Slået op d.

Plantekummer til det offentlige rum – smugkig nu!

Aflange plantekummer med bænke. Brug dem for eksempel som rumdeler i gården eller langs en mur

Endelig kan vi løfte lidt af sløret for årets første store produktnyhed, Land plantekummer. Vi har længe haft lyst til at udvikle højbede i ekstra kraftig kvalitet: plantekummer der kan modstå lidt ekstra knubs og dermed vil gøre sig godt i gadebilledet, den fælles gårdhave eller parken. De skal kunne holde til legende børn der gerne vil klatre op og balancere igen og igen, forbipasserende der mangler et sted at sidde og tage et hvil, cykler der vælter eller læner sig.

Nu er vores nye, kraftigere plantekummer så endelig en realitet. De sidste justeringer af prototypen er lavet, og første store sending af plantekummer er bestilt hjem, men her får I et smugkig på, hvad I kan glæde jer til:

Lands kvadratiske plantekumme med ben
Lands nye plantekumme, her en kvadratisk model med ben. Vi glæder os til at kunne præsentere flotte billeder af alle de nye modeller.

De nye plantekummer er som Lands klassiske højbede i jern opbygget efter et modulprincip. De består af sider i forskellige længder, der kan kombineres til kvadratiske og aflange modeller i flere forskellige størrelser. Som noget nyt i forhold til højbedene fås plantekummerne også med ben, som på tegningen ovenfor. Derudover glæder vi os til at præsentere en super flot bænk, som kan hvile på plantekummerne. Bænken kommer i to forskellige længder. Det giver alt i alt en næsten uendelig række af flotte kombinationsmuligheder.

Følg med på landhave.dk, hvor de nye plantekummer kan købes, så snart de er klar fra fabrikken.