Prisbelønnet design

Dansk produceret

Leveringstid 1-5 dage

Gratis levering over 1500 kr

Besøg os / afhent på Amager

Tag altankassen til næste niveau

Hos Land Have er der langt til Mormors hængende og overblomstrende altankasser. Stilen er lagt til urban gardening, og med muligheden for at sætte kasserne ovenpå hinanden kan selv træer og buske blive en del af bymenneskets indretning ude.

Klimakrise, transportkrise, fødevarekrise, sundhedskrise, finanskrise og urbaniseringskrise. Det er blevet populært at tage ansvar. I Danmark bor 86 procent af befolkningen i byerne, og transporten af fødevarer fra land til by er et stadigt stigende problem. Derfor er bymennesket begyndt at interessere sig for at dyrke jord. Det er både nyttigt, men også et vigtigt statement.

Altankasser på balkonen eller terrassen

Kræsne børn omvendes på altanen

Til priser fra kun 279 kr. introducerer Land Have nu ekstra smalle højbede, som kan passes ind på selv små altaner og tagterrasser. Længden strækker sig fra 25-120 cm, og alle har en bredde og højde på 25 cm. Du kan vælge mellem  galvaniseret jern eller råjern, der får en flot rusten overflade.

Med egenproduktion på altanen kommer du sikkert til at overhale din jyske onkel indenom. Fordelene ved at dyrke i højbede er, at jorden generelt er varmere og mere løs. Man kan derfor plante tættere, lugearbejdet er minimalt, og høsten kommer tidligere.

Og så er der dén med de grøntsagsforskrækkede børn. Her kan altankassen nemlig også være med til at udrette mirakler. Har man været med til at så en tomat, set den vokse fra blomst til først grøn og siden rød frugt, ja – så kan man altså ikke lade være med at smage!

Altankasser eller blomsterkasser til altanen eller eller byens balkon i rust
Altankasser eller blomsterkasser til altanen eller eller byens balkon i rust

”Etagebyggeri” skaber læ

De smalle højbede kan sættes ovenpå hinanden, så du kan derfor få bede i den højde, du ønsker. Det gør det muligt at dyrke alt fra tomater og kartofler til roser, buske og figentræer. Samtidig vil både højbed og beplantning fungere som hyggeligt ly for vinden eller afskærmning for trafik og nysgerrige naboer.

I det hele taget gælder reglen: Jo mere jord, jo større chance for succes. Er der en god jordvolumen, tørrer planterne nemlig mindre ud. Men vær ikke bange for at overvande ­– højbedene har en åbning i hjørnerne, som fungerer som dræn. Det holder jorden frisk og modvirker, at planternes rødder sopper i vand og rådner.

Husk at beskytte underlaget med bundplader. Land Have forhandler bundplader i flere forskellige størrelser til priser fra kun 69 kr. Med bundpladerne følger knopper, som sikrer ventilation og modvirker fugtskader og råd, hvis altanens gulv fx er af træ. Højbedene i råjern vil desuden kunne give rustafsmitning, så også hér er bundpladerne en god idé uanset underlag.

Altankasser i galvaniseret jern i forskellige længder
Altankasser i galvaniseret jern i forskellige længder

Skriv en kommentar