Slået op d.

Dahlia delight

haveprojekter
Haveprojekter

Jeg ved det godt: man skal ikke prale. Men jeg kan ikke lade være med i det mindste lige at vise mine flotte dahlia (georginer) frem.

De er så forskellige! Og så fotogene! Selv de uudsprungne knopper har en skulpturel skønhed i sig selv. Da jeg først kom i gang med at klippe billeder sammen, var der pludselig for mange til en enkelt billedfrise. Jeg var nødt til at lave to, bare med dahlia!

Højbed med Dahlia

Det kan godt være, det er lidt besværligt at skulle grave rodknoldene op hvert efterår; holde styr på, hvilke højder, farver og faconer der gemmer sig bag hvilke knolde; og plante dem ud igen om foråret. I år forspirede jeg endda de fleste indendørs inden udplantning. Men dahlia er alle anstrengelserne værd! Nu har de blomstret uafbrudt og overdådigt i over to måneder, og vil fortsætte lige til den første frost sætter ind, og det er tid at grave knoldene op igen.

Det bedste er, at knoldene sætter sideknolde, som kan skilles fra, så jeg kan plante endnu flere dahlia ud til næste år – og bytte med naboerne og hvem der har lyst, så farvehavet bliver endnu mere varieret og fantastisk.

Jeg elsker dahlia!

Højbed med Dahlia

Forresten er der en lille quiz indbygget for den skarpsynede iagttager: Hvor mange snegle er med på billederne?


En tanke om “Dahlia delight

  1. Har lige været på besøg i Kasmir og set de store flotte haver hvor der var mange flotte Dahlia og Georginer, så jeg skal forsøge mig i haven til næste år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *