Sådan dyrker du chili – kom godt igang nu!

Hold op hvor er det koldt i disse dage! Hvis du gerne vil have noget at varme dig på senere på året, så skal du i gang med chilifrøene nu!

Sådan dyrker du chili

Chilier og peberfrugter kan forspires indendørs fra januar til april. Hvis man er entusiast sår man dem allerede i december – men så må man supplere med kunstigt lys. En hovedregel siger, at jo stærkere en chili, jo længere en vækstsæson. Start med de stærke chilier i februar og så kan du vente med peberfrugterne til senere på foråret.

Du skal så frøene i små potter og stille dem lunt. Om du stiller dem mørkt eller lyst, før frøene spirer, gør ikke så meget. Du kan fx. stille dem på et lunt badeværelsesgulv. Når frøene er spiret, så skal de flyttes til en vindueskarm med så meget lys som muligt.

Kom i gang med artiskokker – sådan dyrker du dem.

Planterne skal ompottes et par gange, efterhånden som de vokser. Det skal helst ikke være for varmt, da de så bliver ranglede. De fleste chilier vil have brug for en pind at støtte sig til, når de når en vis højde. Ved peberfrugter kan det være en idé at støtte med flere pinde, så grenene ikke knækker af på grund af vægten fra de store frugter.

Sådan dyrker du tomater, læs mere her!

I maj kan man flytte sine chilier ud i drivhuset eller udestuen. Du kan godt dyrke chilier på friland, men de er ret varmekrævende, så det største udbytte får man altså, når de har det lunt og godt.

Chilier og peberfrugter egner sig godt til at blive dyrket i plantesække og potter. Nogle anbefaler, at man fjerner de første 5 blomster for at få planten til at danne flere blomster og herved flere chilier, det er en smagssag. Det kan dog være en god ide at knibe blomsterne af, hvis planten er meget lille, når den begynder at sætte blomster. Herved bruger den energien på at vokse sig stor i stedet for at danne tidlige frugter.

Skriv en kommentar

Gem og del kurv
Din indkøbskurv vil blive gemt, og du vil blive givet et link. Du eller nogen med linket, kan bruge den til at hente din kurv til enhver tid.
Back Gem og del kurv
Din indkøbskurv vil blive gemt med produkter og informationer. Så send den til dig selv eller en ven med et link til at hente kurven til enhver tid.
Your cart email sent successfully :)