Prisbelønnet design

Dansk produceret

Leveringstid 1-5 dage

Gratis levering over 1500 kr

Besøg os / afhent på Amager

Evas bærhave i Hørsholm

Frugthave

En frugthave er ikke kun forbeholdt dem med store haver. Du kan sagtens have en bærhave i en lille have. I Hørsholm har Eva anlagt en bærhave i Land Classic højbede i råjern. Højbedene er smukt patineret og fyldt med alle de bær man kunne ønske sig. Fordelene ved at have sine bær i højbede er, at de er nemt tilgængelige og de er nemme at begrænse, hvis man ikke har meget plads.

I højbedene har Eva hindbær, solbær, jordbær, blåbær, krydderurter og i midten et smukt tibetansk kirsebærtræ.

Alle planterne trives fint i højbede. Dog skal man være opmærksom på at blåbær har brug for surbund, så der må man plante i spagnum eller savsmuld. Alle bærrene har brug for en god portion gødning en gang imellem.
Højbedene er sat i en formation der giver en sti imellem højbedene. Det er med til at skabe et rum i haven, og samtidig giver det en god tilgang til alle bærrene når de skal plukkes. Nedenfor ses størrelsen på bedene og opstillingen.

Dækmaterialer

På stierne mellem højbedene har Eva lagt gråt stenmel. Den lysegrå farve giver en flot kontrast til de røde ruste bede, og så forhindrer stenmelen det meste ukrudt på stierne. Det kan være en god idé at lægge ukrudtsdug under stenmelen for ekstra beskyttelse mod ukrudt. Der er mange forskellige dækmaterialer du kan lægge mellem dine højbede, og du kan skabe mange forskellige udtryk alt efter hvilket dækmateriale du vælger. Du kan bruge dækbark, træflis, slotsgrus, perlesten eller granitskræver.
Har du brug for hjælp til at finde ud af hvilke højbede passer til din have, så tøv ikke med at sende en tegning eller en beskrivelse og få et uforpligtende tilbud.

Skriv en kommentar