Slået op d.

5 gode afgrøder du kan dyrke i sensommeren

Det er blevet sensommer, og for mange er det først og fremmest høsttid. Men efterhånden som det tynder ud blandt afgrøderne i køkkenhaven, kan du med fordel så og plante nye afgrøder, som forlænger havesæsonen i begge ender. Nogle afgrøder kan du nemlig høste af allerede i efteråret, mens andre kan overvintre og give et lækkert friskt tilskud til middagsbordet når du mangler det allermest – i det tidlige forår.

Se her hvordan frø sået så sent som i september kan blive til spæde sprøde blade i salatskålen i marts. Og læs om 5 gode afgrøder du kan dyrke i sensommeren…

Spinat

Spinat er let at dyrke, men trives bedst i foråret og sensommeren, mens højsommeren oftest er for varm og tør. Spinat vokser hurtigt og kan høstes ca. 8 uger efter såning. Du kan med andre ord så i august og høste i oktober. Venter du i stedet til midt september med at så, kan du høste masser af spinat i marts. Så et lunt og beskyttet sted, evt. i plantekasser som kan flyttes ind i drivhuset for at overvintre overdækket. En forholdsvis mild vinter er det dog ikke noget problem at lade planterne stå ude – som videoen ovenfor viser!

Friske spinatblade høstet i marts - sået i september

Spinat sås i 2 – 3 cms dybde, med en planteafstand på ca 10 cm og en rækkeafstand på ca 30 cm. I højbede, hvor du ikke går på jorden mellem rækkerne, kan du nøjes med en kortere afstand mellem rækkerne eller evt bredså. Står planterne for tæt så fjern de overskydende planter og brug dem i salatskålen.

Vårsalat

Vårsalat danner små sprøde grønne bladrosetter, som er formidable i en salat. Den sås i august, vokser stille og roligt hen over vinteren og høstes februar – april afhængigt af vejret. Herefter er det allerletteste at lade vårsalaten sætte frø og så sig selv. Den vil så spire frem i løbet af august og september, når forholdene er optimale. På det tidspunkt er der masser af steder i køkkenhaven og under bærbuske, hvor den kan få lov til at blive stående. Husk at klippe blomsterne af med det samme, hvis du ikke ønsker at planterne skal selvså.

Vårsalat er klar til høst i det tidlige forår

Ved førstegangssåning sås frøene i 1 cm dybe riller. De kan også bredsås og dækkes med et par mm jord, inden jorden klappes let til. Tynd planterne ud, hvis du vil have store flotte bladrosetter.

Rucola

Rucola er utroligt let at dyrke og fantastisk til både salater og pesto med sin bitre nøddeagtige smag. Sår du et frisk hold i august, kan du høste lækre sprøde blade lige indtil den første frost. Frøene spirer hurtigt, så du kan begynde at høste allerede efter ca 3 uger. Om efteråret går rucola som regel ikke i blomst, men brug endelig løs af bladene, så planterne stimuleres til at sætte nye blade frem for at gå i blomst. Ligesom vårsalat er rucola hurtig til at selvså, så husk at fjerne blomsterne, hvis du ikke vil have rucola samme sted næste år.

Rucola dyrket i haven

Rucolafrø er bittesmå og er derfor lettest at bredså. Så ikke for tæt, og tynd evt. ud efter spiring for at få flotte planter. Dæk med et par mm jord og klap jorden let til over frøene.

Majroer

Majroen er en sprød og lækker rodfrugt i kålfamilien. Den kan både spises rå i tynde skiver, fx i en salat, og tilberedt, fx sammen med andre rodfrugter i ovnen. Majroer vil helst have det fugtigt og køligt. Sås de i april, som der står på frøposen, bliver de let tørre i konsistensen og meget stærke i smagen. Sås de i stedet i sensommeren, bliver de milde, sprøde og delikate. Særligt sorter som Tokyo Cross og White Milan er velegnede til sensommerdyrkning, da de udvikler sig hurtigt og kan høstes efter godt en måned. Høst når de er 4-10 cm i diameter. De er allersprødest og mest milde, mens de er forholdsvis små. De mister hurtigt sprødhed efter høst, så lad dem stå på friland og høst løbende frem til frosten. Hvis du dækker med grene eller lignende kan klare sig indtil den hårde frost.

Majroer lige hevet op af jorden

Majroer høstes unge og kan derfor stå ret tæt, enten i en række eller bredt fordelt i en stor plantekasse. Så gerne i flere etaper, så de ikke alle er spiseklare på en gang. Dæk med fiberdug eller insektnet, for at undgå kållarver.

Hvidløg

Hvidløg er efterhånden en uundværlig ingrediens i det moderne danske køkken, og de er utroligt lette at dyrke selv, hvis bare du går i gang på det rigtige tidspunkt. Hvidløg skal nemlig helst sættes i efteråret – gerne i oktober, men du kan have held med at sætte dem så tidligt som start september og helt ind i november måned. Du kan købe særlige sætteløg, men du kan også bare bruge hvidløg fra supermarkedet.

Hvidløg der spirer i haven

Hvidløgene deles i fed, som sættes med spidsen opad i 5–7 cms dybde, så der er ca. 4 cm jord over løget. Læg feddene med 10–12 cms afstand. Enten i rækker med ca 25 cms afstand eller bredt fordelt i en plantekasse. Dæk evt. let med grene el.lign. som beskyttelse mod hård frost.

Slået op d.

Tag børnene med i haven!

Der er mange fordele ved at tage børnene med i haven og lade dem få jord under neglene! Mange forældre har oplevet børns helt spontane glæde ved  havearbejde, men der er mange flere gevinster at hente. Skolehaver hitter i disse år, og flere og flere danske daginstitutioner har fået øjnene op for havedyrkning som pædagogisk redskab. Børnene tager ejerskab og ansvar for afgrøderne og lærer, hvor grøntsagerne kommer fra.

Hos Land oplever vi en stigende interesse og efterspørgsel efter plantekasser fra skoler og daginstitutioner. En af de institutioner, vi har leveret til, er Naturbørnehaven Troldehøj. Her indgår dyrkning af frugt og grønt i deres nye højbede som en del af den pædagogiske hverdag.

Frugt og grønt kommer ikke fra køledisken

Der er væsentlig pædagogisk værdi ved at engagere børn i havedyrkning, og i Troldehøj er det en integreret del af børnenes hverdag fra marts til oktober. Her er børnene blandt andet med til at klargøre jorden, indkøbe og så frøene og naturligvis høste frugten af arbejdet.

børn med til havearbejdet i Børnehaven Troldehøj
Børnene i Børnehaven Troldehøj i Fredensborg følger interesseret med i planternes vækst i højbedene og spørger utålmodigt til, hvornår de må spise tomaterne.

– Vi lærer børnene om bæredygtighed, og at grøntsager og frugter ikke kun findes i køledisken i Brugsen. Børnene deltager aktivt, og det giver dem ejerskab. De får et ansvar i at passe og pleje afgrøder, og de får en sund forståelse af hele processen fra frø til spiring til høst,siger Mille Klitgaard, der er pædagog i Naturbørnehaven Troldehøj, og påpeger, at havearbejdet også er sundt for børnenes fysik.

– Det er jo hårdt arbejde at grave jord og flytte det fra det ene sted til det andet, og det er dejligt at se, at vi har super stærke og sunde børn i Troldehøj, som ikke er bange for at tage fat i skovlen og få sved på panden, forklarer hun.

Såning i august

Børnene i Troldehøj har blandt andet sået tomater, forårsløg, radiser, peberfrugter, squash og salater i deres nye højbede af råjern, og sammen med bedsteforældrene har de plantet blomster i højbede af lærketræ.

Børnene passer blomsterne i højbedet
Børnene i Troldehøj har plantet hver en blomst sammen med deres bedsteforældre til bedsteforældredag i børnehaven.

Hvis du og dine børn endnu ikke er kommet i gang, kan I faktisk stadig nå at få frø og planter i jorden i år. Læs mere her om gode sensommerafgrøder.

Børnene med i haven
Sensommeren og det tidlige efterår er faktisk gode tidspunkter at så mange afgrøder. Her hjælper Karen og Kresten med at så spinat og vårsalat i højbede.
Slået op d.

Drop sneglejagten – køb et højbed med sneglehegn

Dræbersnegle

Den evige jagt på dræbersnegle

Foråret har efterhånden meldt sin ankomst, de smukke forårsblomster vælter op af jorden, og ligeledes gør desværre også de små nye dræbersnegle. Det er nu man for alvor skal gøre en indsats, hvis man vil af med de slimede bæster inden de begynder at formerer sig igen.

Travlhed i haven

De fleste af os kender dog også til april-travlheden, plænen skal plejes, stauderne og roserne skal klippes ned, der skal gødes og forspires og solen skal nydes i de få øjeblikke vejret tillader det. Det er svært at få tid til det hele, og at gå og samle små slimede snegle i regnvejr er måske ikke den opgave der bliver prioriteret højst. Faktisk behøver det slet ikke at være en opgave du behøver at prioriterer særlig højt. Du kan nemlig sagtens dyrke alle dine lækre afgrøder helt uden at have problemer med dræbersnegle – så længe du dyrker i højbede med sneglehegn.

Højbede med sneglehegn

Højbede med sneglehegn er den ultimativt bedste måde, at holde de slimede bæster væk fra dine afgrøder. Du kan købe sneglehegn til vores klassiske højbede, både i galvaniseret stål og råjern.

Vores sneglehegn er bukket i en vinkel, der gør det umuligt for sneglene er kravle over. Du er derfor sikret at ingen snegle kan komme op i bedet. Så længe du ikke har planter der hænger ud over kanterne og ned på jorden.

Vores sneglehegn kommer i mange forskellige størrelser og kan eftermonteres, hvis du allerede har nogle af vores højbede i haven. Nedenunder er nogle eksempler på hvordan vores kunder har brugt deres sneglehegn.

På billedet ovenover ses en lille højbeds-have med små kvadratiske højbede med sneglekanter. Sneglekanterne beskytter salaten og krydderurterne fra at blive fortæret af de sultne snegle.

Stort vinkel bed i råjern med sneglekanter, der beskytter jordbær, rabarber og frugtbuske mod angreb fra dræbersnegle.

Slået op d.

Sådan dyrker du tomater

14212032_10209014444692337_8468591706916392642_n

Det er lige nu man kan gå i gang med at så tomater. Tomater er varmekrævende planter, og det er derfor nødvendigt at starte tidligt og indendørs, hvis man vil have en ordentlig høst.

Tomater er så meget mere end bare tomater – der findes tusindvis af forskellige slags. Runde, aflange, små, store, grønne, røde, gule, orange, hvide – ja sågar sorte tomater!

Det er ikke kun selve tomaterne der forskellige, det er også planterne i sig selv.

 

Dyrkning af tomater – sådan dyrker du tomater

Det er bedst at så tomater omkring marts. Du kan så i små bakker eller potter. Frøene skal stå varmt og fugtigt indtil de spirer. De kan fx stå i vindueskarmen ovenpå en radiator, eller på et gulv med gulvvarme. Frøene spire som regel ganske hurtigt, efter en uges tid er potterne fulde med små spæde spirer. Når frøene først er spiret må de ikke have det for varmt. De skal have det lyst og køligt. Jeg har mine tomater i soveværelset i et sydvendt vindue og ved en temperatur på omkring 18 grader. Hvis tomaterne får for meget varme efter de er spiret vil man få lange tynde planter.

Efterhånden som tomaterne vokser ompotter du dem til større potter. Tomaterne skal have vand og lidt gødning, men er ikke særlig krævende overhovedet.

 

Når tomaterne flytter ud

Tomaterne er som sagt ret varmekrævende, du må derfor holde dem inde til faren for frost er drevet over. Omkring starten af maj kan man som regel flytte tomaterne i drivhus. Her kan du plante dem enten direkte i jorden, eller i kapilærkasser eller krukker.

Du kan dyrke tomater i kapilærkasser. Hos Land har vi udviklet nogle smukke kapilærkasseskjulere.

 

Tomater på friland

Hvis du vil dyrke dine tomater på friland, må du vente helt til slutningen af maj eller starten af juli, med at plante dem ud. Langt de fleste tomater kan klare den danske sommer og vil give godt med tomater på friland. Du kan plante dine tomater direkte i jorden, i højbede, i krukker eller i kapilærkasser. Stil dem steder hvor der er lidt læ og så meget sol som muligt.

Mobile plantekasser, galvaniseret, sæt med 3 størrelser
Lands galvaniserede plantekasser med hjul fås i størrelserne 40 x 40, 40 x 80 og 40 x 120 cm. Køb for eksempel et sæt med alle tre størrelser.

Beskæring og formering af tomater

Når det kommer til pasningen af tomaterne, så er der ikke så meget i det – det er nemt nok. En ting man dog skal være opmærksom på er om de tomater man dyrker er determinante eller indeterminante.

Determinante tomater er det man populært ville kalde busk tomater. Det er tomater som laver mange sideskud og hvor planterne ikke bliver særlig høje, som regel kun en meters penge. Disse tomater er ret gode til krukker og højbede, de kræver nemlig ikke så meget plads og kræver ingen beskæring.

De indeterminante derimod kræver lidt mere pasning hvis man vil have så mange tomater som muligt. De indeterminante tomater bliver som regel meget høje og kan også blive rigtig brede hvis de får lov. Hvis man lader planten gro helt vildt som den gerne vil, så går det udover frugtsætningen og så får man ikke så mange tomater. Det er nødvendigt at fjerne stort set alle de sideskud den laver i bladhjørnerne. På illustrationen herunder, som vi har fået lov at låne, kan du se hvordan du beskærer dine indeterminante tomater.

På illustrationen kan du også se hvor nemt at er at formere en tomatplante. Du klipper bare et sideskud af og sætter det i vand eller i jord. Snart har den dannet rødder og vokser videre. Du kan fx. sidst på sæsonen klippe toppen af en af dine yndlingsplanter og sætte den i en potte i vindueskarmen. Så kan du faktisk få tomaten til at overleve indtil næste forår hvor den meget hurtigt vil begynde at lave tomater.

Slået op d.

Giv din have en tyvstart med højbede

Det kan være svært at forestille sig, når haven er dækket af sne, men foråret lurer lige om hjørnet, og med højbede kan du give dine urter en tyvstart på vækstsæsonen.

Mobile plantekasser i forhaven på en vinterdag i Nordjylland
Sneen lyser op i haven på en vinterdag, men inden længe vil forårssolen skinne og varme jorden i højbedene op.

Højbede i vinterklæder

Selvom det kan få foråret til at synes langt væk, er det ikke så skidt endda med lidt sne i haven. Det lyser op på en mørk vinterdag, og en dyne af sne beskytter også planterne mod frosten. I krukker, højbede og plantekasser kan planternes rødder være udsat for vinterfrost. Et isolerende lag af sne kan derfor være en fordel. Er der ikke så meget sne til at beskytte mod kulden, kan man dække sine plantekasser og krukker af med lidt grangrene eller lignende. Klip for eksempel grenene af dit brugte juletræ efter jul og brug dem.

Tyvstart for forårets urter

Mens jorden i krukker og højbede køles lidt hurtigere ned om vinteren, bliver den til gengæld også hurtigere varmet op om foråret. Solens stråler rammer ikke kun jordoverfladen, men også krukkens eller højbedets sider. Den tidligt opvarmede jord giver planterne et forspring, og dig en chance for at høste af forårets grønne urter lidt før naboen… Afgrøder som kørvel og radiser kan man have held med at dyrke selv i det tidlige forår. Vårsalat er som navnet antyder også en af de helt tidlige afgrøder. Så din vårsalat i september-oktober, og du kan lave din egen hjemmedyrkede salat med sprøde grønne blade i marts.

Plantekasser giver de grønne spirer af for eksempel vårsalat og spinat en tyvstart på foråret, så du kan høste dine grønne urter lidt tidligere.
Små spirer af vårsalat og spinat klar til at rykke, når foråret kommer. Vi såede i september og satser på en tidlig høst, når vinteren slipper sit tag. Billedet her er taget ved nytårstid, før sneen lagde en beskyttende dyne over spirerne.

Haven kalder – det er bare om at komme i gang, inden naboen kommer dig i forkøbet 😉

Slået op d.

Såtid i køkkenhaven – det er ikke for sent!

Efteråret er over os, og de fleste afgrøder i køkkenhaven er ved at være høstet. Men det er faktisk ikke for sent at så nyt, så du kan få glæde af køkkenhaven – også i den mørke tid. Det er såtid for efterårsafgrøder!

Såtid i september, vi sår spinat og vårsalat i køkkenhaven
Børnene var med, da vi såede spinat og vårsalat under den smukke blå septemberhimmel

Sidste weekend var vi i haven med børnene i det smukke septembervejr. Vi ryddede højbedene for de sidste gulerødder og visne rester af årets hestebønner. I stedet såede vi spinat og vårsalat, der begge kan sås i efteråret. Halvdelen af frøene har vi gemt til næste weekend, så vi kan strække høsten af frisk grønt over længere tid.

Såtid i køkkenhaven. Højbedene set fra oven.
Vi dyrker køkkenhave i lange ‘trappeformede’ højbede langs stakittet. Vi såede efterårsafgrøderne i det øverste ‘trin’, der lettest kan fange efterårets skrå solstråler.

Såtid i efteråret – høsttid når du trænger allermest til frisk grønt

Spinat spirer normalt i løbet af 1-2 uger, men sår du i oktober kan frøene også overvintre og spire i det tidlige forår. Vårsalaten er lidt længere tid om at spire, og ved såning i september-oktober vil frøene typisk overvintre. Til gengæld kan du dyrke og høste vårsalat i drivhuset hele året rundt, så sidste halvdel af vårsalatfrøene vil vi prøve at så i drivhuset.

Vi venter utålmodigt på at se de første spirer titte frem! Og glæder os til frisk grønt i de kolde måneder.

Slået op d.

Ikke plads til køkkenhave? Se med her!

Det er småt med plads til køkkenhaven ved vores hus på Amager. Hele kvarteret er bygget i et gammelt kolonihaveområde, og grundene er stadig ikke meget større end kolonihaver. Ud mod vejen har vi ikke lyst til at dyrke grøntsager. På nordsiden af huset er der ikke lys nok. På sydsiden har vi en fin lille gårdhave med terrasse og blomsterbede. Og så er der vestsiden med en beskeden græsplæne – det eneste sted hvor vores to små drenge kan spille bold. Hvor presser man så en køkkenhave ind? Svaret kom vi på sidste vinter: I højbede langs stakittet.

køkkenhave i højbede i fuld sol
Den nye køkkenhave under en klar blå himmel. Hvor der før var en smal stribe med blomster mellem græsplænen og stakittet har vi nu to plantetrapper med plads til masser af køkkenhave.

1-2-3-køkkenhave!

Vi valgte at sætte højbedene op som trapper. På den måde er det let at nå selv de bagerste planterækker langs stakittet. Nederste ‘trin’ er lidt smallere for at opstillingen ikke skal virke for voldsom.

højbede til køkkenhave på minimal plads
De nye højbede bliver sat op langs stakittet. Lidt mere jord og en smule forårssol, og de er klar til at blive taget i brug som køkkenhave.

Selvom arealet ikke er stort, er der plads til overraskende meget køkkenhave i højbedene. Der skal ikke sættes plads af til gangstier mellem rækkerne, så afhængig af afgrøderne kan der sås 2-3 rækker på langs i de 40 cm brede højbede. Samtidig nyder planterne den porøse jord, der ikke bliver trampet sammen under havearbejdet. Og som en ekstra bonus bliver jorden i højbedene hurtigere varmet igennem om foråret, klar til en ny sæson.

ærtehegn op ad stakittet
Med nogle skruer og en rulle snor blev stakittet nemt forvandlet til et ærtehegn. Her er ærterne høstet, men i stedet kan de nyhøstede løg hænges til tørre et par dage på snorene, så jord og fugt ikke får dem til at rådne under opbevaring.

Man høster som man sår – også i køkkenhaven

Vi lagde ud i foråret med at lægge stikløg og så forskellige slags salat, radiser, gulerødder, rødbeder og ærter. Radiserne var det første, vi kunne høste. Det gav plads til en ny række salat, som var klar, da de første rækker var ved at være høstet.

køkkenhave i højbede
Hen over sommeren har vi dyrket skiftende afgrøder i vores højbedekøkkenhave. Her er det majsene, der knejser stolt i efterårssolen trods en sen start med det kølige junivejr.

I forsommeren blev de sidste rækker sået til med bønner og majs, men de kæmpede mod kolde nætter i juni og kølige dage det meste af sommeren. Bønnerne blev aldrig rigtigt til noget, og længe troede vi, at majsene mest ville være til pynt. Men så, sidst i november, opdagede vi at majsene var modnet i det lune efterår. Måske ikke verdens sødeste majs, men sprøde var de, og spises skulle de, når vi nu selv havde dyrket dem!

afgrøder fra køkkenhaven i højbede
Her et udsnit af afgrøderne fra vores første sæson med køkkenhave i de lange højbede langs stakittet.

Vi glæder os til en ny sæson i køkkenhaven!

Slået op d.

Ingen jul uden syltede rødbeder

Vi har høstet de sidste rødbeder i højbedene i haven. Det passede lige til en dobbeltportion syltede rødbeder, så nu har vi nok til overfloden af pølser, skinker og lune leverpostejer på julens frokostborde.

rødbedehøst
Med de sidste rødbeder høstet tynder det ud i højbedene. Gulerødderne skal også høstes, inden de risikerer at få frostskader.

Nu er julen jo traditionernes tid, så denne gang valgte vi den helt klassiske rødbedeopskrift. Ingen krydderier eller andre dikkedarer – bare rødbeder, eddike og sukker. Nærmere bestemt 3/4 liter eddike og 400 gram sukker pr kg rødbeder.

rødbeder i patentglas
Flotte ser de ud! I år havde vi sået blandede rester af forskellige rødbedesorter. Resultatet er et festfyrværkeri af lyserøde nuancer!

Rødbederne blev kogt i letsaltet vand i ca. en time (de var store!). Det kogende vand blev hældt fra og erstattet af iskoldt vand i rigelige mængder, så rødbederne fik et temperaturchok. Det gør dem møre. Derefter var det let at fjerne skindet. De flåede rødbeder blev skåret i skiver og lagt i skoldede glas. Eddike og sukker fik et hurtigt opkog og blev hældt over. Låg på glassene med det samme. Det var det!

Slået op d.

Planter i pyramider

En planterække på 12 m. kan laves på lidt over 1 m², ved at sætte højbede i forskellige størrelser oven på hinanden. Du får en pyramide af planter, som kan anbringes midt på græsplænen, på terrassen eller på en plet i haven, der savner en central planteskulptur.

plantepyramide i 4 etager
Jordbærpyramiden her bliver en hel lille haveskulptur – og så kan ‘den’ spises!

—-

Med en  plantekasse kan du dyrke en større køkkenhave på en meget lille plads. De fleste planter stortrives i plantekasserne, hvor jorden hurtigere bliver varmet op af solen end i et traditionelt bed.

Det er helt op til dig, hvad du har lyst til at så eller plante:

  • Du kan vælge at sætte jordbærplanter hele vejen rundt i pyramiden.
  • Du kan sætte persille i én række, purløg i næste, timian, merian, kørvel, salvie o.s.v. Nogle af krydderurterne skal på et tidspunkt klippes ned for ikke at blive for dominerende.
  • Du kan også kombinere din egen blomstersymfoni i 4 etager.

Der kan sættes en podieplade fra Land Højbede på toppen af pyramiden, hvor en lille skulptur eller noget sjovt kan anbringes.

Den opretstående konstruktion gør, at du slipper for at ligge på alle fire, når planterne skal passes. Den vedligeholdelsesfrie plantepyramide kan opsættes på få minutter. Vendes spidserne mod nord – syd, får alle planterne optimalt sollys hele dagen.

LAND højbede- eller plantepyramide fås i to udførelser: Af galvaniseret jern og af råjern med en rusten overflade. Hver udgave kan leveres i stor med 4 etager og lille med 3 etager.

Slået op d.

Højbede af lærketræ

Land Højbede har udviklet nye højbede i 32 mm lærketræ, som fås i 2 størrelser. Fordelen ved lærk er, at den stort set kun består af kerneved og derfor er meget vejrbestandig. Kerneved er den inderste og hårdeste del af træet og forgår ikke så hurtigt, som det bløde splintved. Kerneved kendetegnes ved, at det er mørkere farvet, fordi der indlejres konserverende harpiksstoffer i træet. Lærketræ er naturligt imprægneret med svampehæmmende stoffer, harpiks og erstatter let trykimprægneret træ, som indeholder gift stoffer. Hvis man efterbehandler lærketræ med den rigtige træbeskyttelse bliver levetiden endnu længere.

højbede i lærketræ

—-

Forlæng lærketræets levetid

Ved behandling med koldpresset linolie kan højbedets levetid forlænges. Det tørre lærketræ skal have et tyndt lag linolie og derefter tørre i 5 dage inden jorden fyldes i. Ved at overflade behandle med linolie lukkes træets porer til og træet får en modstandsdygtig overflade.

Højbede i lærketræ fås i 2 størrelser: 1 x 1 m og 1 x 2 m fra 595,00 kr.

Køb højbede i lærketræ hos Land Højbede.