Slået op d.

Følg Land på Instagram!

indgangsparti med espalier

Land har oprettet en side på Instagram, og vi er endelig kommet i gang med at bruge den. De første billeder af forårstegn i haven er taget. Nu venter vi bare på flere forårstegn – og andre forårsnyheder – at tage billeder af. Følg os på Instagram under navnet landcph

Vintergækkerne her blev første motiv på Lands Instagram-side under navnet landcph
Lykkeligt uvidende er denne lille flok vintergækker blevet motivet for Lands første billede på Instagram. Vi satser på flere forårstegn og flere billeder snart!

I får også lidt forårsstemning med her. Både vintergækker og erantis har foldet blomsterne ud og fået forårsfornemmelserne til at brede sig herhjemme. Krokus, vibeæg og flere andre løgvækster har også stukket grønne spidser op af jorden, så det kan ikke vare længe, før alt det grå-brune lyser op i friske farver. Humøret er allerede steget et par grader, selvom der stadig er koldt i haven – det virker hvert eneste år 🙂

Erantis sætter gang i forårsfornemmelserne, her et billede fra landcph på Instagram
De små gule forårsbudbringere er endu omgivet af de sidste rester af sne fra lørdag morgens uventede snevejr. Bliver det sidste omgang sne i år?