Slået op d.

Spændende uderum med Land Modern bænken

Med Land Modern bænken kan et lidt trist og ensformigt uderum hurtigt forvandles til en grøn oase, der indbyder til ophold og leg. Bænken er særligt udviklet til vores nye Land Modern plantekummer. Den hviler på enden af to plantekummer, så du kan nyde planternes former, farver og dufte på helt tæt hold. Samtidig binder den plantekummerne sammen til en helhed.

Kombinationsmulighederne er utallige. Se her hvordan du med forskellige kombinationer kan dele en åben plads op i mere intime rum, skabe små hyggekroge, flot blikfang eller udsigtspunkter, der understreger omgivelsernes smukkeste scenerier.

Intime uderum med bænk

Land Modern bænk med mahognilister i opstilling med kvadratiske plantekummer
Bryd en åben, flisebelagt plads op med nogle få plantekummer og en bænk, og pludselig har du et meget mere intimt rum, der inviterer til at standse op, tage et hvil og betragte omgivelserne.

 

Med Land Modern er det også muligt at sætte to eller flere bænke sammen. Her er to bænke sat sammen i en vinkel. Det skaber en oplagt hyggekrog, hvor man kan samles og se hinanden i øjnene, mens man snakker.

 

Land Modern bænk langs husmuren med udsigt over haven
Hvil ud efter havearbejdet – eller sid bekvemt mens du luger i dine plantekummer 🙂

 

Ekstra kraftige højbede i corten med tilhørende mahognibænk
En bænk kan ikke kun bruges til hvil – den fungerer lige så godt som legeredskab. Børn elsker at klatre op, balancere, hoppe ned og kravle under – og Land Modern bænken kan holde til det hele!

 

Nyd udsigten! – Land Modern bænken som udsigtspunkt

Plantekummesættet Langelinie i corten
At placere en bænk er næsten som at ramme et billede ind – den får den forbipasserende til at standse op og se på et bestemt udsnit af omgivelserne. Sæt den der hvor udsigten er allerbedst!

 

To mobile Land Modern 60 x 60 cm plantekummer med bænk
Hvor er udsigten bedst? Prøv gerne flere forskellige opstillinger af bænk og plantekummer af, før du beslutter dig. Med den mobile version af Land Modern plantekummerne kan du også flytte rundt og ændre på opstillingen, når kummerne er plantet til.

 

Ny bænk under udvikling – giv dit besyv med!

Hos Land arbejder vi på at kunne præsentere en ny bænk til havesæsonen 2018. Denne gang en bænk der ligger som et låg oven på (en del af) en plantekumme frem for at svæve mellem to plantekummer. Vi tager gerne imod dine kommentarer og forslag i kommentarfeltet nedenfor!

Land Modern plantekummer med udsigtsbænk
En kunde har sendt dette flotte billede af Land Modern plantekummer sat sammen med Land Classic højbede og en hjemmekonstrueret bænk. Det gav os ideen til at arbejde med flere nye modeller af bænke. De første forsøg er i gang.

 

Land Modern plantekummer med ny bænk i demomodel
Demomodel af en helt ny Land Modern bænk under udvikling. Bænken fungerer som en form for låg oven på hele eller en del af plantekummen. Rummet nedenunder kan fx bruges til legeredskaber

 

Bænke til Land Modern plantekummer
Her ses den originale Land Modern bænk sammen med den ny demomodel i to forskellige længder. Farveforskellen på de to originale Land Modern bænke skyldes materialet og efterbehandlingen. Bænken længst til venstre er udført i cortenstål med lister i ubehandlet mahogni, som med tiden har fået en sølvgrå patina. Bænken til højre for den er i højgalvaniseret stål, og mahognilisterne har fået en oliebehandling, der fremhæver den rødbrune farve.
Slået op d.

Prisbelønnet design til haven og byens grønne rum

Land står for enkelt og funktionelt, prisbelønnet design til haven og byens grønne rum. I 2003 vandt vores Land Classic højbede i jern den eftertragtede Formland Pris for nyt og innovativt design. I år krydser vi fingre for en designpris til de nye Land Modern plantekummer ved årets uddeling af Red Dot Awards i Tyskland.

Ekstra kraftige højbede til byens grønne rum
Gør byen grønnere! Land Modern plantekummer er stilrent design til byens grønne rum.

Enkelt, funktionelt og fleksibelt design til have og byrum

Thule Jessen fik ideen til Land Classic højbede, da han skulle bruge nogle højbede i jern til sin egen have. Det blev startskuddet til den lille familievirksomhed Land, der nu på 16. år leverer innovativt design til grønne uderum. Med nøgleord som enkelhed, funktionalitet og fleksibilitet har alle Lands produkter sine rødder solidt plantet i den klassiske nordiske designtradition.

Land Classic højbede – prisbelønnet design koncept

Den bærende ide bag Land Classic højbedene er et utroligt fleksibelt modulkoncept, som gør det muligt at sammensætte højbede i mange forskellige størrelser og former alene ved hjælp af metalprofiler i nogle få forskellige længder. Profilerne samles i enderne ved hjælp af et patenteret samlegreb, helt uden brug af værktøj. Konceptet er efterhånden udbygget med tilbehør som hjul og sneglehegn, så kombinationsmulighederne er utallige. Med Land Classic højbede kan du sammensætte plantekasser, som passer til lige netop dine behov.

Land Classic højbede er prisbelønnet dansk design. Her ses de med hjul som mobil læskærm på terrassen
De prisbelønnede Land Classic højbede er meget fleksible. Her ses de i en udgave med hjul som mobil læskærm på terrassen.

Land Modern plantekummer – byggeklodser til byens grønne rum

Land Modern plantekummer bygger videre på samme modulære tankegang som Land Classic højbede: sider i fire forskellige længder sættes sammen til plantekummer i en lang række forskellige størrelser. Metalkvaliteten er ekstra kraftig og holdbar, så plantekummerne er oplagte som byrumsinventar – de kan holde til alt fra legende børn til skatere og væltede cykler. Brug plantekummerne som byggeklodser til at skabe smukke og varierede grønne rum i gårdhaven, på tagterrassen, langs fortovet eller indendørs i virksomhedens foyer. Med den smukke og enkle tilhørende mahognibænk kan du skabe uderum, der inviterer til både ophold og leg.

Ekstra kraftige højbede i corten med tilhørende mahognibænk
Plantekummer kan skabe varierede og intime grønne rum, der bryder byens kolde, ensformige flader og danner nye opholds- og mødesteder.

Fra Formland Prisen til Red Dot Awards

Med Land Modern plantekummer satser vi særligt på det professionelle marked, i Danmark og internationalt. Vi håber at dommerne ved årets Red Dot Awards, og ikke mindst landskabsarkitekter og anlægsgartnere rundt om i byerne, kan se potentialet i plantekummerne som byggeklodser til grønnere byrum.