Posted on

Maj i haven

maj i haven
Havekalender

Sikke en april måned! Så dejligt påskevejr har vi vist sjældent haft, og så mange gode havedage. Nu står der maj på kalenderen, og selvom det er blevet lidt køligere, er vejret stadig til havearbejde – heldigvis.

  • Først og fremmest skal jeg huske at vande alle de større planter, jeg har flyttet til nye pladser eller plantet ud i april. Jeg er endelig blevet færdig med en foreløbig haveplan og begynder at have en ide om, hvad der skal være hvor i haven. Det er selvfølgelig bedre at vente til efteråret med at plante ud og plante om, men jeg er nok lidt utålmodigt anlagt, og nogle steder har større omlægninger gjort det nødvendigt at forsøge at flytte planter nu, hvis ikke de simpelthen skulle opgives. Blandt andet har jeg flyttet nogle roser og plantet forskellige bærbuske. En rhododendronbusk har jeg også flyttet, da den ikke ville trives, hvor den stod – bladene var helt gule og triste, og knopperne meget små. Den har fået en stor portion spagnum, noget surbundsgødning og nogle gode spandfulde vand, så den forhåbentlig kan komme godt i gang på det nye sted. Men den, og de andre ny- og omplantninger, skal stadig vandes i den første tid, med mindre vi får nogle ordentlige regnskyl.
  • De nysåede grøntsager og urter i køkkenhaven skal også holdes fugtige. Blandt andet har jeg sået rødbeder, radiser, kørvel og koriander i april. I maj følger så de fleste andre afgrøder i køkkenhaven. Den første spinat har jeg høstet, og når hele plantekassen med spinat er ryddet, sår jeg til igen. Jeg har 3-4 forskellige spinattyper, som jeg vil veksle med hen over sommeren. Bønner og majs, som elsker varme, er jeg i gang med at forspire indendørs. De kan plantes ud om et par uger.
  • Jeg er også godt i gang med at forspire diverse blomster til haven. Georgineknoldene fra sidste år har jeg suppleret med nogle nyindkøbte, og de er alle godt i gang med at spire. Jeg nipper topskuddene af, efterhånden som de kommer op, så planterne kan buske sig fra starten. Af en veninde har jeg fået nogle nysåede georgineplanter, som også er godt på vej op. Det samme er andre af de frostfølsomme løg og knolde, jeg har sat til forspiring: ranunkler, akeleje og gladiolus. Og desuden en række andre blomster, jeg har sået indendørs: Zinnia, purpursolhat m.fl. Selvom påsken har været varm, og lokalvejret ikke lover nattefrost foreløbig, tør jeg ikke plante ud før om et par uger. Det giver mig til gengæld tid til at få ryddet blomsterbedene for ukrudt først… Solsikker og morgenfruer vil jeg så på friland. Og roserne, som blev beskåret og gødet i april, skyder livligt – selv dem, jeg har flyttet – så mon ikke der bliver masser af fine blomster at se på, snuse til og plukke af til sommer…
  • Endelig er der jo tomat- og chiliplanterne indenfor i vinduet. De er ved at blive lidt ranglede og skal plantes ud meget snart. Jeg regner med at modtage mine nye kapillærcovers til kapillærkasserne en af dagene, og derudover vil jeg plante nogle af tomaterne ud i krukker. Dem, jeg planter i krukker, vil jeg nippe topskuddene af, så de busker sig mere. Er det ikke nok, må jeg finde på en form for espalier eller snore, de kan bindes op ad.
  • Så er der forårets store projekt: anlæg af en græsplæne i forhaven mod øst og langs husets nordside. I påsken fik vi fjernet en gammel flisebelægning, en lav hæk og nogle andre gamle planter. Tilbage i forhaven er nu kun den nye bøgehæk mod fortovet og det store magnolietræ (som blomstrer storslået netop nu!), og på nordsiden er der ryddet til græs i en bane mellem huset og et langstrakt bed langs hækken, hvor jeg har plantet de nye bærbuske. Efter at have ryddet det gamle væk, fyldte vi op med jord, som var gravet op andre steder i haven, og med kompost hentet på genbrugspladsen, og gravede det hele godt igennem. Nu venter vi på, at nogle gode regnbyger kan få jorden til at sætte sig lidt igen, inden vi planerer færdig, stamper let og sår græsset. Det er bedst at så, når vejrudsigten viser masser af gråvejr og regn. Ellers kommer vi til at skulle vande hele plænen, og det bliver hurtigt til et spild af både tid og vand. Til forhaven har jeg valgt en helt almindelig, tæt og slidstærk græsblanding, så ukrudtet ikke får mange chancer, og så vi kan gå hen over græsplænen uden at lave grimme mærker. Til nordsiden har jeg valgt en blanding, som er særligt egnet til skygge.
  • I maj skal haven selvfølgelig også bare nydes! Jeg har sat havemøblerne frem, og de første måltider er indtaget på terrassen – selv morgenmaden kunne vi sidde på terrassen med i påsken. I gårdhaven mod syd er der dejligt med sol og læ fra om morgenen til langt ud på eftermiddagen, og derefter er der sol på terrassen mod vest. Perfekt!
  • Jeg kommer nok også løbende til at brygge videre på haveplanerne, efterhånden som jeg får nye ideer og bliver klogere på, hvad der kan gro hvor. Jeg søger hele tiden råd hos venner og familie, på nettet, i mine havebøger, og hvor jeg ellers støder på havetips. Og så overvejer jeg at investere i et besøg af en havearkitekt, inden jeg for alvor begynder at lægge om i gårdhaven og mod vest…

Det kribler og krabler efter at komme i gang med det hele!

pæon

Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page
Posted on

Forår i luften

Så er det officielt: Foråret er på vej. Det kan godt være, det gemmer sig under sneen de fleste steder, men enkelte steder titter det frem. For eksempel i form af de første erantis. Og rhododendronbuskene er også ved at have fået store, flotte knopper.

Det betyder, at det snart er tid til at tage i haven igen. Så snart frosten er af jorden, må jeg i gang med at grave og regere. Jeg kan slet ikke vente (har jeg nævnt det før?).

Indtil da må jeg nøjes med at slå mig løs med forspiring hjemme i vindueskarmen. Det er heldigvis også sjovt!

forår i luften

Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page
Posted on

Hvad kan dyrkes i plantekummer og krukker?

I princippet kan du dyrke de samme planter i kummer og krukker som i et almindeligt plantebed, men nogle egner sig bedre end andre.  Som hovedregel skal planternes rodnet ikke være alt for sart med hensyn til udtørring og trange pladsforhold, men ellers er der meget vide muligheder:

Flerårige planter i kummer og krukker

Der er meget at vælge imellem blandt de flerårige planter. De skal bare kunne blomstre i en nogenlunde ung alder. Eksempler på gode krukkeplanter af den længelevende slags er roser, hortensiaer, sommerfuglebuske, buksbom, taks, lavendel og hibiscus. De kan alle holde til at stå ude hele året, hvis det er i nærheden af husets lune mure, og de bliver beskyttet mod vinterens nedbør.

højt højbed med buskbom

Følsomme planter i flytbare beholdere

Krukker og mobile plantekummer er også velegnede til buske og knolde, som skal tages ind i frostfrie rum om vinteren. Det kunne være fuchsia, engletrompeter, dahlia, gladiolus, knoldbegonier, figen, oliven, citrus- og oliventræer. I et mobilt højbed med hjul kan de let rulles ind på en passende vinterplads.

højbede med hjul

Stauder i blomsterkasser og krukker

Velegnede stauder i krukker og plantekasser er især hosta, storkenæb, lupiner, alunrod, græsser, katteurt, staudesalvier, løvefod, pæoner, sankthansurt, kæmpestenbræk og så videre. Hvis de kan klippes ned efter blomstringen og derefter blomstre på ny, er lykken gjort.

pæoner i plantekumme

Træer i plantekasser

Små træer af pil, ærtetræer, roser, japanske ahorn og laurbærkirsebær er også fine til at plante i plantekummer og krukker.

opstammet stedsegrøn busk i højbed

Krukker og plantekummer som urtebed

Endelig kan du kaste dig ud i at dyrke små urtehaver i krukker og kummer. Jordbær, salat, persille og alle krydderurter egner sig fortrinligt til formålet.

en pyramide af planter som højbed er perfekt til skjul

Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page
Posted on

Bærdrømme

Haveprojekter

Bær er efter min mening noget af det dejligste, man kan have i haven. Derfor har jeg også masser af bærdrømme for kolonihaven. Ganske vist har jeg måttet fjerne en del af de vildtvoksende brombær- og hindbærranker for at gøre plads til andre afgrøder, men nogen har fået lov at stå. Og noget af det første, jeg selv plantede i kolonihaven, var jordbærstiklinger. Stiklingerne blev plantet ud i et højbed, så planterne er lette at komme til fra begge sider, og nye stiklinger ikke breder sig vildt i alle retninger. Fine røde bær blev det til i sommer.

Jordbærstiklingerne fik jeg af min far, som år efter år har taget nye stiklinger af jordbærplanter, som igen var stiklinger af planter, som var stiklinger af andre planter osv. – helt tilbage til jordbærplanterne i min farmors have. Haven var min farmors stolthed, og hun var i evig kappestrid med sin bror om at have de bedste jordbær. En del af jordbærrene blev selvfølgelig spist friske, men mange endte i jordbærgrød og jordbærkager, som var et fast indslag, når min farmor inviterede på middag. Sorten var valgt derefter – de klassiske syltebær Senga Sengana. De er forholdsvis små, og udbyttet er ikke så stort, men de har en smuk, dybrød farve og masser af smag!

Et lille højbed med jordbær i kolonihaven rækker dog ikke, har jeg besluttet. Jeg har derfor planer om at sætte en ny række plantekasser op langs vestsiden af kolonihavehuset til foråret. Denne gang skal Senga Sengana-planterne suppleres med en moderne, hollandsk sort, Polka. Den giver mange og større bær, som er både dekorative og meget velsmagende. Havenyt.dk har et fint indlæg om jordbærsorter og tricks til dyrkningen. Se det her.

Jeg har også planer om at plante ribs- og stikkelsbærbuske ud til foråret til at holde solbær, hindbær og brombær med selskab – mmm!

bærdrømme

Men ak, der er længe til plantetid og endnu længere, til de modne bær kan nydes friskplukket. Heldigvis kan nogle bærdrømme også udleves midt om vinteren. Havtorn er kodeordet …læs mere her.

Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page