Posted on

Juni i haven

havekalender
Havekalender

Det er blevet sommer i haven og tid til at nyde forårets anstrengelser. For eksempel henslængt i solen med noget koldt at drikke og en god bog. Eller med at nusse rundt og nyde det hele på nært hold, mens man tager sig af nogle af de haveopgaver, som stadig venter…

  • Den vigtigste opgave i disse varme dage er selvfølgelig at vande. Jeg har efterhånden fået plantet en skov af tomat- og chiliplanter ud i krukker, spande og plantekasser i gårdhaven, og de kræver vand! Det gør i endnu højere grad også den agurkeplante og den wasabiplante, jeg har købt og plantet ud. Og alle blomsterne i krukker, og de nyspirede solsikker langs den vestvendte mur i gårdhaven, og og og … Heldigvis, kan man næsten sige, har hanen til vandslangen sat sig uhjælpeligt fast, så indtil vi får fat i en vvs-mand, må vi slæbe alt vand ud i kander, vi fylder indenfor i køkkenet eller under bruseren. Det er ganske vist besværligt, men så modstår vi i hvert fald fristelsen til at vande alt i haven bare for en sikkerheds skyld – og dermed at bidrage alt for meget til udtømningen af vores allesammens dyrebare vandressourcer.  For at udnytte vandet mest muligt, vander vi helst morgen eller aften, så vandet ikke når at fordampe i middagsvarmen, inden planterne får glæde af det. Vi skal altså også have sat den regnvandstønde op!
  • En anden næsten daglig opgave for tiden er at bekæmpe bladlus på roserne. De har kastet sig grådigt over omkring hver anden af de mange roser i haven, og jeg forsøger med den forholdsvis blide metode at sprøjte med sæbespånevand. Vi har anskaffet en trykpumpe til formålet, men jeg synes alligevel, det er ved at være lidt trættende med sprøjtningerne, da bladlusene åbenbart er temmelig hårdnakkede og endnu ikke helt har givet op efter at have fået rigeligt med sæbevand omkring fem gange. I det mindste er det lykkedes at holde dem så meget nede, at de ikke har nået at æde ret meget løs, og flere af roserne er nu lige på nippet til at springe ud med fine blomster. Måske skal jeg prøve at købe nogle bladlusspisende biller, der kan holde resten af bladlusene nede. Jeg ved bare ikke, om de bliver, når man sætter dem ud på friland. Jeg må spørge i plantecentret.
  • For nu at blive ved skadedyrene er dræbersneglene også vågnet op til dåd. Det tørre vejr den seneste uges tid hjælper ganske vist med at holde dem i ave, men de regnvejrsdage, der gik forud, var åbenbart nok til at en hel del æg fra sidste år er klækket. Foreløbig har de ikke bredt sig i hele haven, men holder til under en af bonderoserne, en klynge snart afblomstrede kornblomster og en stor klynge høstanemoner. Jeg samler dem ind så tit, jeg kan, og hælder dem over med kogende vand. Og så overvejer jeg igen, om ikke de højbede, vi skal have sat op i forbindelse med den planlagte omlægning af haven, skal have sneglekant. Det er bare ikke lækkert med dræbersnegle i salatbedet!
  • Efterhånden er det også tid til at begynde at nippe skud, ikke kun på tomatplanterne, men også på vinen under halvtaget på terrassen. Sidste år gav vinen næsten ingen druer, så jeg brugte en del krudt på at undersøge, hvad det kunne skyldes. Jeg fandt frem til at en for hård beskæring kunne være en del af årsagen, så i vinter prøvede jeg med en blidere beskæring. Hvad enten det nu er beskæringen eller noget andet, som har hjulpet, så er der i år allerede en hel del blomsterklaser på planten. Det lover godt!
  • Plænen skal selvfølgelig også slås løbende. Den er ikke ret stor, så det er ikke noget stort problem, selv ikke med håndskubberen. Men forhåbentlig bliver der snart mere græs at slå i haven. Efter at have ryddet og grovplaneret til græs både i forhaven mod øst og langs husets nordside, hvor der tidligere bare var fliser, har regnen i maj fået lov at hjælpe med at få jorden til at sætte sig lidt. Dermed mangler vi bare at stampe let efter og jævne helt ud, før vi er klar til at så græs. Det skal så til gengæld også vente til endnu en regnvejrsperiode, så græsset ikke bliver svedet helt af fra starten. Det er vigtigt at få fjernet bløde huller i den gennemgravede jord og at få lavet et jævnt fald væk fra huset, så vi ikke får kæmpepytter eller vand i kælderen, når det regner stærkt.
  • Man plejer vist at sige, at hækken skal klippes inden Sankt Hans.  Ligusterhækken ind til naboen er faktisk også begyndt at trænge lidt. Det er en frygteligt lang hæk, så det kan være, vi bliver nødt til at tage den over nogle omgange med hæksaksen – eller skiftes til at klippe og hvile armene… Bøgehækken ud mod vejen, som vi plantede i efteråret, tror jeg, det endnu er for tidligt at klippe i, men det er vist også en af de ting, jeg skal søge lidt råd om.
  • En anden plante, som til gengæld helt sikkert skal studses, er en stor efeu med blanke, vintergrønne blade. Den stod som en enorm søjle, en meter i diameter og omkring to i højden, i et hjørne af gårdhaven og tog udsynet fra et af værelserne. Derfor savede jeg toppen af den i foråret, så den nu er knap en meter høj. På den måde fik jeg også afklaret, om der gemte sig en anden plante eller en form for espalier i midten. Det gjorde der ikke – kun en række meget tykke stammer. Efter at den har sat en masse friske skud ud over de bare, afsavede områder, kan jeg nu klippe den til som en nydelig kugle.
  • Jeg skal selvfølgelig heller ikke glemme at høste og nyde de afgrøder i køkkenhaven, som allerede er klar, og at genså hvor det er muligt. Første hold spinat er spist, og andet hold er sået. Salaten er vi også i fuld gang med, og krydderurterne. Der er efterhånden til en god omgang kørvelsuppe, og jeg har spist frisk koriander i alt undtagen min morgenmüsli de seneste dage.

Jeg gik løs med kameraet en solrig morgen i sidste uge efter et par gode nattebyger…

juni i haven

Posted on

Jagtsæson for dræbersnegle

 

haveprojekter
Haveprojekter

Så har dræbersneglene endnu engang indtaget haven – øv! Det våde forårsvejr fik de første snegle ud på krigsstien – eller rettere havestien og  et par af mine blomsterbede. I den varme julisol lykkedes det mig at holde bestanden nede, men desværre har august måneds gentagne skybrud og generelle gråvejr givet snegleplagen fornyet styrke. Det er nu, der skal handles for at undgå, at problemet bliver lige så stort eller større næste år!

Dræbersneglene skal dø – men selvfølgelig på en human måde

Jeg har læst, at en dræbersnegl kan lægge omkring 400 æg på en sæson. Det betyder, at det gælder om at komme dem til livs, inden de når at lægge æggene. Jeg plejer at hakke dem over med en spade og samle dem sammen bagefter. Man kan også samle dem sammen først og så aflive dem ved at hælde kogende vand over. I begge tilfælde dør de øjeblikkeligt og lider derfor ikke unødigt. Det er vigtigt ikke at lade de døde snegle ligge på jorden, da de kan trække flere snegle til – dræbersnegle æder gerne deres døde artsfæller. De skal selvfølgelig heller ikke i kompostbeholderen, da man så bare risikerer at sprede snegle og æg i hele haven sammen med komposten. Det bedste er enten at grave de døde snegle godt ned i jorden eller at samle dem i en pose, som ryger i affaldscontaineren.

Det er også en god ide at destruere snegleæggene, hvis man kan finde dem. Sneglene kan godt lide at lægge deres æg beskyttet, fx under de rodebunker, mange af os har rundt om i haven: dynger af fliser, brædder eller andet som er blevet til overs fra sæsonens haveprojekter eller som ligger og venter på nye, fremtidige projekter. Den slags dynger er et godt sted at starte jagten på snegleæg. Æggene er lyse og et par millimeter i diameter – se billedet nedenfor. Jeg har indtil videre ikke fundet nogen æg i denne sæson, men jeg er heller ikke nået gennem alle havens oplagte snegleæggeskjul endnu…

Sikring med sneglestop

Med en helhjertet indsats nu kan jeg forhåbentlig undgå, at havens dræbersneglebestand eksploderer næste år, men helt udrydde dem kan jeg nok ikke. Jeg overvejer derfor stærkt at sætte sneglestop på mine højbede. Land Højbede laver sneglekanter, som lige passer på mine eksisterende højbede. Den løsning forudsætter dog, at sneglene ikke allerede har indtaget højbedene. Heldigvis har jeg indtil videre ikke fundet nogen snegle oppe i selve planterkasserne. Jeg krydser fingre! Og under alle omstændigheder vil jeg fra starten tænke sneglestop og sneglehegn ind i mine nye haveplaner fremover. Alle kneb gælder!

dræbersnegle

PS. Jeg kan ikke stå for pigen i den røde frakke, så jeg har sneget billedet af højbed med sneglekanter ind, selvom det ikke er fra min egen have…

Posted on

Få fred for dræbersneglene

Der er både godt og dårligt nyt til haveejerne. Den dårlige nyhed er, at det er blevet dræbersneglevejr. Den gode er, at der faktisk er måder at undgå, at sneglene trækker deres slimede og ødelæggende spor overalt i haven.

En våd forsommer er lige sagen for dræbersneglen – den berygtede iberiske skovsnegl, som fra begyndelsen af 1990’erne har bredt sig i de danske haver og er blevet et af haveejernes værste mareridt. Den forslugne snegl har, som navnet antyder, sin oprindelse på den iberiske halvø (Spanien og Portugal), men den har vist sig at stortrives i det fugtigere nordeuropæiske klima, hvor den ikke så let bliver svedet væk under sommerens sol og tørke.

sneglestop højbed stor aflang 60x240 cm
Sneglestop monteret på et stort aflangt højbed

I 2008 erkendte Miljøministeriet, at dræbersneglen er kommet for at blive. Alligevel har mange haveejerne kunnet drage et lettelsens suk de seneste par år, hvor varme og tørre forsomre har holdt bestanden nogenlunde i ave. Dette års våde majvejr truer til gengæld med at give snegleplagen fornyet styrke.

sneglestop højbed lille aflang 40X80 cm
Et blomsterbed fri for dræbersnegle både dufter og ser godt ud

Det kræver ihærdighed og vedholdenhed at forsøge at holde sneglene ude af haven. De kan komme krybende fra nabohaver eller komme til haven som æg, der gemmer sig på fodtøj eller i jord og potter. Når først de er der, kan de brede sig hurtigt. De fleste har sikkert venner, bekendte eller kollegaer, som kan fortælle om daglige indsamlinger af flere spandfulde snegle, der så skal skaffes af vejen for at undgå, at problemet breder sig yderligere. Selv nok så hyppige og grundige indsamlinger kan dog ikke garantere mod, at sneglene når at forgribe sig på køkkenhaven og blomsterbedene først.

sneglestop højbed kvadrat 60X60 cm
Sneglestoppet giver et funktionalistisk præg til både højbedet og sommerhuset

En mere effektiv og mindre tidskrævende måde at beskytte havens planter er at anvende sneglehegn, som sneglene ikke kan kravle over. Højbede med påsat sneglekant giver en ekstra sikkerhed, fordi man ikke træder i højbedene med fodtøj, der kan være inficeret med snegleæg. Land Højbede har netop introduceret sneglestop til deres modulopbyggede højbede. Sneglestoppene er kanter monteret på højbedets sider i en vinkel på 45 grader, så sneglene ikke kan krybe op i højbedet. De fås til højbede i en række forskellige størrelser og med både galvaniseret og rusten overflade. Pris eksempel: 80 x 240 cm i rust med sneglestop koster 948,00 kr – 80 x 80 cm galvaniseret med sneglestop koster 588,00 kr.

En blanding af salt og brun sæbe smurt ud på undersiden af sneglestoppet giver også ekstra beskyttelse. Så kan sneglene bare komme an…

Posted on

Plantekummer i vinterklæder

Land Højbedes plantekummer tager sig smukt ud, også i vinterhaven. Her er det billeder fra januar 2010, hvor dyner af sne har lagt sig over planter og kummer.

Et beskyttende lag over plantekummer og afgrøder

Fordelen ved sneen er, at den danner et beskyttende lag over krydderurter og andre planter. Med en plantekumme eller to uden for køkkendøren, kan der hentes krydderurter lige ind til vintergryderne. Timian og salvie er gode vinterkrydderier.

plantekummer med krydderurter i sne

En anden afgrøde, som trives i vinterens plantekummer, er porrer. De holder sig sprøde og gode i kulden og venter bare på at blive taget ind til suppen eller som tilbehør. En enkelt lang plantekumme er nok til at holde de fleste husholdninger forsynet med porrer vinteren over.

lang plantekumme med porrer i sne

Plantekummer med vinterpynt

Sneen pynter også. Den lyser op og danner en smuk kontrast til plantekummerne og de mørke omgivelser i vinterhaven. Og efter den tidlige solnedgang får en lyskæde sneen omkring til at funkle. Her er en almindelig juletræskæde i stedet slynget om et espalier i en plantekumme.

plantekummer med espalier i sneen

Forårsklar med plantekummer

De plantekummer, der ikke stadig er fyldt med urter og grøntsager om vinteren, venter bare på foråret. De fleste planter får en tidlig start i en plantekumme, hvor jorden hurtigere bliver varmet op af forårssolen end i et almindeligt plantebed. Det er en fryd, når sneen smelter, og forårsblomsterne skyder frem. Blandt de mange smukke forårsblomster, som pynter i en plantekumme, er tulipaner.

plantekummer med tulipaner

Plantekummernes plage i vinterhi

Den største ulempe ved sneens beskyttende lag over vinterhavens plantekummer er, at også dræbersnegle ligger lunt under sneen og gør sig klar til foråret. Land Højbede arbejder i øjeblikket på at lave et dræbersnegle-stop til de klassiske plantekummer i jern.