Slået op d.

Et bed med flerårige spiselige planter terrassen

plantesmilet1

I dette indlæg er vi på besøg hos en af de mange danskere som har et højbede fra Land. Vi besøger Kirstine Hagen Thomasen som er bibliotekar og blogger. Kirstine bor i Buddinge med sin kæreste og deres fælles barn. Det er her på matriklen de har deres højbed.

Kirstine har valgt et Classic højbed i rust, fordi hun elsker det rustikke look som de rustne sider giver. Modellen er det ekstralange højbed du kan se her. Højbedet står på terrassen, som en afslutning og en forhindring for at deres lille dreng Axel falder udover kanten af den hævede terrasse.

Spiselige flerårige planter er vejen frem

Hos Kirstine var det vigtigt, at planterne i højbedet er spiselige. Da Kirstine også har en kolonihave, ønsker hun ikke, at højbedet skal kræve for meget at holde. Kirstine har derfor valgt flerårige spiselige planter som Salvie, Rosmarin, Lavendel, Indianermynte, Sandsennep, Oregano, Timian, Vinter Sar, flerårig grønkål og flere løgsorter. Hun ønsker at bedet skal passe sig selv og give hende urter hele året rundt.

Kirstine skifter ikke ud i planterne her til efterår og vinter, der får bedet lov at se ud som det nu gør. Salvie, Timian og Vintersar står stadig flot og grønt i bedet og giver liv i haven.

For den travle haveejer der har et krævende job, eller som har små børn (eller måske endda begge dele), er det en rigtig god måde at have højbed på. Bedene kan i en stor del af året passe sig selv, de kræver kun lidt vand og lidt gødning og en smule lugning, indtil planterne har bredt sig godt. Flerårige grøntsager og urter er også noget af det mest tilfredsstillende at have i haven, fordi du kan høste af det det meste af året, uden at have gjort en stor indsats for det.

Kunne du tænke dig at vise dine højbede frem og fortælle lidt om hvad du har plantet i dem og hvorfor, så skriv en mail til lotte@landhave.dk.

 

 

Slået op d.

5 gode afgrøder du kan dyrke i sensommeren

Det er blevet sensommer, og for mange er det først og fremmest høsttid. Men efterhånden som det tynder ud blandt afgrøderne i køkkenhaven, kan du med fordel så og plante nye afgrøder, som forlænger havesæsonen i begge ender. Nogle afgrøder kan du nemlig høste af allerede i efteråret, mens andre kan overvintre og give et lækkert friskt tilskud til middagsbordet når du mangler det allermest – i det tidlige forår.

Se her hvordan frø sået så sent som i september kan blive til spæde sprøde blade i salatskålen i marts. Og læs om 5 gode afgrøder du kan dyrke i sensommeren…

Spinat

Spinat er let at dyrke, men trives bedst i foråret og sensommeren, mens højsommeren oftest er for varm og tør. Spinat vokser hurtigt og kan høstes ca. 8 uger efter såning. Du kan med andre ord så i august og høste i oktober. Venter du i stedet til midt september med at så, kan du høste masser af spinat i marts. Så et lunt og beskyttet sted, evt. i plantekasser som kan flyttes ind i drivhuset for at overvintre overdækket. En forholdsvis mild vinter er det dog ikke noget problem at lade planterne stå ude – som videoen ovenfor viser!

Friske spinatblade høstet i marts - sået i september

Spinat sås i 2 – 3 cms dybde, med en planteafstand på ca 10 cm og en rækkeafstand på ca 30 cm. I højbede, hvor du ikke går på jorden mellem rækkerne, kan du nøjes med en kortere afstand mellem rækkerne eller evt bredså. Står planterne for tæt så fjern de overskydende planter og brug dem i salatskålen.

Vårsalat

Vårsalat danner små sprøde grønne bladrosetter, som er formidable i en salat. Den sås i august, vokser stille og roligt hen over vinteren og høstes februar – april afhængigt af vejret. Herefter er det allerletteste at lade vårsalaten sætte frø og så sig selv. Den vil så spire frem i løbet af august og september, når forholdene er optimale. På det tidspunkt er der masser af steder i køkkenhaven og under bærbuske, hvor den kan få lov til at blive stående. Husk at klippe blomsterne af med det samme, hvis du ikke ønsker at planterne skal selvså.

Vårsalat er klar til høst i det tidlige forår

Ved førstegangssåning sås frøene i 1 cm dybe riller. De kan også bredsås og dækkes med et par mm jord, inden jorden klappes let til. Tynd planterne ud, hvis du vil have store flotte bladrosetter.

Rucola

Rucola er utroligt let at dyrke og fantastisk til både salater og pesto med sin bitre nøddeagtige smag. Sår du et frisk hold i august, kan du høste lækre sprøde blade lige indtil den første frost. Frøene spirer hurtigt, så du kan begynde at høste allerede efter ca 3 uger. Om efteråret går rucola som regel ikke i blomst, men brug endelig løs af bladene, så planterne stimuleres til at sætte nye blade frem for at gå i blomst. Ligesom vårsalat er rucola hurtig til at selvså, så husk at fjerne blomsterne, hvis du ikke vil have rucola samme sted næste år.

Rucola dyrket i haven

Rucolafrø er bittesmå og er derfor lettest at bredså. Så ikke for tæt, og tynd evt. ud efter spiring for at få flotte planter. Dæk med et par mm jord og klap jorden let til over frøene.

Majroer

Majroen er en sprød og lækker rodfrugt i kålfamilien. Den kan både spises rå i tynde skiver, fx i en salat, og tilberedt, fx sammen med andre rodfrugter i ovnen. Majroer vil helst have det fugtigt og køligt. Sås de i april, som der står på frøposen, bliver de let tørre i konsistensen og meget stærke i smagen. Sås de i stedet i sensommeren, bliver de milde, sprøde og delikate. Særligt sorter som Tokyo Cross og White Milan er velegnede til sensommerdyrkning, da de udvikler sig hurtigt og kan høstes efter godt en måned. Høst når de er 4-10 cm i diameter. De er allersprødest og mest milde, mens de er forholdsvis små. De mister hurtigt sprødhed efter høst, så lad dem stå på friland og høst løbende frem til frosten. Hvis du dækker med grene eller lignende kan klare sig indtil den hårde frost.

Majroer lige hevet op af jorden

Majroer høstes unge og kan derfor stå ret tæt, enten i en række eller bredt fordelt i en stor plantekasse. Så gerne i flere etaper, så de ikke alle er spiseklare på en gang. Dæk med fiberdug eller insektnet, for at undgå kållarver.

Hvidløg

Hvidløg er efterhånden en uundværlig ingrediens i det moderne danske køkken, og de er utroligt lette at dyrke selv, hvis bare du går i gang på det rigtige tidspunkt. Hvidløg skal nemlig helst sættes i efteråret – gerne i oktober, men du kan have held med at sætte dem så tidligt som start september og helt ind i november måned. Du kan købe særlige sætteløg, men du kan også bare bruge hvidløg fra supermarkedet.

Hvidløg der spirer i haven

Hvidløgene deles i fed, som sættes med spidsen opad i 5–7 cms dybde, så der er ca. 4 cm jord over løget. Læg feddene med 10–12 cms afstand. Enten i rækker med ca 25 cms afstand eller bredt fordelt i en plantekasse. Dæk evt. let med grene el.lign. som beskyttelse mod hård frost.

Slået op d.

Tag børnene med i haven!

Der er mange fordele ved at tage børnene med i haven og lade dem få jord under neglene! Mange forældre har oplevet børns helt spontane glæde ved  havearbejde, men der er mange flere gevinster at hente. Skolehaver hitter i disse år, og flere og flere danske daginstitutioner har fået øjnene op for havedyrkning som pædagogisk redskab. Børnene tager ejerskab og ansvar for afgrøderne og lærer, hvor grøntsagerne kommer fra.

Hos Land oplever vi en stigende interesse og efterspørgsel efter plantekasser fra skoler og daginstitutioner. En af de institutioner, vi har leveret til, er Naturbørnehaven Troldehøj. Her indgår dyrkning af frugt og grønt i deres nye højbede som en del af den pædagogiske hverdag.

Frugt og grønt kommer ikke fra køledisken

Der er væsentlig pædagogisk værdi ved at engagere børn i havedyrkning, og i Troldehøj er det en integreret del af børnenes hverdag fra marts til oktober. Her er børnene blandt andet med til at klargøre jorden, indkøbe og så frøene og naturligvis høste frugten af arbejdet.

børn med til havearbejdet i Børnehaven Troldehøj
Børnene i Børnehaven Troldehøj i Fredensborg følger interesseret med i planternes vækst i højbedene og spørger utålmodigt til, hvornår de må spise tomaterne.

– Vi lærer børnene om bæredygtighed, og at grøntsager og frugter ikke kun findes i køledisken i Brugsen. Børnene deltager aktivt, og det giver dem ejerskab. De får et ansvar i at passe og pleje afgrøder, og de får en sund forståelse af hele processen fra frø til spiring til høst,siger Mille Klitgaard, der er pædagog i Naturbørnehaven Troldehøj, og påpeger, at havearbejdet også er sundt for børnenes fysik.

– Det er jo hårdt arbejde at grave jord og flytte det fra det ene sted til det andet, og det er dejligt at se, at vi har super stærke og sunde børn i Troldehøj, som ikke er bange for at tage fat i skovlen og få sved på panden, forklarer hun.

Såning i august

Børnene i Troldehøj har blandt andet sået tomater, forårsløg, radiser, peberfrugter, squash og salater i deres nye højbede af råjern, og sammen med bedsteforældrene har de plantet blomster i højbede af lærketræ.

Børnene passer blomsterne i højbedet
Børnene i Troldehøj har plantet hver en blomst sammen med deres bedsteforældre til bedsteforældredag i børnehaven.

Hvis du og dine børn endnu ikke er kommet i gang, kan I faktisk stadig nå at få frø og planter i jorden i år. Læs mere her om gode sensommerafgrøder.

Børnene med i haven
Sensommeren og det tidlige efterår er faktisk gode tidspunkter at så mange afgrøder. Her hjælper Karen og Kresten med at så spinat og vårsalat i højbede.
Slået op d.

Slip for at hyppe kartofler – dyrk kartofler i højbede!

kartoffelblomst

Den udskældte kartoffel

Der findes ganske få ting i verden, som smager så godt som nyopgravede kartofler med smør. Selvom den stivelsesholdige knold har været udskældt i de seneste år, og ikke passer ind i Palæo og stenalderkosten, så er kartoflen stadig en af de mest dyrkede afgrøder i verden. Her hos os er der stadig plads til kartoflen i køkkenhaven.

Kartofler i højbede

Kartoflen kan dyrkes i højbed med stor succes. Kartoflerne skal i jorden i april, det kommer lidt an på vejret hvornår de skal i jorden. Hvis man dækker højbedet til med plastik kan man nogle år slippe af sted med at lægge dem allerede i marts. Hvis du ikke har lagt dine kartofler endnu, så er der ingen grund til at bekymre sig, du kan lægge kartofler helt indtil juni og stadig nå at få kartofler ud af det. Det bedste tidspunkt at lægge kartofler på er dog her i midten af april. I et højbed kan du lægge kartoflerne tættere end du ville i et jordbed. Du kan lægge dem med ca. 20-30 cm mellemrum til hinanden.

Forspring af kartofler

Hvis man vil give sine kartofler et lille forspring, kan man forspire dem. Det kan man gøre enten ved at lægge kartoflerne i en æggebakke eller en anden bakke, et køligt og lyst sted. Så danner kartoflerne flotte kraftige spire.

Man kan også lægge dem i en bakke med jord, så de er ca. halvt dækket. Så begynder de også at danne rødder.

Alternativt, hvis man virkelig vil give dem et forspring kan man lægge dem i potter halvt fyldt med jord og fylde mere jord på efterhånden som de vokser.

Drop hypningen

Det er nemt at dyrke kartofler. Det er en meget taknemmelig plante som ikke kræver meget. Den eneste ting der er bøvlet ved at dyrke kartofler er at gå og hyppe jord op i små høje om kartoflerne. Man hypper kartofler for at undgå at der lægger sig kartofler i jordoverfladen som kan blive udsat for sol. Når du dyrker kartofler i højbede behøver du faktisk slet ikke at hyppe dem. Du kan i stedet dække jorden til med grønt plantemateriale. Det kan være græsafklip, lidt kompost, haml, blade, og andet grøntaffald fra haven. Læg det i et godt tykt lag ovenpå kartoflerne. Du kan tilføje mere hver gang du har noget. Plantematerialet har flere fordele, det holder på fugten i bedet og det tilføjer nærring til jorden og til kartoflerne.

Prøv det! Du vil ikke fortryde det.

 

 

Slået op d.

Drop sneglejagten – køb et højbed med sneglehegn

Dræbersnegle

Den evige jagt på dræbersnegle

Foråret har efterhånden meldt sin ankomst, de smukke forårsblomster vælter op af jorden, og ligeledes gør desværre også de små nye dræbersnegle. Det er nu man for alvor skal gøre en indsats, hvis man vil af med de slimede bæster inden de begynder at formerer sig igen.

Travlhed i haven

De fleste af os kender dog også til april-travlheden, plænen skal plejes, stauderne og roserne skal klippes ned, der skal gødes og forspires og solen skal nydes i de få øjeblikke vejret tillader det. Det er svært at få tid til det hele, og at gå og samle små slimede snegle i regnvejr er måske ikke den opgave der bliver prioriteret højst. Faktisk behøver det slet ikke at være en opgave du behøver at prioriterer særlig højt. Du kan nemlig sagtens dyrke alle dine lækre afgrøder helt uden at have problemer med dræbersnegle – så længe du dyrker i højbede med sneglehegn.

Højbede med sneglehegn

Højbede med sneglehegn er den ultimativt bedste måde, at holde de slimede bæster væk fra dine afgrøder. Du kan købe sneglehegn til vores klassiske højbede, både i galvaniseret stål og råjern.

Vores sneglehegn er bukket i en vinkel, der gør det umuligt for sneglene er kravle over. Du er derfor sikret at ingen snegle kan komme op i bedet. Så længe du ikke har planter der hænger ud over kanterne og ned på jorden.

Vores sneglehegn kommer i mange forskellige størrelser og kan eftermonteres, hvis du allerede har nogle af vores højbede i haven. Nedenunder er nogle eksempler på hvordan vores kunder har brugt deres sneglehegn.

På billedet ovenover ses en lille højbeds-have med små kvadratiske højbede med sneglekanter. Sneglekanterne beskytter salaten og krydderurterne fra at blive fortæret af de sultne snegle.

Stort vinkel bed i råjern med sneglekanter, der beskytter jordbær, rabarber og frugtbuske mod angreb fra dræbersnegle.

Slået op d.

Ny på bloggen

 
I den næste tid vil der være blogindlæg fra en have i nordjylland. Jeg er den nye blogger her på Højbede.dk og vil blogge her på siden om små og store ting i havelivet.
 Mit navn er Karina og jeg bor som sagt i nordjylland nærmere bestemt ude ved østkysten. Min have har jeg haft i 8 år og al den tid har jeg haft køkkenhave. Jeg har både almindelig køkkenhave og højbede,  men dyrker mest i højbede da jeg synes det er mest praktisk. Haven er min store interesse – det er her jeg finder ro og stresser af fra arbejdet. Det er også her jeg finder tid til at eksperimentere og forsøge mig med frem med frø og planter.

Jeg er blevet kontaktet af Thule fra Højbede.dk om jeg vil  blogge på her på hjemmesiden. Det lød spændende og derfor har jeg sagt ja. Jeg har fået stillet højbede til rådighed og i nedenstående afsnit skriver jeg om opsætning af højbedet i køkkenhaven.

Opsætning af højbede:

Jeg har selv valgt hvilket højbed jeg gerne ville have at dyrke i. De fleste dyrker i firkantede bede, men jeg havde lyst til at være utraditionel og prøve noget helt andet. Så derfor gik jeg “på jagt” efter det mere specielle højbed blandt Højbede.dk ´s  mange forskellige produkter. Jeg faldt for stjernen som et af højbedene hedder. Du sammensætter selv stjernen efter den størrelse du gerne vil have på dine bede. Jeg har god plads i køkkenhave afdelingen så jeg har valgt stjernen som består af 6 trerkanter a 120 x 120 x 120 cm. Endvidere har jeg valgt en ekstra 6 kant som måler 80 cm på hver led. Denne 6 kant er i midten af de 6 trekanter.

Højbedet er placeret hvor det skal stå.
 
F’ørst fandt vi en plads som var nogenlunde plan over det hele. Det vil kunne ses meget tydeligt hvis ikke undergrunden er planved lige netop dette type højbed som jeg har valgt. Herefter blev alle de forskellige dele sat op og sat sammen. En god ting ved højbedet er at det er nemt at “klikke” sammen  uden værktøj. Da alt var samlet blev højbedet sat hvor det skulle stå. Det er nu tid til at få jord i de forskellige “rum” i bedet. Heldigvis har vi en lille  truck med lad foran til at køre jorden og den kan næsten selv læsse en del af jorden på plads.
Jorden læsses af i bedene.

Endelig er al jorden på plads og vi vander nu hele bedet godt igennem. Dagen efter vandede jeg igen bedet og har efterfyldt det med jord. Nogle gange kan jorden godt falde sammen og det er vigtigt at bedet er fyldt helt op med jord fra starten af.

Højbedet er nu klar til såning.

I næste blogindlæg skriver jeg om såning i højbedet.