Prisbelønnet design

Dansk produceret

Leveringstid 1-5 dage

Gratis levering over 1500 kr

Besøg os / afhent på Amager

Uvelkomment besøg i højbedet

Her i august måned såede jeg 3 sorter som skulle kunne nå at komme op inden frosten kommer, så vi kunne få glæde af afgrøderne. En af de ting jeg satte var radiser som jo vokser relativt hurtigt, så det ville vi sagtens kunne nå. Ifølge diverse havebøger og artikler i havemagasiner som jeg er en ivrig læser af. De kom også fint op men hverken jeg eller resten af familien har smagt en eneste radise.

De er simpelthen blevet spist af snegle og larver. Jeg har ikke dræbersnegle i haven men almindelige snegle både med og uden hus. Tidligere på året har jeg ikke haft problemer med snegle i højbedet men de nye små radiser var lige en tand for lækre til at de kunne modstå fristelsen. Jeg har også fundet enkelte larver imellem radiserne.

En af synderne i højbedet.

Derimod imellem mit new zealandske spinat og mit pak choi som jeg havde store forventninger til fandt jeg også larver. I hobevis. Da mine to bede ikke fylder så meget har jeg fjernet larver med håndkraft. På nogle af planterne har der været holdt “fest”. Det eneste som var tilbage af planten var stængelen.

Pak choi som ikke har fået så hård en medfart.

Den new zealandske spinat har haft godt af at få fjernet alle larver og er kommet godt efter det igen. Vi skal nok nå at få smagt noget af spianten inden frosten kommer. Er meget overrasket over hurtigt at larver og snegle kan gøre et stort indhug i afgrøderne. Så er blevet mere opmærksom på at lige pludselig er de der.

Den new zealandske spinat som vokser støt og roligt forhåbentlig uden flere larveindgreb.

Bønnerne har vokset stille og roligt hele sommeren. Selve planten blev ikke så høj men hver plante havde op til 4-5 bønner så det blev til en fyldt kurv af grønne bønner. Her igennem sommeren er jeg blevet mere opmærksom på frø og at få høstet mine egne frø. Det er jo nemt nok at tage frø fra de forskellige afgrøder. Jeg har feks ved bønnerne frataget nogle af de kraftigste bønner og taget frø fra dem. De er jo gode nok til såsæd næste år.

 

Nogle af bønnerne er blevet åbnet for at få såsæd til næste år.

Skriv en kommentar

Item added to cart.
0 items - 0,00 kr.