Brug blomsterkasser ude og inde
Havefolk, altanejere, og bare folk med forkærlighed for blomster og et lille ledigt hjørne ude eller inde, bruger blomsterkasser til at skabe hyggelige og dejlige opholdsrum fyldt med liv, farver og dufte. Blomsterkasser kan, udover at rumme de skønneste blomster, tilføje højde, dybde og perspektiv og skabe mere indbydende rum ude og inde. Blomsterkasser er en fantastisk mulighed for at tilføje blomster til din terrasse, altan eller have. Det kan også være, at du ikke har jord eller mulighed for at plante blomster i haven og derfor må bruge blomsterkasser for alligevel at kunne fylde hverdagen med blomster. Blomsterkasser giver øjeblikkeligt både farve og stil til det udendørs rum, de er i meget høj grad med til at skabe en god stemning, som gør dig i et godt og afslappende humør – og så giver dig mulighed for at dyrke alt fra velsmagende urter til farverige blomster.
Vælg den rigtige blomsterkasse
I princippet kan alle vores plantekasser, altankasser og højbede bruges til blomster, så hvilken blomsterkasse du skal vælge afhænger mest af, hvordan du vil bruge den, og hvilken farve og overflade du foretrækker.
Både Land Classic, Land Modern og Land Black systemet er velegnet til blomsterkasser. Land Classic blomsterkasserne fås i ubehandlet jern/rust og galvaniseret stål, Land Modern kasserne fås i cortenstål, der ruster, og galvaniseret stål, og Land Black blomsterkasserne leveres med en flot silkemat sort pulverlak.
Til altanen vil vi anbefale en blomsterkasse på hjul, så du selv kan flytte den rundt. Vælger du blomsterkasser med hjul, er det let at omarrangere i haven, på terrassen eller altanen – eller i stuen for den sags skyld. Med de mobile blomsterkasser kan bedene uden problemer flyttes efter sol, regn og dine behov. Til indendørsbrug kan vi til Land Modern og Land Black tilbyde en drypfri selvvandingsindsats.
Med blomsterkasser fra Land Højbede kan du altså let dekorere haven, eller stuen, med blomster i alverdens farver og størrelser.
Blomsterkasse indendørs
Med vores praktiske vandingsindsats er nogle blomsterkasser også velegnet til indendørs brug, så du kan tage dine blomster og planter med ind i dit hus eller din lejlighed og have det grønt og frodigt også indenfor. Blomsterkasserne er et flot og praktisk alternativ til gulvvaser og krukker til dine større stueplanter. Vandingsindsatsen har et vandreservoir i bunden og et vandingsrør med vandstandsmåler, så det er meget lettere at styre vandingen og undgå udtørring eller overvanding af planterne. Vælger du samtidig en blomsterkasse med hjul, kan du let skubbe den rundt, og du får godt med luft under bunden af blomsterkassen, så du undgår fugtskjolder på trægulvet.
Blomsterkasser i byrummet
Blomsterkasser, eller kraftige blomsterkummer, er også blevet utroligt populære i byrummet, til taghaver og altaner, men også på offentlige steder som foran en butik, på fortovet eller en åben plads. En blomsterkumme er helt fantastisk som område-deler eller som blikfang for mange forbipasserende. Flere og flere restaurationer bruger blomsterkummer til deres udendørs arealer, enten som afgrænsning eller for at skabe hyggekroge for deres gæster. På den måde kan man også skygge for sol og vind, og få gæsterne til at føle sig lidt mere private.
De fleste blomsterkummer i det offentlige rum er udført i træ, beton eller jern. Når de først er fyldt med jord og planter, er de ikke til at flytte rundt med, og det er en god tyveri- og hærværkssikring. Alt efter hvilket formål man har med sine kummer, kan man plante stort set alt, der kan vokse og gro udenfor. Skal man have et farverigt og naturligt udtryk, kan man plante blomster, og hvis man vil have skygge og læ, kan man plante små buske.
Flere og flere byområder har også fået øjnene op for mulighederne for at skabe små hyggelige miljøer med kummer, som indgår på et fællesareal. Så er det hyggeligt, at der for eksempel er plantet urter eller blomster til afskæring. På den måde får kummerne mere end én funktion. Kun fantasien sætter grænser for mulighederne.
Sådan arrangerer du din egen blomsterkasse
Når du vælger at tilføje en blomsterkasse til din have, er det vigtigt at vælge planter og blomster, der kan trives i miljøet. Det er vigtigt, at vælge en stil, der vil supplere eller “udvide” din eksisterende have og indretning.
Hvilke blomster passer i en blomsterkasse? Når du skal skabe den perfekte blomsterkasse, vil du hurtigt opleve, at der selvfølgelig er en masse planter og blomster at vælge imellem. Hvis du ønsker at placere blomsterkassen et solrigt sted, skal du vælge blomster eller planter som trives i sollys. Og det samme gælder selvfølgelig også den anden vej rundt. Står de et sted, hvor der er skygge eller vejret kan være lidt hårdt, så skal du plante noget, som kan holde til det. Det danske vejr kan være meget svingende med sol, regn og skygge i løbet af både sommer og vinter. Så hav dette in mente.
Ikke kun til blomster…
Bortset fra at gro dine yndlingsblomster i din blomsterkasse kan du også bruge disse kasser til at dyrke urter eller andre spiselige planter. Når du vælger urter til en blomsterkasse, kan du med fordel vælge arter, der kræver den samme mængde vand. Blomsterkasser med urter kan fint placeres udendørs. De tilføjer farve og liv til haven, samtidig med at de kan være meget nyttige, eksempelvis om sommeren når du skal grille og gerne vil bruge dine egne krydderurter. Et tip er at give hver plante sin egen plads. Propper du for mange urter i en plantekasse kan det betyde, at de hver især vil kæmpe for de næringsstoffer, der er i jorden. At have god plads til rødderne i blomsterkassen er vigtigt og vil sikre sunde planter. Du skal vælge et godt sted til dine urter – en stor del af urter kræver meget sollys. Med dette i tankerne er det vigtigt at placere dine urter i det rette miljø, for at urterne opnår deres fulde vækstpotentiale.
Sådan planter du blomster i din blomsterkasse
- Når du har anskaffet dig en blomsterkasse, skal du fylde den med krukkejord, pottemix, blomstermuld eller pottemuld – kært barn har mange navne, men spørg i dit plantecenter, hvis du er i tvivl. Før du lægger krukkejorden eller pottemulden i kassen, kan du tilsætte lidt vand til blomsterkassen og så blande jord i lidt efter lidt. Når jorden ligner en fugtig svamp, rører du en organisk gødning i. Og hvis det er din hensigt at placere din blomsterkasse direkte i sollyset, er det en god idé at vande jævnligt eller opsætte et selvvandingssystem.
- Det næste trin kræver, at du vælger de planter, du gerne vil plante. Før du planter dem, skal du placere dem (stadig i deres potter) på jordens overflade – dette vil hjælpe dig med, at få en ide om, hvordan de vil tage sig ud sammen med hinanden, og du kan bedre bestemme deres indbyrdes placeringer.
- Tag forsigtigt planterne ud af deres midlertidige potter og plant dem i mulden i blomsterkassen. Og husk, begynd i midten af blomsterkassen, på den måde vil du ikke løbe tør for plads. Brug resten af din potteblanding til at dække planterne godt til. Vi anbefaler at fylde med jord til kanten, men der skal naturligvis lige være plads til at vande, uden at det løber ud over kanten.
Hvornår skal man vande?
Du bør kontrollere jorden jævnligt – specielt i varme perioder eller hvis blomsterkassen er placeret i solen, nær en radiator eller i et varmt lokale. Hvis jorden føles tør et par centimeter nede, kræver det at du vander jorden.
Vedligeholdelse og pleje
For at holde din blomsterkasse i topform og for at tilskynde sund vækst, kan du hver anden eller tredje uge tilsætte en afbalanceret mængde vandopløselig gødning til jorden. Det gør du for, at fremme blomstringen. Skær eventuelle døde blomster af også.
Hvornår kan du bruge blomsterkasser?
Plantekasser og blomsterkasser giver en række fordele, når du planter “over jorden”, herunder det, at de tager meget lidt plads. De kan bruges til, at lave hyggelige områder i din have. De kan bruges på terrasser eller balkoner. Du kan sågar bruge dem til at skabe læ med.
Blomsterkasserne med hjul kan du nemt flytte rundt på og lave en dynamisk have med et nyt look, når det passer dig. Du kan hele tiden flytte rundt på dine blomster, planter og urter, så de altid har optimale forhold, som giver dem mulighed for at vokse.
Blomsterkasser med blomster, urter eller planter kan gøre selv den mest kedelige have, terrasse eller altan pæn og indbydende, samt give den en ekstra dimension af farver og liv.