Posted on

Juni i haven

havekalender
Havekalender

Det er blevet sommer i haven og tid til at nyde forårets anstrengelser. For eksempel henslængt i solen med noget koldt at drikke og en god bog. Eller med at nusse rundt og nyde det hele på nært hold, mens man tager sig af nogle af de haveopgaver, som stadig venter…

  • Den vigtigste opgave i disse varme dage er selvfølgelig at vande. Jeg har efterhånden fået plantet en skov af tomat- og chiliplanter ud i krukker, spande og plantekasser i gårdhaven, og de kræver vand! Det gør i endnu højere grad også den agurkeplante og den wasabiplante, jeg har købt og plantet ud. Og alle blomsterne i krukker, og de nyspirede solsikker langs den vestvendte mur i gårdhaven, og og og … Heldigvis, kan man næsten sige, har hanen til vandslangen sat sig uhjælpeligt fast, så indtil vi får fat i en vvs-mand, må vi slæbe alt vand ud i kander, vi fylder indenfor i køkkenet eller under bruseren. Det er ganske vist besværligt, men så modstår vi i hvert fald fristelsen til at vande alt i haven bare for en sikkerheds skyld – og dermed at bidrage alt for meget til udtømningen af vores allesammens dyrebare vandressourcer.  For at udnytte vandet mest muligt, vander vi helst morgen eller aften, så vandet ikke når at fordampe i middagsvarmen, inden planterne får glæde af det. Vi skal altså også have sat den regnvandstønde op!
  • En anden næsten daglig opgave for tiden er at bekæmpe bladlus på roserne. De har kastet sig grådigt over omkring hver anden af de mange roser i haven, og jeg forsøger med den forholdsvis blide metode at sprøjte med sæbespånevand. Vi har anskaffet en trykpumpe til formålet, men jeg synes alligevel, det er ved at være lidt trættende med sprøjtningerne, da bladlusene åbenbart er temmelig hårdnakkede og endnu ikke helt har givet op efter at have fået rigeligt med sæbevand omkring fem gange. I det mindste er det lykkedes at holde dem så meget nede, at de ikke har nået at æde ret meget løs, og flere af roserne er nu lige på nippet til at springe ud med fine blomster. Måske skal jeg prøve at købe nogle bladlusspisende biller, der kan holde resten af bladlusene nede. Jeg ved bare ikke, om de bliver, når man sætter dem ud på friland. Jeg må spørge i plantecentret.
  • For nu at blive ved skadedyrene er dræbersneglene også vågnet op til dåd. Det tørre vejr den seneste uges tid hjælper ganske vist med at holde dem i ave, men de regnvejrsdage, der gik forud, var åbenbart nok til at en hel del æg fra sidste år er klækket. Foreløbig har de ikke bredt sig i hele haven, men holder til under en af bonderoserne, en klynge snart afblomstrede kornblomster og en stor klynge høstanemoner. Jeg samler dem ind så tit, jeg kan, og hælder dem over med kogende vand. Og så overvejer jeg igen, om ikke de højbede, vi skal have sat op i forbindelse med den planlagte omlægning af haven, skal have sneglekant. Det er bare ikke lækkert med dræbersnegle i salatbedet!
  • Efterhånden er det også tid til at begynde at nippe skud, ikke kun på tomatplanterne, men også på vinen under halvtaget på terrassen. Sidste år gav vinen næsten ingen druer, så jeg brugte en del krudt på at undersøge, hvad det kunne skyldes. Jeg fandt frem til at en for hård beskæring kunne være en del af årsagen, så i vinter prøvede jeg med en blidere beskæring. Hvad enten det nu er beskæringen eller noget andet, som har hjulpet, så er der i år allerede en hel del blomsterklaser på planten. Det lover godt!
  • Plænen skal selvfølgelig også slås løbende. Den er ikke ret stor, så det er ikke noget stort problem, selv ikke med håndskubberen. Men forhåbentlig bliver der snart mere græs at slå i haven. Efter at have ryddet og grovplaneret til græs både i forhaven mod øst og langs husets nordside, hvor der tidligere bare var fliser, har regnen i maj fået lov at hjælpe med at få jorden til at sætte sig lidt. Dermed mangler vi bare at stampe let efter og jævne helt ud, før vi er klar til at så græs. Det skal så til gengæld også vente til endnu en regnvejrsperiode, så græsset ikke bliver svedet helt af fra starten. Det er vigtigt at få fjernet bløde huller i den gennemgravede jord og at få lavet et jævnt fald væk fra huset, så vi ikke får kæmpepytter eller vand i kælderen, når det regner stærkt.
  • Man plejer vist at sige, at hækken skal klippes inden Sankt Hans.  Ligusterhækken ind til naboen er faktisk også begyndt at trænge lidt. Det er en frygteligt lang hæk, så det kan være, vi bliver nødt til at tage den over nogle omgange med hæksaksen – eller skiftes til at klippe og hvile armene… Bøgehækken ud mod vejen, som vi plantede i efteråret, tror jeg, det endnu er for tidligt at klippe i, men det er vist også en af de ting, jeg skal søge lidt råd om.
  • En anden plante, som til gengæld helt sikkert skal studses, er en stor efeu med blanke, vintergrønne blade. Den stod som en enorm søjle, en meter i diameter og omkring to i højden, i et hjørne af gårdhaven og tog udsynet fra et af værelserne. Derfor savede jeg toppen af den i foråret, så den nu er knap en meter høj. På den måde fik jeg også afklaret, om der gemte sig en anden plante eller en form for espalier i midten. Det gjorde der ikke – kun en række meget tykke stammer. Efter at den har sat en masse friske skud ud over de bare, afsavede områder, kan jeg nu klippe den til som en nydelig kugle.
  • Jeg skal selvfølgelig heller ikke glemme at høste og nyde de afgrøder i køkkenhaven, som allerede er klar, og at genså hvor det er muligt. Første hold spinat er spist, og andet hold er sået. Salaten er vi også i fuld gang med, og krydderurterne. Der er efterhånden til en god omgang kørvelsuppe, og jeg har spist frisk koriander i alt undtagen min morgenmüsli de seneste dage.

Jeg gik løs med kameraet en solrig morgen i sidste uge efter et par gode nattebyger…

juni i haven

Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page
Posted on

Maj i haven

maj i haven
Havekalender

Sikke en april måned! Så dejligt påskevejr har vi vist sjældent haft, og så mange gode havedage. Nu står der maj på kalenderen, og selvom det er blevet lidt køligere, er vejret stadig til havearbejde – heldigvis.

  • Først og fremmest skal jeg huske at vande alle de større planter, jeg har flyttet til nye pladser eller plantet ud i april. Jeg er endelig blevet færdig med en foreløbig haveplan og begynder at have en ide om, hvad der skal være hvor i haven. Det er selvfølgelig bedre at vente til efteråret med at plante ud og plante om, men jeg er nok lidt utålmodigt anlagt, og nogle steder har større omlægninger gjort det nødvendigt at forsøge at flytte planter nu, hvis ikke de simpelthen skulle opgives. Blandt andet har jeg flyttet nogle roser og plantet forskellige bærbuske. En rhododendronbusk har jeg også flyttet, da den ikke ville trives, hvor den stod – bladene var helt gule og triste, og knopperne meget små. Den har fået en stor portion spagnum, noget surbundsgødning og nogle gode spandfulde vand, så den forhåbentlig kan komme godt i gang på det nye sted. Men den, og de andre ny- og omplantninger, skal stadig vandes i den første tid, med mindre vi får nogle ordentlige regnskyl.
  • De nysåede grøntsager og urter i køkkenhaven skal også holdes fugtige. Blandt andet har jeg sået rødbeder, radiser, kørvel og koriander i april. I maj følger så de fleste andre afgrøder i køkkenhaven. Den første spinat har jeg høstet, og når hele plantekassen med spinat er ryddet, sår jeg til igen. Jeg har 3-4 forskellige spinattyper, som jeg vil veksle med hen over sommeren. Bønner og majs, som elsker varme, er jeg i gang med at forspire indendørs. De kan plantes ud om et par uger.
  • Jeg er også godt i gang med at forspire diverse blomster til haven. Georgineknoldene fra sidste år har jeg suppleret med nogle nyindkøbte, og de er alle godt i gang med at spire. Jeg nipper topskuddene af, efterhånden som de kommer op, så planterne kan buske sig fra starten. Af en veninde har jeg fået nogle nysåede georgineplanter, som også er godt på vej op. Det samme er andre af de frostfølsomme løg og knolde, jeg har sat til forspiring: ranunkler, akeleje og gladiolus. Og desuden en række andre blomster, jeg har sået indendørs: Zinnia, purpursolhat m.fl. Selvom påsken har været varm, og lokalvejret ikke lover nattefrost foreløbig, tør jeg ikke plante ud før om et par uger. Det giver mig til gengæld tid til at få ryddet blomsterbedene for ukrudt først… Solsikker og morgenfruer vil jeg så på friland. Og roserne, som blev beskåret og gødet i april, skyder livligt – selv dem, jeg har flyttet – så mon ikke der bliver masser af fine blomster at se på, snuse til og plukke af til sommer…
  • Endelig er der jo tomat- og chiliplanterne indenfor i vinduet. De er ved at blive lidt ranglede og skal plantes ud meget snart. Jeg regner med at modtage mine nye kapillærcovers til kapillærkasserne en af dagene, og derudover vil jeg plante nogle af tomaterne ud i krukker. Dem, jeg planter i krukker, vil jeg nippe topskuddene af, så de busker sig mere. Er det ikke nok, må jeg finde på en form for espalier eller snore, de kan bindes op ad.
  • Så er der forårets store projekt: anlæg af en græsplæne i forhaven mod øst og langs husets nordside. I påsken fik vi fjernet en gammel flisebelægning, en lav hæk og nogle andre gamle planter. Tilbage i forhaven er nu kun den nye bøgehæk mod fortovet og det store magnolietræ (som blomstrer storslået netop nu!), og på nordsiden er der ryddet til græs i en bane mellem huset og et langstrakt bed langs hækken, hvor jeg har plantet de nye bærbuske. Efter at have ryddet det gamle væk, fyldte vi op med jord, som var gravet op andre steder i haven, og med kompost hentet på genbrugspladsen, og gravede det hele godt igennem. Nu venter vi på, at nogle gode regnbyger kan få jorden til at sætte sig lidt igen, inden vi planerer færdig, stamper let og sår græsset. Det er bedst at så, når vejrudsigten viser masser af gråvejr og regn. Ellers kommer vi til at skulle vande hele plænen, og det bliver hurtigt til et spild af både tid og vand. Til forhaven har jeg valgt en helt almindelig, tæt og slidstærk græsblanding, så ukrudtet ikke får mange chancer, og så vi kan gå hen over græsplænen uden at lave grimme mærker. Til nordsiden har jeg valgt en blanding, som er særligt egnet til skygge.
  • I maj skal haven selvfølgelig også bare nydes! Jeg har sat havemøblerne frem, og de første måltider er indtaget på terrassen – selv morgenmaden kunne vi sidde på terrassen med i påsken. I gårdhaven mod syd er der dejligt med sol og læ fra om morgenen til langt ud på eftermiddagen, og derefter er der sol på terrassen mod vest. Perfekt!
  • Jeg kommer nok også løbende til at brygge videre på haveplanerne, efterhånden som jeg får nye ideer og bliver klogere på, hvad der kan gro hvor. Jeg søger hele tiden råd hos venner og familie, på nettet, i mine havebøger, og hvor jeg ellers støder på havetips. Og så overvejer jeg at investere i et besøg af en havearkitekt, inden jeg for alvor begynder at lægge om i gårdhaven og mod vest…

Det kribler og krabler efter at komme i gang med det hele!

pæon

Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page
Posted on

Tomat og chili uden drivhus

haveprojekter
Haveprojekter

I slutningen af februar cyklede jeg for første gang i år en tur til havecentret. Målet var at hente såjord og et minidrivhus til forspiring af tomat- og chilifrø. Frøene havde jeg allerede købt på nettet, og de lå og lokkede i deres små poser på køkkenbordet.

Efter en hård hjemtur med 50 liter jord hen over cykelstyret gik jeg i sving. Jeg havde forinden læst lidt i mine havebøger og på nettet om, hvordan jeg skulle gribe opgaven an. Jeg har tit haft problemer med, at mine forspirede planter bliver ranglede og gule i bladene i vindueskarmen, men efter flytningen fra den lille etværelses sidste forår har jeg fået bedre muligheder for at styre lys- og temperaturforhold. Det skulle udnyttes! I samråd med min havelekture nåede jeg frem til følgende fremgangsmåde:

  • Først fyldte jeg såjord i minidrivhusets plantebakke. Det er vigtigt at vælge så- og priklejord, da almindelig plantejord indeholder for meget gødning til de helt spæde spirer. Jeg vandede jorden godt igennem og trykkede den lidt til. Herefter fordelte jeg forsigtigt tomat- og chilifrøene, et frø i hvert rum i plantebakken. Jeg sørgede selvfølgelig for at holde styr på, hvilke sorter jeg fik sået i hvilke rækker. Oven på frøene strøede jeg ½-1 cm ekstra jord, og så var frøene klar til spiring.
  • Tomat- og chilifrø spirer bedst ved stuetemperatur eller lidt varmere, så jeg satte dem inden for et stort østvendt vindue, på et skrivebord lige over en tændt radiator. Jeg satte låget på minidrivhuset over og dækkede det lidt af med en grøn affaldspose, så lyset ikke blev for stærkt. Når der dannede sig meget kondens på indersiden af låget, luftede jeg lidt ud, men ellers gjaldt det om at holde på fugten under spiringen.
  • Da de fleste af frøene var spiret, var tiden kommet til at flytte spirerne til et lidt køligere rum med masser af lys. Jeg havde læst mig til, at ranglede planter skyldes for høj temperatur og for lidt lys. Spirerne fik derfor eget værelse, med radiatoren slukket, et stort vindue mod syd og lidt ekstra elektrisk lys om aftenen, mens dagene endnu har været korte. Låget på drivhuset tog jeg af. I stedet har jeg løbende vandet, hvis jorden var ved at tørre ud.
  • Nu er spirerne rigtig godt på vej, og inden for den næste uges tid skal tomatplanterne plantes om i større potter – chilierne er ikke helt så langt fremme endnu, så de skal vente lidt. De nye potter skal ikke være for store, da rødderne udvikler sig bedst, hvis den ny potte bare er lidt større end den gamle. Eventuelt kan jeg plante om i større potter en enkelt gang mere, inden planterne havner på deres endelige plads. Ved ompotningen skal jorden ikke længere være såjord, men almindelig plantejord med gødning.
  • Der skal også gødning til ved vandingen, nu hvor planterne er nået ud over det første kim-stadie. Cirka hver anden gang jeg vander, hælder jeg lidt gødning ved – nogle gang i form af kold urtete og nogle gange lidt potteplantegødning.
  • Med mindre varme og mere lys er planterne blevet meget grønnere og mindre ranglede end de plejer. De stortrives simpelthen! De mindre ranglede planter giver også en bedre vækst, når de plantes ud, så forhåbentlig kan vi se frem til mange dejlige tomater og chili senere på året.
  • Når risikoen for nattefrost er ovre – formentlig midt i maj – skal planterne ud på deres endelige pladser…

…men hvor er det?

Vi har endnu ikke fået sat drivhus op i den nye have og når det heller ikke til sæsonen i år, da vi først skal have tømt brændeskuret og raget det ned for at få plads til drivhuset der, hvor vi gerne vil have det. Altså skal vi bruge en midlertidig løsning.

Nogle af planterne prøver vi at plante ud på friland i plantekasser op ad den sydlige facade i den lukkede gårdhave ved huset. Der vil de få masser af sol og varme, men udhænget vil skærme for regnen, så jeg tror, vi bruger kapillærkasser. Med vandingskasserne visner planterne ikke helt væk, når vi tager en tur i sommerhus i juli. Jeg har lagt billet ind på nogle af de nye kapillærcovers fra Land, der beskytter kapillærkasserne i flamingo og gør dem lidt kønnere at se på, så de også kan bruges uden for drivhuset. Desuden kan de fås med hjul under. På den måde kan jeg jo flytte rundt på mine tomatplanter, efterhånden som jeg finder ud af, hvor i gårdhaven de trives bedst.

Desværre ved jeg ikke helt, om de sorter, jeg har forspiret, egner sig til dyrkning på friland, så nogle af planterne skal have en mere beskyttet tilværelse. Vi har snakket om at lave et midlertidigt drivhus ved at flikke  nogle lægter sammen og klipse plastdug fast hen over – selvfølgelig med en eller anden form for åbning et sted, så man kan komme til at vande, og høste. Resten af planterne får måske lov at blive stående indenfor i vindueskarmen, men så skal vi nok for alvor sørge for at knipse sideskuddene, så de ikke breder sig for meget.

Næste år går det – forhåbentlig – løs med splinternyt drivhus, men indtil da tager vi det som en ekstra udfordring at få høsten i hus uden. Det bliver spændende, hvor godt det lykkes!

tomta-og-chili-uden-drivhus

Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page
Posted on

Juli i haven

juli i haven
Havekalender

Det er blevet sommerferietid, og det betyder, at den vigtigste opgave i haven er at nyde den! Men derfor er det selvfølgelig ikke helt forbudt at tage havehandskerne på. Der er nok af aktiviteter at hygge sig med i haven i juli – både når der skal høstes af sommerafgrøderne, når der skal plukkes og skæres af de mange blomster, og når planterne skal plejes i sommervarmen.

  • Det sjove først: Haven bugner af afgrøder, som det bare er om at høste: De sidste jordbær, kirsebærrene, solbærrene og de første hindbær og brombær skal nydes i fulde drag. Det samme skal gulerødder, ærter, masser af salat og krydderurter, løg og meget andet. Jeg kan leve af salater og nye kartofler i den her tid!
  • En af hovedopgaverne i julihaven bliver at beskytte planterne mod sommerens varme og tørke – i hvert fald hvis vejret bliver så sommerligt, som jeg håber. Det med at lade vandkanonen køre i timevis er bare en rigtig dårlig løsning, både af hensyn til miljøet, vandforsyningen og pengepungen. I stedet er det en god ide at holde jorden løs omkring planterne, så regnbyger kan trænge ned til planternes rødder og gøre så meget gavn som muligt. I drivhuset kommer jeg ikke uden om at vande, og krukker og højbede skal nok også have en kande vand i ny og næ, da de hurtigere tørrer ud. Krukker og mobile højbede kan i øvrigt med fordel flyttes lidt ind i skyggen, hvis det er meget tørt. Hvor det er nødvendigt at vande, er det bedst at gøre det om aftenen, så vandet ikke fordamper med det samme, men har hele natten til at trænge ned. Jeg opsamler desuden regnvand fra havehusets tag i et par store tønder. Ved at starte med at bruge af det, undgår jeg at belaste vandforsyningen og samtidig give planterne et kuldechok med det kolde vand fra hanen.
  • Regnbyger kan der trods alt også falde nogen stykker af i juli, og et godt tidspunkt at luge er lige efter en byge. Vandet blødgør jorden og gør det lettere at få ukrudtet op med rod. Jeg har ikke været så flittig med lugningen som mange af mine naboer i haveforeningen, så jeg håber snart på en lille regnbyge, der kan løsne jorden op. Efter lugningen er det til gengæld rart med lidt tørke – så spirer det nye ukrudt ikke så let frem.
  • Hækken skal klippes. Førhen sagde man altid, at hække skal klippes inden Sankthans. Jeg har dog ladet mig fortælle, at hvis man venter til juli måned, undgår man at hækken når at sætte en hel overfrakke af nye skud igen inden efteråret. Det råd afprøver jeg i år. Så bliver det forhåbentlig ikke nødvendigt at klippe igen i denne sæson.
  • Roserne står virkelig smukt her i juli, men de er krævende og blomster bedst, hvis de bliver gødet mindst to gange på en sæson. Juli er tid for årets sidste gødskning af både blomster og grøntsager i haven, så jeg har købt en frisk sæk med gødning.
  • For at forlænge roser og andre blomsters blomstringstid er det desuden en god ide at klippe de visne blomster af. På roser klippes blomsten af sammen med et lille stykke af stilken og de nærmeste to løvstilke. Fjerner man mindre, kommer der ikke en ny blomst. Fjerner man mere, går der længere tid, før den nye blomst kommer. Jeg når ikke at fjerne visne blomster hver dag, men jo oftere jo bedre.
  • Jordbærrene er godt i gang, ikke kun med at levere søde, røde bær, men også med at sætte stiklinger. Juli er et godt tidspunkt at tage nogle af stiklingerne fra og sætte i potter for sig, som så kan passes godt og vandes grundigt, inden de plantes ud i nye jordbærrækker omkring 1. august. Ved at plante dem om i potter først, sikres de lidt bedre plads at brede sig på inden udplantningen. Jeg vil gerne udvide mit jordbærareal i haven, så jeg skal tage mange stiklinger fra, men det er under alle omstændigheder bedst at forny jordbærplanter løbende ved hjælp af nye planter eller stiklinger fra de gamle. De nye planter og stiklinger skal ikke plantes samme sted som de gamle, men flyttes til et nyt sted, mens man dyrker noget andet på den gamle plads i nogle år. Det er det bedste værn mod at overføre plantesygdomme.
  • Mine to æbletræer kan ikke levere modne frugter endnu, men jeg kan næsten ikke vente, til jeg kan sætte tænderne i årets første æble fra haven. Jeg hører til dem, der synes, det er umådeligt svært at nippe nogle af de umodne frugter af for at tynde ud – jo flere æbler jo bedre! Men jeg ved selvfølgelig godt, at det kan være nødvendigt for at undgå, at grenene knækker. Udtyndingen giver samtidig mere lys og luft til de tilbageværende frugter at modnes i. Frugttræer smider naturligt en del frugter i løbet af juni måned. Hænger frugterne stadig meget tæt i midten af juli, må træet have en rystetur. Hjælper det ikke tilstrækkeligt, må der nippes. Jeg plejer at starte med de æbler, der alligevel har skurv eller sidder dårligt i forhold til lyset.

Med friske jordbær på tallerkenen og udsigt til flere modne frugter forude: Rigtig god juli i haven!

rose

Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page
Posted on

Dyrkning i højbede

Højbede er et traditionelt dyrkningssystem til grøntsager. Men Land Højbede er en utraditionel måde at gribe højbedene an på, uden værktøj. De modulopbyggede plantekasser kan samles i en håndevending, og du kan give dem lige den form og størrelse, du har lyst til. H�jbede og plantekasser p� tre trin
Højbede er ideelle til blomster, jordbær eller grøntsager og helt perfekte til krydderurter. Du kan dyrke alle typer grøntsager i dine plantekummer. Du kan dyrke ærter, bønner, klematis og andre klatreplanter på dekorative espalier placeret i højbedet. Persille, purløg, timian og alle de andre yndlingskrydderurter stortrives i Land Højbede. Plantekummer kan bruges til alt i k�kkenhaven
Med Land Højbede får du et godt og fleksibelt dyrkningssystem, der kan anvendes overalt i haven. Du kan etablere et eller flere små højbede ved terrassen eller køkkendøren, så du har de vigtigste krydderurter inden for rækkevidde. Du kan lave større aflange plantekasser til grøntsager. Eller du kan skabe blikfang og variation i din have eller indkørsel med blomsterkasser i forskellige faconer. Hvis du bygger flere højbedekasser oven på hinanden, kan du skabe dekorative skulpturer, hvor du kan dyrke adskillige krydderurter på næsten ingen plads. Gr�ntsager, krydderurter og blomsterkasser er alle gode h�jbede
Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page