Prisbelønnet design

Dansk produceret

Leveringstid 1-5 dage

Gratis levering over 1500 kr

Besøg os / afhent på Amager

Plantekasser på hjul - indret fleksibelt

Plantekasser på hjul gør indretningen af haven fleksibel! De mobile plantekasser kan flyttes efter sol, vind og regn eller for at gøre plads til en ekstra gæst ved havebordet. Brug dem for eksempel på den lille altan eller som rumdeler på terrassen. Læs mere.

Plantekasser på hjul - indret fleksibelt

Plantekasser på hjul – en praktisk og mobil løsning

De traditionelle plantekasser uden hjul er gode, men har du brug for at finde en løsning, der er lidt mere praktisk og fleksibel, så er der god grund til at tage et kig på vores plantekasser på hjul, som kan ses på denne side. Med en plantekasse på hjul bliver det ikke meget nemmere at flytte rundt på dine planter, som du har lyst til. Og er du også en af dem, der elsker at rykke rundt på ting eller lave ændringer i indretningen derhjemme, så er plantekasser på hjul en fantastisk løsning, som giver dig mulighed for at ændre på placeringen af dine planter, når du har lyst. Gør man brug af de almindelige plantekasser uden hjul, er det ikke nær så let at ombestemme sig, når først der er plantet, og det kan være et stort arbejde at skulle flytte rundt på plantekasserne med planter i. Derfor vælger mange også løsningen med hjul, som er noget mere fleksibel.

Vælg en plantekasse i god kvalitet

Hos Land Højbede har vi altid fokus på kvaliteten, og det ses også på vores plantekasser på hjul. De mobile plantekasser fremstilles i samme gode kvalitet som de klassiske højbede og plantekummer fra Land. Vi lægger vægt på, at materialet er i orden, og det betyder blandt andet, at plantekassen kan tåle både frost og varme. Det samme gælder selvfølgelig også hjulene, så du skal altså ikke være bange for at have din plantekasse på hjul stående ude i de kolde måneder, som kan byde på både regn og sne. Du kan bruge den udenfor året rundt, og flere af modellerne kan derudover også bruges indenfor.

Hjulene er lavet så robuste, at de sikrer, at din plantekasse altid står godt på jorden, og de er dimensioneret, så du kan rulle med plantekassen, selv når den er fyldt med jord og planter. Til alle vores Land Modern og Land Black plantekasser på hjul følger automatisk 2 stk bremsehjul med, så plantekassen ikke kan give sig til at rulle i kraftig blæst eller lignende. Til Land Classic plantekasserne følger der ikke automatisk bremsehjul med, men hvis du beder om det i kommentarfeltet ved bestilling, sender vi gerne 2 stk bremsehjul med til dem også.

Hvorfor vælge en plantekasse med hjul?

Der er mange gode og smarte fordele ved at købe plantekasser med hjul på. De mobile plantekasser gør det blandt andet nemt og overskueligt, når du får lyst til at ommøblere haven. Når haven eller altanen har set ud på samme måde i lang tid, kan der for mange opstå en lyst til at afprøve noget nyt, og her er det nemt, når du kan skubbe dine planter rundt, som det passer dig. Udover at gøre det nemt, når du får lyst til at omrokere, så er det også en fordel i forhold til vejret. Nogle planter er mere sarte i forhold til vejret end andre, og deres behov for sol eller skygge kan variere meget. Har dine planter et stort behov for at stå direkte i solens lys, så kan du altså nemt rykke dem efter solen, når der er hjul på plantekassen. På samme måde kan du også hurtigt flytte dem ind i læ, hvis der skulle komme meget regn eller blæst. Skal græsplænen slås eller fliserne fejes, og står plantekasserne i vejen, er en plantekasse med hjul også praktisk.

Hvor bruges de mobile plantekasser?

Da hjul og kasse tåler både varme og minusgrader, er det en god plantekasse at have stående udenfor, men den kan også sagtens bruges indendørs. Skal plantekassen med indenfor, så anbefaler vi, at der tilkøbes en vandingsindsats. På denne måde undgår du, at der kan dryppe vand ud af drænhullerne i bunden af plantekassen og ned på gulvet, og samtidig holder du nemmere dine blomster og planter forsynet med vand. Vil du gerne bruge en plantekasse indendørs, som ikke passer i størrelsen til de praktiske vandingsindsatser, kan du i stedet fore plantekassen med bassinfolie.

Er du interesseret i at dyrke krydderurter, giver det god mening at købe en plantekasse med hjul, som kan stå ude i køkkenet eller ved siden af grillen på terrassen. Så har du altid friske og lækre kryddertuer tæt på dig, når du laver mad, og hvis plantekassen står i vejen, kan du nemt flytte på den.