Slået op d.

Spirer i højbedene – i november!

Så sarte og alligevel så ihærdige! Træer og buske taber bladene og gør klar til vinteren, men der er stadig liv i krydderurterne i vores gårdhave.

Blomsterkarse med højbede
Blomsterkarsen har ikke givet op endnu. Der er stadig til et par blomstrende salater eller en farvestrålende æggemad.

To af vores absolutte favoritter blandt krydderurterne er kørvel og koriander. For flere år siden tilsåede vi et højbed med hver, og siden er de kommet igen og igen, flere gange om året. Nu er de spiret igen – i november. Med lidt held kan vi nå at få lidt saftigt grønt drys, inden frosten sætter ind. Og ellers må vi bare glæde os til foråret, hvor urterne helt sikkert spirer i højbedene igen…

Kørvel og koriander i højbedene
Figentræet i gårdhaven er klædt i efterårsløv, men i højbedene spirer krydderurterne igen igen…