At opsætte espalier er en af de nemmeste måder at bringe planterne op i højden og skabe rum og dybde i haven, på altanen, terrassen eller i byrummet. Når planterne kommer op i højden, giver det haven et mere frodigt udtryk. Et espalier er lavet til at støtte slyngende planter, men de kan også fungere som rumdelere i haven. Brug espalier til at skabe små rum og kroge i haven, der hvor du gerne vil sidde, eller til at skærme af for naboens nysgerrige blikke på altanen eller i byhaven.
Espalier kan bruges til at afskærme og afgrænse og dermed skabe et hyggeligt ‘rum’ på terrassen – på en let og grøn måde.
Lad planterne sno sig
Slyngplanter bidrager med en helt særlig romantik og stemning i haven. Det er fascinerende at se, hvordan de forskellige planter slynger sig og breder sig. Det behøver ikke at tage lang tid at få en grøn væg i haven, det handler blot om, hvilke planter man vælger at plante op ad sit espalier. Der er mange muligheder, hvad enten man ønsker noget skønt at kigge på, nogle lækre afgrøder at spise eller måske endda begge dele. Her kommer en lille guide til espalier til pryd og til nytte!
Espalier til pryd – 7 hurtigvoksende planter til espalier
Når du skal vælge planter til dit espalier, skal du tænke over, om du vil have en helt ensartet væg med kun en enkelt type plante, eller om du vil have en varieret væg. Hvis du vælger at bruge en enkelt slags plante, så er det en god idé at vælge en, som er grøn hele året, da dit espalier ellers kan blive meget kedeligt om vinteren. Hvis du vil have en varieret væg, der blomstrer løbende, så er det en god idé at vælge forskellige planter, med forskellige blomstringstider, og blande de løvfældende og de stedsegrønne planter, således at der ikke bliver bart om vinteren.
Hvis du vil have en skøn grøn væg i haven som pynter, blomstrer og som hurtigt vokser til, så kommer her 7 bud på hurtigvoksende slyngplanter, som egner sig godt til espalier.
Kaprifolie
Kaprifolie er en meget hårdfør og hurtigvoksende slyngplante. Den udmærker sig ved sin fantastiske duft og sine eksotiske blomster. Kaprifolie er en skovbundsplante, så den kan tåle ret store mængder af skygge. Kaprifolie hører til gedebladfamilien, og den blomstrer fra maj til september afhængig af sort.
Udplantning af kaprifolie kan gøres hele året, med mindre jorden er frossen. Det bedste tidspunkt at plante på er dog i efteråret, hvor jorden stadig er lun, men solens stråler ikke er for skarpe. Det giver planterne de bedste betingelser for at få godt fat i jorden.
Det er ikke alle kaprifolier, der dufter, så hvis du vil have en velduftende slyngplante i haven, skal du gå efter en af de tre sorter her:
- Lonicera x americana – har en kraftig duft og en moderat vækst, den bliver op til 3 meter.
- Lonicera x heckrottii – har fin duft og er mere busket end slyngende, den bliver 2-3 meter
- Lonicera periclymenum – har en god duft og en ret kraftig vækst, den bliver 4-5 meter.
Klematis
Der findes et væld af forskellige klematis, de kommer i alle mulige forskellige farver og former. De fleste af dem er buske, som klatrer ved hjælp af bladstilke. De egner sig rigtig godt til espalier og pergola. Klematis er perfekt til at give et lille pift i en grøn væg. Klematis trives både i sol og halvskygge, men ønsker at have skygge på jorden, hvor den står. Derfor kan man med fordel plante stauder foran den. De forskellige typer af klematis blomstrer fra april til september, så vælger man nogle med forskellige blomstringstidspunkter, har man noget kønt at kigge på over en lang periode.
Kamæleonbusk
Kamæleonbusk er en smuk asiatisk slyngplante. Det er faktisk en kraftigt voksende lian, som tilhører kiwi-slægten. Planten er hårdfør, og den vokser blandt andet vildt i Rusland, Sibirien, Korea, Japan og Kina. Den hedder kamæleonbusk, fordi bladene skifter farve i løbet af sæsonen. Først bliver de hvide og senere lyserøde, det er en fryd for øjet at følge kamæleonbuskens forvandling over sæsonen.
Kamæleonbusken kan plantes både i fuld sol og i halvskygge, begge steder vil den trives fint. Hvis der er han-planter i nærheden, eller hvis man planter både en han og en hun-plante, vil man få små velsmagende, stikkelsbærlignende bær på planten. Busken blomstrer fra juni til juli.
Gulbladet humle
Gulbladet humle er en slyngende staude. Denne type af humle har som regel en højde på 1 til 3 meter og en bredde på 60-90 cm. Humle er en elegant slynger, som tilmed sætter de skønneste små humleknopper. Det er virkelig en dekorativ plante. Den trives i sol og halvskygge, og den er fuldt hårdfør til vores klima.
Humlen visner ned hver vinter ligesom andre stauder gør, men den kommer altid tilbage.
Humlen er kraftigt voksende og kan hurtigt danne en tæt grøn væg. Humle kan godt lide fuld sol, men dens rødder skal helst være i skygge. Så plant gerne nogle stauder foran humlen, som kan skygge forneden.
Rådhusvin
Rådhusvin er en enormt smuk og hurtigtvoksende slyngplante, som de fleste nok er stødt på og har beundret i efteråret, når den står med sine højrøde blade.
Også rådhusvinen har sine rødder i asien, hvor den kryber sig gennem bjergskove og krat.
Rådhusvinen er rigtig glad for direkte sol. Den trives godt i en god og muldrig jord, men kan sagtens etablere sig, selvom jorden er næringsfattig.
Den udmærker sig ved at skifte farve om efteråret til de smukkeste høstfarver. Det ser imponerende ud, når man ser en hel facade i rådhusvinens efterårsklæder. Den blomstrer i juni med små blomster, som ikke er værd at skrive hjem om.
Femfingret Akebia
Femfingret Akebia er en anden lian, som trives på vores kolde breddegrader. Det er en løvfældende plante, som har en højtslyngende og kraftig vækst. Akebia har sine rødder i asien, hvor den vokser vildt. Den blomstrer i september, men planten begynder først at blomstre, når den er omkring 10 år gammel. Løvet og plantens slyngende vækst er dog flot nok i sig selv, så når blomstringen kommer, er det blot en ekstra bonus.
Akebia bliver nogle gange kaldt ”en død mands finger” fordi bladene ligner små hænder, og når planten blomstrer og sætter frugter, ligner de blålige bælge med lidt fantasi en død finger. Planten trives både i fuld sol og i halvskygge.
Espalier til nytte – 5 spiselige planter til espalier
Espalier er ikke kun til prydende slyngplanter, det er også et must i køkkenhaven. Der findes mange planter i køkkenhaven, som kan have brug for støtte. Espalier bringer højde ind i køkkenhaven og skaber stemning og dybde. Med et kraftigt espalier med en solid ramme af metal slipper man for at sætte bambuspinde og trådhegn op hvert år, men kan altid nemt komme i gang, når sæsonen står for døren. Hvis du vil prøve kræfter med at etablere et spiseligt espalier, så kommer her 5 forslag til planter, du kan dyrke op ad dit espalier.
Vin
Findes der noget bedre end friske druer direkte fra haven? Man behøver ikke engang et drivhus for at dyrke sine egne druer, når blot man vælger den rigtige sort. Der er særlige sorter af vin, som egner sig godt som spisedruer, der kan dyrkes på friland, tre af dem er:
- Korender
Korender er en lille grøn drue, der kan modne på friland i Danmark. Den modner allerede i sidste halvdel af september. Den er endda helt fri for kerner.
- Coronation
Coronation er en spisedrue, der kommer fra Summerland British Colombia (Canada). Det er en mellemstor grøn drue, der får lyserødt skind når den er moden. Coronation modner i oktober med en fin sødme.
- Soverin Coronation
Soverin coronation er en blå drue, som er næsten kerneløs. Druerne er velsmagende med stor holdbarhed i moden tilstand. Den får meget store klaser og modner i oktober.
Vin skal have noget at støtte sig til og egner sig rigtig godt til at vokse op ad et espalier, da man nemt kan forme vinen og binde grenene ind, som man vil have dem. Vin skal beskæres ret kraftigt og elsker at stå i fuld sol, gerne et sted med lidt læ.
Bukketorn
Bukketorn er måske bedre kendt som ”Gojibær”, som bærret blev markedsført som for nogle år siden. Bukketorn er et super sundt bær, som vokser på en løvfældende busk med en slyngende/krybende vækst. Den kan findes vildt i den danske natur, især langs kyster og strande. Den kommer oprindeligt fra Asien, og den trives både i fuld sol og steder med vandrende skygge. Frugterne er fyldt med antioxidanter, og det siges at de kan styrke immunforsvaret, forbedre kredsløbet og sænke blodtrykket. Hvor stor deres egentlige virkning er, vides endnu ikke, men der forskes i frugten, og i hvert fald regnes bukketornens frugter i dag for en superfrugt.
Ærter
At dyrke sine egne ærter er en luksus uden lige. Ærter kommer både i høje og lave sorter. De lave sorter har ikke brug for opbinding, men de høje har brug for et godt hegn at støtte sig til. Et espalier i metal er ideelt, da ærteplanterne kan blive tunge over sæsonen og vinden nemt kan vælte dem, hvis de står op ad bambuspinde eller trådhegn.
Ærter er rimeligt nemme at dyrke – du kan så dem fra midt april og til midt juni direkte på voksestedet. Hvis du har mange problemer med, at de små, nye skud bliver spist af fugle, snegle eller andre dyr, kan det være en idé at forspire dem i drivhus eller indendørs. Hvis du venter med at plante dem ud, til de er vokset til en 5-10 cm, har de en bedre chance for at klare sig. Ærter er kvælstoffikserende og de behøver derfor sjældent gødning.
Spiser sneglene dine afgrøder? Læs mere om hvordan du holder sneglene ude af køkkenhaven her:
Bønner
Bønner er, ligesom ærter, også nemme at dyrke, og de findes i et væld af forskellige varianter. De kommer i grønne, gule, lilla og plettede, og planterne kan være alt fra små buskbønner på 50 cm til meterlange pralbønneplanter med gigantiske bønnebælge.
Bønnerne kan forspires fra begyndelsen af maj indendørs eller sås på friland fra midt maj. Bønner kræver meget varme, det bedste resultat opnås ved at vente til 1. juni med at så bønnerne på friland.
Du kan også dyrke tomater op ad et espalier på friland, læse mere om hvordan du dyrker tomater her:
Græskar
Der er ikke mange ting i køkkenhaven, som er så imponerende som græskarplanter. De vokser sig mange meter lange i løbet af en enkelt sæson, og hvis man har et kraftigt stativ eller espalier, kan man få dem til at vokse opad. Det ser storslået ud, når græskarene hænger tungt på et espalier, og græskarplantens små fangearme snor sig kunstfærdigt om stativet. Græskar er kuldefølsomme, og man kan derfor først plante dem ud eller så dem på friland i juni. Græskar er hurtigvoksende, så der er ingen grund til at så dem indendørs før slut april/start maj, de stikker hurtigt i vejret. Græskar skal først høstes, når deres skal er blevet helt hård, og græskaret lyder hult, når man banker på det.
