Prisbelønnet design

Dansk produceret

Leveringstid 1-5 dage

Gratis levering over 1500 kr

Besøg os / afhent på Amager

5 fantastiske kartoffelsorter du kan dyrke i højbed

Solist

Solist er en skøn, tidlig sort, som egner sig rigtig godt til “nye kartofler”. Den er gulkødet og rund. Det er en rigtig god sommerkartoffel, hvor skindet sidder løst om sommeren, så den er nem og hurtig at skrabe. Den kan ligge i jorden til efteråret, hvor den er en fin kogekartoffel, og den kan også gemmes i nogen udstrækning, men er ikke den bedste gemmekartoffel.

Linzer

Linzer er også en rigtig god tidlig sort. Den kan være klar til høst allerede i juni. Det er af en aflang og gulkødet kartoffel, som egner sig perfekt til nye danske kartofler med smør. Den kan spises med eller uden skræl. Den kan godt gemmes, men egner sig bedst til en frisk sommerkartoffel.

Heiderot

Heiderot er en meget smuk kartoffel som er lyserød både i kødet og skrællen. Den er fuldstændig eminent til kartoffelmos, og sådan en lyserød kartoffelmos er der ikke mange børn, som ikke synes er spændende. Den får store knolde, som egner sig fint til at gemme. Den er fin nok kogt, men bedre bagt eller som mos. Den har en rigtig god smag.

Sava

Sava er en af de mest solgte kartoffelsorter herhjemme, når det kommer til at dyrke kartofler i haven. Sava er en rigtig god og klassisk kartoffel. Den egner sig rigtig fint til kogning og ovnbagning, den producerer en god mængde knolde i en god anvendelig størrelse, og så er den god til at holde sig vinteren over, hvis den bliver opbevaret rigtigt.

Blå Congo

Blå Congo er en showstopper. En kartoffel som er dyb blå-lilla udenpå og hele vejen igennem . Virkelig en smuk kartoffel som vil imponere både børn og voksne. Den har tendens til at koge lidt ud, men den er fuldstændig fantastisk til råstegte kartofler, den er god til ovnbagning og også virkelig velegnet til kartoffelmos.

Det er ikke kun kartoflerne der er lilla, hos Blå congo, også de nye kartoffelspirer er lilla!

Vi håber du fik noget inspiration til hvilke kartoffelsorter du skal dyrke i år. Du kan læse mere om hvordan du dyrker kartofler i højbed her.

Skriv en kommentar