Posted on

Vinbeskæring for begyndere

haveprojekter
Haveprojekter

Så passerede juledagene – og dermed det ideelle tidspunkt for beskæring af vin. Omkring juletid er saftspændingen i vinstokkene allerlavest, og dermed undgår man, at de afklippede grene ‘græder’ efter beskæringen. Min far mener, beskæringen skal klares 1. juledag kl. 12. Der sad jeg over julefrokosten, så jeg må indrømme, at det ikke blev før 3. juledag. Men nu er det gjort!

Jeg har sammen med mit nye hjem overtaget to kæmpestore, gamle vinstokke, som breder sig under halvtaget på en overdækket terrasse. I den forgangne sommer har de skudt masser af lange grene med fint grønt løv, men de har næsten ikke båret druer. En veninde, som er botaniker, mener at de har været beskåret for hårdt sidste vinter. Der skal være nogle stubbe tilbage af det seneste års grene, når man beskærer, siger hun. Det er skuddene fra de stubbe, der får blomster og druer det kommende år.

Næ nej, har min far og flere andre sagt. En gammel vin, som ikke skal vokse sig større, skal bare skæres helt tilbage til hovedstammen, og så skal den nok skyde livligt og bære masser af druer. Problemet med de meget få druer skyldes nok snarere mangel på vand og gødning i forsommeren og måske den kolde vinter sidste år.

Hmm…

Med så modstridende meldinger har jeg måttet søge mere information på nettet. Jeg fandt en grundig artikel om beskræring af vin på haveportalen UdeDanmark, som forklarer de forskellige meldinger og afklarer striden. Ifølge artiklen varierer det fra sort til sort, hvor hårdt en vin skal beskæres. På nogle vinsorter kan man skære næsten ind til stammen, da en enkelt eller to knopper på en afklippet stub – også kaldet en spore – typisk vil være nok til at få vinbærende skud. På andre er de inderste knopper golde, og man skal derfor lade op til otte knopper sidde tilbage på hver stub.

Jeg har valgt en gylden middelvej og forsøgt mig med at efterlade 3-4 knopper på hver stub. Får jeg stadig ingen druer, må jeg prøve at efterlade endnu længere stubbe næste år. Får jeg omvendt mange druer, selv fra de inderste knopper, må jeg beskære lidt hårdere næste vinter, så der bliver mere saft og kraft til hver enkelt drueklase.

Afstanden mellem stubbene er et andet område, hvor jeg må prøve mig lidt frem. Jeg har efterladt 5-7 stubbe pr. meter af hovedstammen. De andre af sommerens grene har jeg klippet af helt inde ved stammen. På den måde undgår jeg forhåbentlig, at vinen breder sig for meget. Samtidig skulle der gerne skyde nogle nye grene ud helt inde fra hovedstammen – de såkaldte vanskud. De vil ikke bære druer det kommende år, men kan bruges til stubbe, når jeg beskærer igen næste vinter. Dermed undgår jeg for mange knudrede udvækster med stubbe på stubbe på stubbe…

Jeg krydser fingre for, at jeg har ramt et niveau for beskæring, der giver druer. Så må jeg optimere beskæringen de kommende år, efterhånden om jeg lærer mine vinstokke bedre at kende. Derudover skal jeg selvfølgelig huske at gøde og vande rigtigt og at beskære løbende hen over sommeren, så planterne ikke bruger alt krudtet på at sætte løv. Forhåbentlig er der masser af saftige druer i vente…

beskæring af vin

Posted on

Fuglegodter

opskrifter mm.
Opskrifter mm.

De færreste vil nok bytte julegodterne ud med de her fuglegodter, men hos fuglene er de tydeligvis populære…

Når julestegen har dryppet en del af det gode sul af i den varme ovn, er der for det meste mere end rigeligt fedt både til sovsen og til sildemaden dagen efter. I stedet for at smide fedtresterne ud, så lad småfuglene udenfor få glæde af dem. Jeg garanterer, at fuglene bedre vil kunne lide de hjemmelavede fuglegodter end kuglerne i grønne net fra Brugsen.

Alt der skal til er:

  • en portion fedt fra gåsen, anden eller flæskestegen – bare hæld det flydende stegefedt op i en skål og lad det stivne
  • nogle store håndfulde fuglefrø, for eksempel solsikkefrø med eller uden skaller
  • havregryn

Ved stuetemperatur er det stivnede fedt blødt og let at røre op med masser af fuglefrø. Suppler med havregryn, til fedtmassen er så tilpas fast, at den kan formes med hænderne.

Massen kan formes til kugler og lempes ned i nogle brugte fuglekuglenet. Den kan også bindes ind i stykker af net fra klementiner, appelsiner, avocado, løg eller hvad du har ved hånden. Det er udnyttelse af spild og rester over hele linjen! Nettene hænges op et taktisk sted, hvor fuglene kan lide at komme, og der samtidig er fint udsyn indefra, så man kan nyde synet af fuglene, når de guffer i sig.

Har man et fuglebræt eller en anden form for foderanordning, kan massen også bruges der. Jeg har blandt andet en fin lille plasticfoderkugle, som sidder fast på ydersiden af et vindue med en stor sugekop. Fuglene er ikke helt trygge ved at komme så tæt på ruden, men de få modige kan man til gengæld nyde på nært hold indefra.

Det er knap så god en ide at stille massen frem i en skål på jorden. Det lokker katte og andre rovdyr til. Vil man gøre noget godt for de større fugle, som ikke kan balancere på foderbrættet og fuglekuglerne, er det en bedre ide at smide æbler på jorden. Det er helt fint at æblerne er lidt rynkne og rådne og ellers ville være end i skraldespanden – det har solsortene og deres flyvende venner ikke så meget imod.

Fuglene – ja, de skal også vide, det er jul!

fuglegodter
Rødkælken er en af de faste gæster i haven, men naturfotograf er jeg ikke, så billedet af den lille tykmavede fugl har jeg desværre ikke selv taget. Til gengæld vidner de mange fuglespor i sneen om, at mine fuglegodter har lokket masser af gæster til.
Posted on

Måske verdens bedste vintersalat

opskrifter mm.
Opskrifter mm.

Hvem siger, at man ikke kan lave salat af vintergrøntsager? Opskriften her beviser det modsatte. Kunsten er at snitte de faste og fiberrige vintergrøntsager fint. Her får de modspil af de lækre, saftige appelsiner, som også er i højsæson om vinteren. Langt hen på foråret er det stadig rod- og citrusfrugter, som dominerer i supermarkedernes frugt- og grøntafdelinger. Jordskokkerne, som er brugt på billederne her, er vintersæsonens sidste høst i kolonihaven, som jeg gravede op i slutningen af marts, hvor de var så sprøde og spændstige som nogensinde. Skåret i tynde skiver er de simpelthen bedre end selv de mest knasende chips og småkager, hvis du spørger mig.

Opskriften er stor nok til tilbehør til fire personer, men kan også bruges som frokostret til to, evt. suppleret med skiver af kogt kylligebryst, dampet eller røget laks eller lignende.

Jordskokkesalat

  • 500 g jordskokker, skrællet og skåret i skiver, så tyndt som muligt
  • 1-2 porrer, renset og skåret i helt tynde strimler
  • 3 appelsiner, skrællet og skåret i tykke skiver på tværs af ’bådene’
  • 50 g ristede, grofthakkede nødder
  • 1 spsk god olie
  • 1 spsk citronsaft eller æbleedike
  • salt og peber

Jordskokkeskiverne arrangeres i dekorative striber på et fad eller en tallerken skiftevis med porrerstrimler, appelsinskiver og hakkede nødder. Olien rystes sammen med citronsaft, salt og peber og hældes over salaten.

Sprødt og nøddeagtigt, saftigt og syrligt-sødt – mmm!

jordskokkesalat

Posted on

Plantekummer i vinterklæder

Land Højbedes plantekummer tager sig smukt ud, også i vinterhaven. Her er det billeder fra januar 2010, hvor dyner af sne har lagt sig over planter og kummer.

Et beskyttende lag over plantekummer og afgrøder

Fordelen ved sneen er, at den danner et beskyttende lag over krydderurter og andre planter. Med en plantekumme eller to uden for køkkendøren, kan der hentes krydderurter lige ind til vintergryderne. Timian og salvie er gode vinterkrydderier.

plantekummer med krydderurter i sne

En anden afgrøde, som trives i vinterens plantekummer, er porrer. De holder sig sprøde og gode i kulden og venter bare på at blive taget ind til suppen eller som tilbehør. En enkelt lang plantekumme er nok til at holde de fleste husholdninger forsynet med porrer vinteren over.

lang plantekumme med porrer i sne

Plantekummer med vinterpynt

Sneen pynter også. Den lyser op og danner en smuk kontrast til plantekummerne og de mørke omgivelser i vinterhaven. Og efter den tidlige solnedgang får en lyskæde sneen omkring til at funkle. Her er en almindelig juletræskæde i stedet slynget om et espalier i en plantekumme.

plantekummer med espalier i sneen

Forårsklar med plantekummer

De plantekummer, der ikke stadig er fyldt med urter og grøntsager om vinteren, venter bare på foråret. De fleste planter får en tidlig start i en plantekumme, hvor jorden hurtigere bliver varmet op af forårssolen end i et almindeligt plantebed. Det er en fryd, når sneen smelter, og forårsblomsterne skyder frem. Blandt de mange smukke forårsblomster, som pynter i en plantekumme, er tulipaner.

plantekummer med tulipaner

Plantekummernes plage i vinterhi

Den største ulempe ved sneens beskyttende lag over vinterhavens plantekummer er, at også dræbersnegle ligger lunt under sneen og gør sig klar til foråret. Land Højbede arbejder i øjeblikket på at lave et dræbersnegle-stop til de klassiske plantekummer i jern.

Posted on

Frø før spirer

Haveprojekter

Utålmodig efter at komme i gang med havesæsonen har jeg her i januar gennemgået mit lager af frø og sorteret dem efter, hvornår de skal sås. Det viste sig at være umagen værd med en oprydning. Pludselig dukkede den der pose squashfrø op, som jeg bare ikke kunne finde, da squashene skulle sås sidste forår. Andre frø havde jeg helt glemt, at jeg havde. For eksempel de frø til feldsalat og spidskål, som skulle have været sået i sensommeren. Jeg må håbe, at frøene stadig vil spire i år.

Det leder mig til den anden gevinst ved frøsorteringen: forventningens glæde. Nu er jeg endnu mere utålmodig efter at få frø i jorden og jord under neglene igen!

Men ikke mindst bragte den lille oprydning i frølageret hyggelige minder frem. Minder om sidste års solsikker, som jeg omhyggeligt har taget frø af, både i min egen have og hvor jeg ellers har set fine solsikker (jeg må hellere lade være med at afsløre hvor – jeg fik vist ikke altid spurgt om lov…). Minder om besøg i haven af forældre og svigerforældre, som  havde taget frø med fra landbohaverne i Jylland. Minder om bazaren i Damaskus, hvor jeg fandt en flot gul æske med frø til de karakteristiske små hvide auberginer, der pludselig får den engelske betegnelse egg-plant til at give meget mere mening. Minder om min lokale grønthandlers undrende ansigt, da jeg spurgte, om korianderfrøene i den kulørte king-size pose på krydderihylden mon ville spire, hvis jeg såede dem (det ville de, viste det sig!).

Det bedste er, at denne vinters forventninger bliver til næste vinters haveminder. Det må være en af mine ambitioner for havearbejdet i år, at jeg husker at tage frø og stiklinger af mange flere af mine egne planter, så minderne kan leve videre, i bogstaveligste forstand, de næste mange år!

frøsortering

Posted on

Februar i haven

havekalender februar
Havekalender

Februar måneds gøremål i haven ligner på mange måder januars – ikke mindst fordi januar måned viste sig fra en usædvanligt vinteragtig side, og de fleste tidlige forårstegn stadig lader vente på sig:

  • Gøre rent i havehuset, især omkring vinen, der sidste år blev ramt af meldug og derfor måtte skæres ned i utide. For at undgå et nyt angreb i år, er det vigtigt at få gjort godt rent omkring stokken, og evt. forebygge med svovl.
  • Bestille højbede til nye jordbærkasser langs vestsiden af havehuset. Det skal igen være den rustne udgave af Land Højbedes plantekasser i metal.
  • Skære et par grene af forsythia og kirsebær til fremdrivning af blomstrende grene i krukker i stuen derhjemme. Måske må jeg også få en gren af naboens magnolia – de er så fine! Grenene skal sættes i vand og gerne overbruses et par gange om dagen med lunkent vand for at sætte gang i knopskydningen. Nogle dages ophold i et køligt, mørkt rum kan være en god mellemstation mellem den kolde have og den varme stue, men sådan et har jeg ikke, så jeg må bare håbe, det går alligevel.
  • Plukke de første erantis og vintergækker med ind. De pynter sådan i et lille glas eller æggebæger på spisebordet. De er ikke dukket frem endnu i år, men forhåbentlig kommer de i løbet af februar…
  • Lægge fuglefrø ud til småfuglene i haven. Med så hård en vinter har fuglene brug for lidt hjælp for at klare sig, og samtidig er det hyggeligt at sidde indenfor og kigge ud, når de hakker løs på frøene. Fuglene i baggården har fået jævnligt den sidste tid, og selvom jeg af gode grunde ikke har udsigt til kolonihaven fra stuevinduet derhjemme, skal fuglene i kolonihaven også have noget at leve af!
  • Forspire frø til udplantning i haven og drivhuset i løbet af foråret. Det lykkedes ikke at skaffe så- og priklejord til den planlagte tyvstart i januar, men det er også først her i februar, at lyset er ved at være kraftigt nok til at sætte spiringen rigtigt i gang. Tomat og chili er et must. Jeg skal også prøve med kapersfrø i år. Og salat og radiser kan godt forspires allerede nu og sættes ud til tidlig dyrkning i drivhuset senere.
  • Plante figengrene ud i krukker.
  • Lægge masser af haveplaner…

erantis

Posted on

Naturens vitaminpiller

Opskrifter mm.

I gamle dage syltede husmødrene sommerens bærhøst på alle tænkelige og utænkelige måder for at sikre et vitamintilskud hen over vinteren. Men selv midt om vinteren kan man faktisk plukke lækre og sunde bær ude i naturen. Den nyligt overståede juleferie bød blandt andet på en tur til Vesterhavet. I den forblæste, salte luft og den sandede jord trives havtornen – en tæt busk med lange, skarpe torne og mellem tornene klynger af gule og orange bær. Min mor bruger gerne de dekorative grene til juledekorationer og til krukkerne på terrassen, der om vinteren godt kan se lidt triste ud. Men bærrene kan også spises. De bliver faktisk kun bedre af at have været udsat for lidt frost, så selvom de er modne allerede i oktober, kan man i mange tilfælde sagtens bruge dem, der stadig sidder tilbage på buskene midt om vinteren.

havtorn

De meget saftige bær har en ganske særlig, ret syrlig smag og et meget højt indhold af C-vitamin. Problemet er, at de er svære at komme til for tornene, og de brister for et godt ord, når man prøver at plukke dem. Løsningen er at skære nogle af de tæt besatte grene af og lægge dem i fryseren natten over eller gerne et par dage. Derefter kan bærrene forsigtigt pilles af. Tag ikke for mange grene op af fryseren ad gangen. De tør hurtigt op og bliver igen umulige at plukke. Og selv når frysertricket tages i brug, kræver havtornene en indsats. Fingrene bliver kolde, og det er svært at undgå at stikke sig på tornene. Men resultatet er afgjort besværet værd!

Her et par opskrifter til dem, som har mod på at tage udfordringen op…

Posted on

Januar i haven

Havekalender

Januar måneds gøremål i haven:

  • Rydde op i have, havehus, drivhus og redskaber.
  • Kigge til georgineknoldene i kælderen: har de det for tørt, for fugtigt eller lige tilpas?
  • Lægge planer for den nye sæson: hvilke afgrøder hvor, omlægning af havesti og bede i forhaven og på husets vestside.
  • Sortere frø efter hvornår de skal sås og bestille nye om nødvendigt.
  • Forspire de første frø til tidlige tomat- og chiliplanter, artiskokker og måske et par andre ting hjemme i den lune vindueskarm.
  • Drive de første fine, blomstrende grene frem i drivhuset eller hjemme i stuen.
  • Nyde havens andre små forårstegn hen mod slutningen af måneden, hvis ikke de gemmer sig under dyner af sne…

vintergæk

Posted on

Espalier med sne og lys

Udenfor vores vindue i haven har vi to højbede på 40×40 cm med espalier. I højbedet har vi plantet en spids buxbum. På espalieret har vi snoet en 7 m. lang lyskæde omkring de fire stænger. Lyskæden sidder på espalieret hele året og vi tænder for kæden, når vi har behov for hyggelig aften lys i haven. Om sommeren sår vi pralbønner ved de fire stænger og dermed får vi herlige bønner i gryden om sommeren. Et espalier til glæde sommer og vinter.