. For oven har plantekummerne et ekstra ombuk, så der er ingen skarpe kanter at skære fingrene på.

Muligheder og tilbehør til Land Modern aflang plantekumme – kombiner og vælg til

Gør din Land Modern aflange plantekumme mobil ved hjælp af hjul eller 10 cm høje ben som gør det muligt at flytte plantekummen rundt med en palleløfter. På den måde kan du let ‘ommøblere’ dit grønne rum på tagterrassen, i gårdhaven eller villahaven alt efter vindretning, sol/skygge og pladsbehov. Rul fx din plantekasse ind i skyggen for at undgå udtørring, hvis du skal være hjemmefra nogle varme sommerdage med fuld sol. Eller del tagterrassen op i mindre, afskærmede rum, som kan slås sammen, når der skal være plads til langbordet til den store grillfest.

Du kan også sætte flere af de aflange plantekummer sammen på en række, fx som rumdeler på terrassen. Forbind dem evt. med vores specialudviklede bænk med mahognilister. Så kan du nyde et hvil midt i det grønne. Bænkene er også oplagte i børnevenlige grønne miljøer. Børn elsker at klatre, balancere, hoppe ned og kravle under. Se fx vores færdigpakkede plantekummesæt Langelinie – bestil sættet som det er eller brug det som inspiration til din helt egen opstilling.

Samlevejledning til Land Modern almindelige og forlængede plantekummer

Samlevejledning til Land Modern alm. og forlænget plantekumme

 

Hent PDF-version

Samlevejledning til Land Modern plantekummer med ben og hjul

Samlevejledning til Land Modern ekstra kraftige plantekasser med ben og hjul

Hent PDF-version

Værd at vide

Om patinering, pasning og pleje

  • OBS! Land Classic højbede i råjern og Land Modern plantekummer i corten leveres som almindeligt mat jern og ruster efter nogle måneder udendørs. Patineringstiden kan variere. Tør evt. siderne over med en klud vredet op i sæbe- eller sulfovand for at fjerne olierester og fremskynde rustprocessen. For at skynde ekstra på kan man tørre over med lidt almindelig salt opløst i varmt vand. Slutresultatet vil dog altid blive ensartet rustede sider.
  • OBS! Siderne på Land Classic højbede i galvaniseret jern og Land Modern plantekummer i højgalvaniseret stål kan fremstå med let varierende blank glans ved leveringen, men bliver ensartet matte efter nogle måneder udendørs.
  • Siderne til Land Classic højbede i længderne 80 cm og 120 cm buer let indad ved leveringen. Efter påfyldning af jord er siderne lige og stabile.
  • Land Classic højbede og Land Modern plantekummer kræver ingen vedligeholdelse. 
  • Da kunstgødning indeholder salte, som forkorter jernets levetid, anbefaler vi naturgødning.
  • Mahognilisterne på Land Modern bænke leveres ubehandlet på bænke i corten og oliebehandlet på bænke i højgalvaniseret stål. Ubehandlet får træet en flot sølvgrå patina, som klæder det rustne corten. Behandling med olie bevarer og fornyr i stedet træets oprindelige rødbrune farve og forlænger levetiden.  

Om underlag og placering

  • Land Classic højbede og Land Modern plantekummer kan bruges på et hvilket som helst underlag, der kan bære vægten. Det er især jord og vand der vejer. Regn med ca. 1600 kg pr kubikmeter gennemvandet jord.
  • Til større buske eller træer anbefaler vi at placere højbedet eller plantekummen direkte på jorden uden bundplade, så rødderne kan brede sig frit.
  • Underlaget bør være plant, men mindre ujævnheder kan udlignes ved påfyldningen af jord. Højbede og plantekummer på hjul kræver jævnt underlag.
  • Skal du flytte en plantekasse med hjul, så skub på bundpladen, hvis du har valgt en stablet model i det klassiske system.
  • Højbede og plantekummer i rust kan afgive rust til underlaget og ved berøring. Rustpletter bleges i direkte sol. På betonfliser kan de fjernes med oxalsyre. Opløs 100 g oxalsyre i en liter vand, dup eller gnid på pletten og vask efter med vand.
  • På træterrasser anbefaler vi at tilvælge bundplade med enten hjul, afstandsklodser eller ben. Det sikrer ventilation under højbedet, så træet ikke rådner.

Om samling og opsætning

  • Se samlevejledninger og instruktionsvideoer nedenfor.
  • Vi anbefaler at bruge handsker ved samling af højbede og plantekummer. Enkelte sider og hjørner kan være skarpe.
  • Ved samling af Land Classic højbede: husk at vende Land logoet opad på alle sider.
  • Land Modern plantekummerne samles med bolte. Spænd først let med fingrene, og spænd efter med skruenøgler, når hele plantekummen er samlet. Spændeskiverne skal sidde under møtrikken, ikke under bolthovedet.
  • På de store modeller af Land Modern plantekummer med hjul monteres hjul både i hjørnerne og under midten af bunden. Ved hjulene under midten anvendes to af de medfølgende trapezformede afstandsbeslag til monteringen.
  • Plantekummen Land Modern 120 x 120 cm med ben eller hjul bør man være 2 til at samle. Specielt benene/hjulene på midten kan være svære at montere alene.
  • Ved forlængede højbede og plantekummer: hold evt. tværstiverne på plads under påfyldningen af jord ved at klemme ombukket i enderne sammen med en tang.
  • Isoler evt. på indersiden af højbedene eller plantekummerne med tynde flamingoplader. Det mindsker fordampningen af vand fra jorden om sommeren og holder planternes rødder varme om vinteren.
  • Fyld først 5-10 cm jord i bunden af højbedet eller plantekummen. Juster sider og samlinger, inden du fylder resten af jorden i.
  • Ved stablede højbede og plantekummer: fyld først nederste plantekasse op som anvist, placer herefter næste ovenpå, fyld 5-10 cm jord i, juster så siderne står præcis oven på hinanden og fyld helt op. Siderne skal ikke fastgøres oven på hinanden med bolte el.lign, jordens tyngde holder dem sammen.
  • VIGTIGT! Fyld med jord til kanten. Det hindrer tæring fra indersiden og forlænger metallets levetid. Fyld efter efterhånden som jorden sætter sig.

Om valg af jord

  • Vælg en let jord som holder godt på fugten. Vi anbefaler en god krukke- eller højbedejord. Bestil højbedejord til direkte levering på landhave.dk/hoejbedejord.
  • Vil du dyrke spiselige afgrøder, bør du sikre dig at jorden ikke er forurenet. Metallet i højbedene og plantekummerne forurener ikke jorden. Køb ren jord, herunder til  økologisk dyrkning, på landhave.dk/hoejbedejord.
  • Beregn omkring 20% mere jord end rumfanget af dine højbede eller plantekummer. Jorden synker sammen med tiden og bør fyldes efter.
  • Et drænlag af fx lecanødder eller drænmåtter i bunden af højbedet eller plantekummen reducerer vægten og hindrer overvanding. Læg et lag fiberdug over drænlaget for at undgå at jorden siver ned i drænlaget ved vanding. Anbefales især til de mobile modeller.

Om valg og beskyttelse af planter

  • Som i krukker er jorden i højbede og plantekummer udsat for hurtigere temperatursvingninger og øget fordampning. Det sikre valg er varmeelskende planter der tåler udtørring om sommeren og kulde om vinteren. Planter der trives i krukker vil også trives i et højbed.
  • Overvej mobile højbede eller plantekasser, som kan flyttes efter vind og vejr, eller modvirk temperatursvingninger ved at isolere på indersiden med flamingoplader.
  • Vand regelmæssigt! Hellere lidt og ofte end meget og sjældent.

Video

  • DR Derude med Søren Ryge viser, hvad højbede også kan bruges til
  • Samling af et stort aflangt højbed med tværstivere
  • Samling af et stort aflangt højbed med sneglehegn
  • Samling af et lille kvadratisk højbed
  • Hvordan man stabler højbede og altankasser
  • Højbede og altankasser med hjul
  • Hvordan man stabler højbede og altankasser
  • Påmontering af sneglehegn eller sneglekant på dine højbede
  • Specifikationer på højbede
  • Hvordan man stabler højbede og altankasser
  • 1000 muligheder med Land Højbede

Spørgsmål?

Hvis du har brug for hjælp, så ring på 4029 5999 eller 2363 6172, skriv en besked:

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

Du kunne også være interesseret i...