Prisbelønnet design

Dansk produceret

Leveringstid 1-5 dage

Gratis levering over 1500 kr

Besøg os / afhent på Amager

Maj i haven

Havekalender

Maj er haveårets travleste og frodigste måned. I år tegner den til at blive kølig, i hvert fald sammenlignet med de sidste par års næsten sommerlige majklima. Ikke desto mindre er det nu, der for alvor skal sås og plantes til sommerens og efterårets høst.

  • Første runde spinat, salat, ærter, gulerødder, radiser og diverse krydderurter er allerede sået i slutningen af maj, men jeg vil fortsætte med at så med jævne mellemrum hen over foråret og forsommeren. På den måde bliver der ved med at være friske sommerafgrøder at tage af, i stedet for at alt er høstklart og skal spises på én gang.
  • De mere varmekrævende planter skal først sås og udplantes i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Det gælder bl.a. majs og squash. Jeg har forsøgt mig med at forspire nogle majs i vindueskarmen for at give dem et forspring, men vil også så nogle direkte på friland – i mine højbede, hvor jordtemperaturen er højere end i de almindelige bede. Squashene vil jeg i år så i nogle store murerbaljer, som står tilbage efter sidste års store projekt i haven: bygningen af en lerovn til aftenhygge og pizzabagning. De lange skud på squashplanterne vil se dekorative ud, når de breder sig ud over kanten af baljerne.
  • I det hele taget skal nogle af de mange planter, jeg har forspiret i vindueskarmen så småt til at hærdes og gøres klar til udplantning i højbedene. Blandt dem er en del sommerblomster, men jeg vil nok alligevel supplere med nogle af de smukke blomster, der frister overalt i både plantecentre og supermarkeder for tiden.
  • Georgineknoldene, som har overvintret i kælderen, skal også hentes frem og plantes ud i haven. Jeg har efterhånden omkring 10 forskellige slags. Desværre synes min kæreste, de er lidt for voldsomme med deres svulmende, fyldige blomster i klare farver, men jeg vil nyde dem alligevel…
  • I drivhuset  begynder der rigtig at blive varmt i maj. Det betyder, at det er tid til at plante planter ud i de plantesække, som har ligget klar og suget varme til sig under glasset i et par uger. De primære afgrøder i drivhuset i år bliver  tomat, chili og aubergine. Agurken vil jeg have på friland i år, da den sidste år fik meldug, som bredte sig til nogle af de andre planter og skabte problemer. På friland er der bedre ventilation omkring bladene, så de ikke så nemt bliver angrebet, og i hvert fald breder melduggen sig ikke til alle de andre drivhusplanter.
  • Drivhuset er også meget velegnet til at forspire bl.a. bønner, så de er klar til udplantning på friland i juni. Jeg har købt en del forskellige bønner til spiring og har desuden i mit lille frølager fundet nogle flotte pralbønner, som jeg skal prøve at så. Pralbønnerne er frø af frø af bønner, som jeg fik for et par år siden af en skolepige i en af Københavns skolehaver. De er meget flotte, spættede i lilla og lyserøde nuancer.
  • Maj er et godt tidspunkt at formere stauder og urter. Jeg vil helt sikkert prøve at formere nogle af mine forskellige timianplanter. Jeg elsker timian og var derfor meget begejstret, da en gartner anbefalede mig at bruge timian som bunddække mellem mine rosenbuske, der fungerer som hæk ud mod havestien. Jeg har plantet forskellige slags timian – nogle er bukket under for frosten i vinter, men andre skyder ivrigt frem i forårsvarmen. Dem skal jeg have til at brede sig. Nogle af de nye skud klippes af og stikkes 1-2 cm ned i potter med let jord – helst inden de sætter blomst. Potterne vandes, dækkes med hvid plast holdt oppe med buer eller lignende og sættes lunt, men skyggefuldt, helst i drivhuset. Efter et par uger er de i vækst og kan så småt plantes ud.
  • Kartoflerne er lagt i jorden i slutningen af april. Så snart de skyder op af jorden, er det tid at begynde at hyppe. Lidt ekstra jord rives op omkring toppene fra begge sider. Min far plejer de første uger at dække toppene helt, hver gang de igen titter frem. Fordelen ved at hyppe godt er for det første, at man undgår, at kartoflerne får lys og bliver grønne og giftige. For det andet  er selve kartoflerne en slags udposninger på plantens rodnet, så jo større rodnet, jo flere kartofler.

Ja, der er nok at gå  gang med – jeg glæder mig!

pæon

Skriv en kommentar

Item added to cart.
0 items - 0,00 kr.