Prisbelønnet design

Dansk produceret

Leveringstid 1-5 dage

Gratis levering over 1500 kr

Besøg os / afhent på Amager

Selvvanding

Selvvanding gør det nemt at holde dine planter forsynet med vand. Vores smarte selvvandingsindsatser, selvvandingstanke og selvvandingskasser fungerer efter kapillærprincip og hjælper dig effektivt med vandingen, uden at kræve tilkobling til elnet eller vandhane. Læs mere.

Selvvanding

Hvad er en selvvandingsindsats eller selvvandingskasse?

Mange kender de populære kapillærkasser i flamingo, som kan bruges i drivhuset med en plantesæk på toppen, men der findes flere forskellige typer selvvandingskasser, selvvandingsindsatser og selvvandingstanke, som fungerer efter samme princip: Kapillærprincippet.

Ordet kapillær stammer fra biologiens verden, hvor kapillærer er de mindste kar, hvor der foregår en form for stofudveksling. Det er i princippet det samme som sker i en kapillærkasse, hvor jord og planter har forbindelse til et vandreservoir i bunden og dermed kan opsuge vand og næring til rødderne og til plantens vækst. Så en kapillærkasse er en selvvandingskasse, hvor man planter sine planter, og så tanker man vandbeholderen i bunden med vand. Herefter trækker planterne selv, via rødderne, vand og næring til sig efter behov. Det smarte er, at planterne kun trækker det der er nødvendigt over en vis periode. Ingen mangel på vand, ingen overvanding, og det hele fungerer uden tilkobling til elnet og vandhane.

Mange får enten ikke vandet deres blomster og planter så tit, som de har brug for, eller de kommer til at overvande, og så kan det være svært at holde liv i planterne. Har du også oplevet, at det er svært at styre vandingen, så vil en selvvandingsindsats eller selvvandingstank kunne hjælpe dig med at holde dine planter forsynet med den rette mængde vand.

Hvad kan du bruge en selvvandingsindsats til?

Der er ikke noget værre end at komme hjem fra ferie og se, at alle ens sommerblomster er visnet – eller bare at træde ud på terrassen efter en travl uge og opdage, at alle planterne hænger med bladene og er ved at udtørre. Det kan være svært at holde krukker og plantekasser flotte og frodige over en hel sæson, i varme perioder skal de vandes dagligt. Med vores selvvandingsløsninger er det ikke noget problem at få planterne til at holde hele sæsonen – så kan du tage på ferie med god samvittighed og komme hjem til frodige, grønne planter.

Vores selvvandingsindsatser og selvvandingstanke er en praktisk løsning, som du kan bruge til dine plantekasser. Når du gør brug af en selvvandingskasse eller selvvandingstank, kan du på den måde sige, at du får en selvselvvandende plantekasse. Har du flere plantekasser i enten din have eller dit hjem, så kan en selvvandingsløsning være med til at spare dig for en del tid, når du ikke længere selv behøver at vande dine planter så tit. I en travl hverdag er det dejligt at have en selvvandende plantekasse, som selv sørger for det.

Find den rigtige selvvandingskasse eller selvvandingstank

Det er nemt at benytte sig af alle vores selvvandingsløsninger, men det er vigtigt at vælge den rigtige løsning i forhold til plantekassen, og hvad du gerne vil bruge plantekassen til.

Vores selvvandingsindsatser i sort, vejrbestandig plast måler 40×40 cm foroven og passer til vores Land Modern og Land Black plantekasser i bredden 40 cm. Til en plantekasse på 40×40 cm bruges en enkelt selvvandingsindsats, til en på 40×80 cm bruges to og så videre. Hver selvvandingsindsats rummer 5 liter vand og 30 liter jord. Dermed er der både plads til et fornuftigt vandreservoir og jord nok til planter med et vist rodnet, såsom stauder, krydderurter, mindre buske og stueplanter. Selvvandingskasserne dur både til udendørs og indendørs brug. Til udendørs brug har de en overløbsventil i bunden, så planterne ikke drukner efter kraftige regnskyl, og til indendørs brug kan overløbsventilen lukkes med en vandtæt prop, så det ikke kan dryppe med vand på gulvet. Selvvandingsindsatserne tåler frost, og plastmaterialet er UV-bestandigt. Et praktisk vandingsrør med vandstandsindikator gør det let at holde øje med, hvornår det er tid at påfylde vand.

Vores selvvandingstanke i gul plast lægges i bunden af en plantekasse og fås i 2 størrelser. Den lille model rummer 7 liter vand og kan forsyne 20-60 liter jord med vand. Den store model rummer 24 liter vand og kan forsyne 50-250 liter jord med vand. Ud fra størrelsen på din plantekasse kan du vælge at lægge en eller flere vandingstanke ned for at opnå en passende størrelse vandreservoir i forhold til jordmængden. Husk også at tjekke, at der er plads til vandingstanken indeni plantekassen. Klik ind på produktet for at få flere detaljer om størrelse og brug af tankene. Vandingstankene er en rigtig god løsning til større plantekasser og til planter med et stort rodnet, som ikke kan være i 40×40 cm vandingsindsatserne.

Vil du som så mange andre gerne bruge en af de klassiske kapillærkasser i flamingo i drivhuset, men synes du ikke den er så køn at se på, kan du også købe en af vores enkle og stilrene Land Plus kapillærkasseskjulere i galvaniseret stål, som passer perfekt rundt om eksempelvis Djursland og Maxikap kapillærkasserne fra Pindstrup. Land Plus kasserne fås også med hjul, så det er let at flytte rundt på vandingskasserne, selvom de er helt fyldt med vand.

Er du på udkig efter en god selvvandingsløsning, og får du brug for vejledning, så er du velkommen til at kontakte os for at få den hjælp, du måtte have brug for.

Item added to cart.
0 items - 0,00 kr.