Prisbelønnet design

Dansk produceret

Leveringstid 1-5 dage

Gratis levering over 1500 kr

Besøg os / afhent på Amager

Land Modern – Aflang plantekasse i Corten på hjul

2.419,00 kr.4.619,00 kr.

De aflange Land Modern plantekasser i corten på hjul er velegnede til afskærmning og rumdeling i haver eller bymiljøer – en fleksibel løsning til indretning af uderummet.

  • Højden på selve plantekummen er 40 cm.
  • Modellerne 40×60, 40×80, 40×120, 60×80 og 60×120 cm leveres som standard med 11 cm høje industrihjul med grå gummibelægning. Modellen 80×120 cm leveres med vores 13 cm høje topklassehjul med okkerfarvet naturgummi, som kan bære endnu større vægt. Til alle modeller leveres 2 af hjulene med bremse.
  • Til de 40 cm brede modeller kan købes vandingsindsatser til selvvanding. Til større modeller kan vi anbefale vores vandingstanke.
  • Drænhuller i bunden sikrer god afdræning af jorden.
  • Isoleringsmåtter til isolering af siderne kan tilkøbes her – anbefales til kuldefølsomme planter og til dyrkning af urter og grøntsager.

Land Modern plantekummerne leveres i flad emballage. De samles på stedet ved hjælp af medfølgende bolte.

NB! Rust fra plantekassen kan smitte af på underlaget. Rustpletter bleges i direkte sol og kan fjernes med oxalsyre.


Prisvindende design

Fragt 99 kr • Gratis over 1500 kr

1 - 5 dages levering

Specifikationer

Størrelse

, , , , ,

Højde

40 cm, 60 cm (Modern Slim), 80 cm (stablet), hjulhøjde +11/13 cm

Tykkelse

2 mm

Produktbeskrivelse

Land Modern aflang plantekasse på hjul – gør hækken mobil

Med Land Modern aflang plantekasse på hjul er der masser af muligheder for at skabe fleksible grønne rum, der kan tilpasses skiftende behov og vejrforhold. Brug fx de aflange plantekasser med hjul til at gøre hækken mobil, så den kan flyttes alt efter vindretningen og behovet for at afskærme hele eller dele af terrassen eller gårdrummet. De aflange plantekasser på hjul er også populære i forbindelse med udeservering, hvor de kan bruges til at afskærme mod forbipasserende trafik eller opdele i mindre serveringsområder, fx hvis en del af restaurationen er reserveret til privat selskab.

Design og materiale, der holder år efter år

Land Modern plantekassesystemet består af kraftige jernprofiler, der kan sættes sammen til plantebeholdere i mange forskellige størrelser. Modellerne i Corten ruster efter nogle måneder udendørs og får en flot og levende patina. Trods den rustne overflade er Corten kendetegnet ved en lang holdbarhed, cortenstål  holder op til 8 gange længere end almindeligt ubehandlet råjern. Sammen med den særlige konstruktion med ombukkede kanter og det enkle og tidløse design sikrer det plantekasser, som holder i mange år.

Vi anvender kun hjul af højeste kvalitet til vores mobile plantekasser. På alle modeller er hjulstørrelsen tilpasset plantekassens størrelse, så hjulene kan bære de mange kilo jord og kasser uanset størrelse. Du kan uden problemer opgradere til kraftigere hjul – og vores okkergule topklassehjul er rigtig flotte – men ikke omvendt. Til hver plantekasse leveres 2 af hjulene med bremse.

Tilbehør og muligheder med Land Modern aflang plantekasse på hjul

En praktisk drypfri vandingsindsats i sort plast er populært tilbehør til 40 x 80 og 40 x 120 cm modellen. Vandingsindsatsen fungerer efter kapilær princippet på samme måde som de populære flamingo-vandingskasser til drivhuset. En vandreserve i bunden af indsatsen modvirker udtørring. Samtidig fungerer vandingsindsatsen som drypfri inderpotte, hvis plantekassen skal bruges indendørs.

Land Modern systemet giver mange kombinationsmuligheder. Sæt fx flere forskellige Land Modern plantekasser i en gruppe, evt. sammen med den tilhørende bænk med mahognilister, eller læg sæde på en del af plantekassen. Under menuen Plantekassesæt har vi foreslået nogle kombinationer – så får du alt du skal bruge med et enkelt klik. Du kan også bruge vores forslag som inspiration til din helt egen opstilling. Du finder alle enkeltdele til Land Modern systemet under menuen Byg selv & tilbehør.

Du kunne også være interesseret i...