Det er blevet sommer i haven og tid til at nyde forårets anstrengelser. For eksempel henslængt i solen med noget koldt at drikke og en god bog. Eller med at nusse rundt og nyde det hele på nært hold, mens man tager sig af nogle af de haveopgaver, som stadig venter…
- Den vigtigste opgave i disse varme dage er selvfølgelig at vande. Jeg har efterhånden fået plantet en skov af tomat- og chiliplanter ud i krukker, spande og plantekasser i gårdhaven, og de kræver vand! Det gør i endnu højere grad også den agurkeplante og den wasabiplante, jeg har købt og plantet ud. Og alle blomsterne i krukker, og de nyspirede solsikker langs den vestvendte mur i gårdhaven, og og og … Heldigvis, kan man næsten sige, har hanen til vandslangen sat sig uhjælpeligt fast, så indtil vi får fat i en vvs-mand, må vi slæbe alt vand ud i kander, vi fylder indenfor i køkkenet eller under bruseren. Det er ganske vist besværligt, men så modstår vi i hvert fald fristelsen til at vande alt i haven bare for en sikkerheds skyld – og dermed at bidrage alt for meget til udtømningen af vores allesammens dyrebare vandressourcer. For at udnytte vandet mest muligt, vander vi helst morgen eller aften, så vandet ikke når at fordampe i middagsvarmen, inden planterne får glæde af det. Vi skal altså også have sat den regnvandstønde op!
- En anden næsten daglig opgave for tiden er at bekæmpe bladlus på roserne. De har kastet sig grådigt over omkring hver anden af de mange roser i haven, og jeg forsøger med den forholdsvis blide metode at sprøjte med sæbespånevand. Vi har anskaffet en trykpumpe til formålet, men jeg synes alligevel, det er ved at være lidt trættende med sprøjtningerne, da bladlusene åbenbart er temmelig hårdnakkede og endnu ikke helt har givet op efter at have fået rigeligt med sæbevand omkring fem gange. I det mindste er det lykkedes at holde dem så meget nede, at de ikke har nået at æde ret meget løs, og flere af roserne er nu lige på nippet til at springe ud med fine blomster. Måske skal jeg prøve at købe nogle bladlusspisende biller, der kan holde resten af bladlusene nede. Jeg ved bare ikke, om de bliver, når man sætter dem ud på friland. Jeg må spørge i plantecentret.
- For nu at blive ved skadedyrene er dræbersneglene også vågnet op til dåd. Det tørre vejr den seneste uges tid hjælper ganske vist med at holde dem i ave, men de regnvejrsdage, der gik forud, var åbenbart nok til at en hel del æg fra sidste år er klækket. Foreløbig har de ikke bredt sig i hele haven, men holder til under en af bonderoserne, en klynge snart afblomstrede kornblomster og en stor klynge høstanemoner. Jeg samler dem ind så tit, jeg kan, og hælder dem over med kogende vand. Og så overvejer jeg igen, om ikke de højbede, vi skal have sat op i forbindelse med den planlagte omlægning af haven, skal have sneglekant. Det er bare ikke lækkert med dræbersnegle i salatbedet!
- Efterhånden er det også tid til at begynde at nippe skud, ikke kun på tomatplanterne, men også på vinen under halvtaget på terrassen. Sidste år gav vinen næsten ingen druer, så jeg brugte en del krudt på at undersøge, hvad det kunne skyldes. Jeg fandt frem til at en for hård beskæring kunne være en del af årsagen, så i vinter prøvede jeg med en blidere beskæring. Hvad enten det nu er beskæringen eller noget andet, som har hjulpet, så er der i år allerede en hel del blomsterklaser på planten. Det lover godt!
- Plænen skal selvfølgelig også slås løbende. Den er ikke ret stor, så det er ikke noget stort problem, selv ikke med håndskubberen. Men forhåbentlig bliver der snart mere græs at slå i haven. Efter at have ryddet og grovplaneret til græs både i forhaven mod øst og langs husets nordside, hvor der tidligere bare var fliser, har regnen i maj fået lov at hjælpe med at få jorden til at sætte sig lidt. Dermed mangler vi bare at stampe let efter og jævne helt ud, før vi er klar til at så græs. Det skal så til gengæld også vente til endnu en regnvejrsperiode, så græsset ikke bliver svedet helt af fra starten. Det er vigtigt at få fjernet bløde huller i den gennemgravede jord og at få lavet et jævnt fald væk fra huset, så vi ikke får kæmpepytter eller vand i kælderen, når det regner stærkt.
- Man plejer vist at sige, at hækken skal klippes inden Sankt Hans. Ligusterhækken ind til naboen er faktisk også begyndt at trænge lidt. Det er en frygteligt lang hæk, så det kan være, vi bliver nødt til at tage den over nogle omgange med hæksaksen – eller skiftes til at klippe og hvile armene… Bøgehækken ud mod vejen, som vi plantede i efteråret, tror jeg, det endnu er for tidligt at klippe i, men det er vist også en af de ting, jeg skal søge lidt råd om.
- En anden plante, som til gengæld helt sikkert skal studses, er en stor efeu med blanke, vintergrønne blade. Den stod som en enorm søjle, en meter i diameter og omkring to i højden, i et hjørne af gårdhaven og tog udsynet fra et af værelserne. Derfor savede jeg toppen af den i foråret, så den nu er knap en meter høj. På den måde fik jeg også afklaret, om der gemte sig en anden plante eller en form for espalier i midten. Det gjorde der ikke – kun en række meget tykke stammer. Efter at den har sat en masse friske skud ud over de bare, afsavede områder, kan jeg nu klippe den til som en nydelig kugle.
- Jeg skal selvfølgelig heller ikke glemme at høste og nyde de afgrøder i køkkenhaven, som allerede er klar, og at genså hvor det er muligt. Første hold spinat er spist, og andet hold er sået. Salaten er vi også i fuld gang med, og krydderurterne. Der er efterhånden til en god omgang kørvelsuppe, og jeg har spist frisk koriander i alt undtagen min morgenmüsli de seneste dage.
Jeg gik løs med kameraet en solrig morgen i sidste uge efter et par gode nattebyger…
