Posted on

Juni i haven

havekalender
Havekalender

Det er blevet sommer i haven og tid til at nyde forårets anstrengelser. For eksempel henslængt i solen med noget koldt at drikke og en god bog. Eller med at nusse rundt og nyde det hele på nært hold, mens man tager sig af nogle af de haveopgaver, som stadig venter…

  • Den vigtigste opgave i disse varme dage er selvfølgelig at vande. Jeg har efterhånden fået plantet en skov af tomat- og chiliplanter ud i krukker, spande og plantekasser i gårdhaven, og de kræver vand! Det gør i endnu højere grad også den agurkeplante og den wasabiplante, jeg har købt og plantet ud. Og alle blomsterne i krukker, og de nyspirede solsikker langs den vestvendte mur i gårdhaven, og og og … Heldigvis, kan man næsten sige, har hanen til vandslangen sat sig uhjælpeligt fast, så indtil vi får fat i en vvs-mand, må vi slæbe alt vand ud i kander, vi fylder indenfor i køkkenet eller under bruseren. Det er ganske vist besværligt, men så modstår vi i hvert fald fristelsen til at vande alt i haven bare for en sikkerheds skyld – og dermed at bidrage alt for meget til udtømningen af vores allesammens dyrebare vandressourcer.  For at udnytte vandet mest muligt, vander vi helst morgen eller aften, så vandet ikke når at fordampe i middagsvarmen, inden planterne får glæde af det. Vi skal altså også have sat den regnvandstønde op!
  • En anden næsten daglig opgave for tiden er at bekæmpe bladlus på roserne. De har kastet sig grådigt over omkring hver anden af de mange roser i haven, og jeg forsøger med den forholdsvis blide metode at sprøjte med sæbespånevand. Vi har anskaffet en trykpumpe til formålet, men jeg synes alligevel, det er ved at være lidt trættende med sprøjtningerne, da bladlusene åbenbart er temmelig hårdnakkede og endnu ikke helt har givet op efter at have fået rigeligt med sæbevand omkring fem gange. I det mindste er det lykkedes at holde dem så meget nede, at de ikke har nået at æde ret meget løs, og flere af roserne er nu lige på nippet til at springe ud med fine blomster. Måske skal jeg prøve at købe nogle bladlusspisende biller, der kan holde resten af bladlusene nede. Jeg ved bare ikke, om de bliver, når man sætter dem ud på friland. Jeg må spørge i plantecentret.
  • For nu at blive ved skadedyrene er dræbersneglene også vågnet op til dåd. Det tørre vejr den seneste uges tid hjælper ganske vist med at holde dem i ave, men de regnvejrsdage, der gik forud, var åbenbart nok til at en hel del æg fra sidste år er klækket. Foreløbig har de ikke bredt sig i hele haven, men holder til under en af bonderoserne, en klynge snart afblomstrede kornblomster og en stor klynge høstanemoner. Jeg samler dem ind så tit, jeg kan, og hælder dem over med kogende vand. Og så overvejer jeg igen, om ikke de højbede, vi skal have sat op i forbindelse med den planlagte omlægning af haven, skal have sneglekant. Det er bare ikke lækkert med dræbersnegle i salatbedet!
  • Efterhånden er det også tid til at begynde at nippe skud, ikke kun på tomatplanterne, men også på vinen under halvtaget på terrassen. Sidste år gav vinen næsten ingen druer, så jeg brugte en del krudt på at undersøge, hvad det kunne skyldes. Jeg fandt frem til at en for hård beskæring kunne være en del af årsagen, så i vinter prøvede jeg med en blidere beskæring. Hvad enten det nu er beskæringen eller noget andet, som har hjulpet, så er der i år allerede en hel del blomsterklaser på planten. Det lover godt!
  • Plænen skal selvfølgelig også slås løbende. Den er ikke ret stor, så det er ikke noget stort problem, selv ikke med håndskubberen. Men forhåbentlig bliver der snart mere græs at slå i haven. Efter at have ryddet og grovplaneret til græs både i forhaven mod øst og langs husets nordside, hvor der tidligere bare var fliser, har regnen i maj fået lov at hjælpe med at få jorden til at sætte sig lidt. Dermed mangler vi bare at stampe let efter og jævne helt ud, før vi er klar til at så græs. Det skal så til gengæld også vente til endnu en regnvejrsperiode, så græsset ikke bliver svedet helt af fra starten. Det er vigtigt at få fjernet bløde huller i den gennemgravede jord og at få lavet et jævnt fald væk fra huset, så vi ikke får kæmpepytter eller vand i kælderen, når det regner stærkt.
  • Man plejer vist at sige, at hækken skal klippes inden Sankt Hans.  Ligusterhækken ind til naboen er faktisk også begyndt at trænge lidt. Det er en frygteligt lang hæk, så det kan være, vi bliver nødt til at tage den over nogle omgange med hæksaksen – eller skiftes til at klippe og hvile armene… Bøgehækken ud mod vejen, som vi plantede i efteråret, tror jeg, det endnu er for tidligt at klippe i, men det er vist også en af de ting, jeg skal søge lidt råd om.
  • En anden plante, som til gengæld helt sikkert skal studses, er en stor efeu med blanke, vintergrønne blade. Den stod som en enorm søjle, en meter i diameter og omkring to i højden, i et hjørne af gårdhaven og tog udsynet fra et af værelserne. Derfor savede jeg toppen af den i foråret, så den nu er knap en meter høj. På den måde fik jeg også afklaret, om der gemte sig en anden plante eller en form for espalier i midten. Det gjorde der ikke – kun en række meget tykke stammer. Efter at den har sat en masse friske skud ud over de bare, afsavede områder, kan jeg nu klippe den til som en nydelig kugle.
  • Jeg skal selvfølgelig heller ikke glemme at høste og nyde de afgrøder i køkkenhaven, som allerede er klar, og at genså hvor det er muligt. Første hold spinat er spist, og andet hold er sået. Salaten er vi også i fuld gang med, og krydderurterne. Der er efterhånden til en god omgang kørvelsuppe, og jeg har spist frisk koriander i alt undtagen min morgenmüsli de seneste dage.

Jeg gik løs med kameraet en solrig morgen i sidste uge efter et par gode nattebyger…

juni i haven

Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page
Posted on

Jordbærsalat

opskrifter mm.
Opskrifter mm.

Sommersalater er noget af det bedste! Her er en lidt utraditionel sommersalat, der både i farverigdom og smag spiller rigtig godt op til havens små nye kartofler. På billederne er salat og kartofler serveret sammen med let sprængt svinemørbrad, men salaten går også godt sammen med andet lyst kød. Selvom den mest af alt består af frugt, er den ikke sød og dessertagtig, men frisk i smagen og cremet i konsistensen.

ca. 500 g friske jordbær uden top, skåret i skiver eller halve alt efter størrelsen

2-3 cremede, modne avocado skåret i aflange skiver

1-2 usprøjtede appelsiner, skrællen skåret af og revet, frugtkødet skåret i tynde både

krydderpynt, fx frisk koriander, brøndkarse, eller som på billederne blomsterkarse og kronblade fra morgenfruer

2 spsk sherryeddike eller æblecidereddike

2 spsk god olie, gerne olivenolie

salt og friskkværnet peber

evt. ristede mandelflager

Arranger avocadoskiverne på en tallerken med jordbærskiverne ovenpå. Fordel frugtkødet fra appelsinen over salaten og pynt med krydderurter og/eller spiselige blomster. Rør eddike og olie sammen til en dressing og smag til med revet appelsinskal, salt og peber. Hæld dressingen over salaten. Drys evt. lidt ristede mandelflager over til sidst. Så er der serveret!

jordbærsalat

Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page
Posted on

Plantekummer i vinterklæder

Land Højbedes plantekummer tager sig smukt ud, også i vinterhaven. Her er det billeder fra januar 2010, hvor dyner af sne har lagt sig over planter og kummer.

Et beskyttende lag over plantekummer og afgrøder

Fordelen ved sneen er, at den danner et beskyttende lag over krydderurter og andre planter. Med en plantekumme eller to uden for køkkendøren, kan der hentes krydderurter lige ind til vintergryderne. Timian og salvie er gode vinterkrydderier.

plantekummer med krydderurter i sne

En anden afgrøde, som trives i vinterens plantekummer, er porrer. De holder sig sprøde og gode i kulden og venter bare på at blive taget ind til suppen eller som tilbehør. En enkelt lang plantekumme er nok til at holde de fleste husholdninger forsynet med porrer vinteren over.

lang plantekumme med porrer i sne

Plantekummer med vinterpynt

Sneen pynter også. Den lyser op og danner en smuk kontrast til plantekummerne og de mørke omgivelser i vinterhaven. Og efter den tidlige solnedgang får en lyskæde sneen omkring til at funkle. Her er en almindelig juletræskæde i stedet slynget om et espalier i en plantekumme.

plantekummer med espalier i sneen

Forårsklar med plantekummer

De plantekummer, der ikke stadig er fyldt med urter og grøntsager om vinteren, venter bare på foråret. De fleste planter får en tidlig start i en plantekumme, hvor jorden hurtigere bliver varmet op af forårssolen end i et almindeligt plantebed. Det er en fryd, når sneen smelter, og forårsblomsterne skyder frem. Blandt de mange smukke forårsblomster, som pynter i en plantekumme, er tulipaner.

plantekummer med tulipaner

Plantekummernes plage i vinterhi

Den største ulempe ved sneens beskyttende lag over vinterhavens plantekummer er, at også dræbersnegle ligger lunt under sneen og gør sig klar til foråret. Land Højbede arbejder i øjeblikket på at lave et dræbersnegle-stop til de klassiske plantekummer i jern.

Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page
Posted on

Krydderurter

Da jeg startede med at lave højbede for 8 år siden, stillede jeg de første plantebede op så tæt som muligt ved vores køkkendør, hvor der er solrigt. For det grønne drys skulle kunne hentes hurtigt, uanset om det regnede eller var mørkt. Vi havde et område med hostaer på 3 x 3 m. De blev gravet op, halveret og anbragt andre steder i haven. På disse 9 m² stillede jeg 8 stk. højbede op – 4 kvadratiske og 4 trekanter og i midten en stor sten til pynt. Dette krydderurterbed har stået der lige siden til stor fornøjelse for os hele året. Hele året, fordi der også fås krydderurter om vinteren. Jeg har fundet ud af, at krydderurter stortrives i højbede eller krukker, fordi jorden er ca. 8 grader varmere, og det giver tidlig start om foråret og hurtig vækst.

krydderurter i højbede

Hermed følger en beskrivelse af de 8 krydderurter, som konen og højbedemanden holder mest af:

Purløg

Flerårig. Denne krydderurt kommer først af alle om foråret og er utrolig nem at have. Når purløgene bliver klippet ned, pipler de hurtigt op igen. Vi grovklipper og drysser denne herlige løgagtige smag på næsten alt. Purløg er en af de planter, hvor man både sparer mange penge ved at kunne hente den ude i haven, og hvor man samtidig har den her og nu, når man pludselig får lyst til lidt purløg på en æggemad – en æggekage uden purløg er en falliterklæring.

purløg

Timian

Flerårig. Dette er min favoritkrydderurt, da den smager herligt og kan klippes af hele året. Køb fire potter timian og sæt dem ned i dit plantebed. Timian har en fantastisk aroma, som gør den velegnet til gryderetter og grøntsagssupper, lamme- og vildtretter, kødretter og fjerkræ. Timian er også god til stegt eller grillet kød. Krydderurten giver en god smag til hjemmelavet marinade, eddike, i salt og olie.

Persille

2-årig. Intet dansk køkken uden persille. Bredbladet persille er blevet sagen, men mange sværger stadig til kruspersille. Som krydderi bruges den først og fremmest rå, som det pyntende og sunde grønne drys, til snart sagt alting. Den kan også koge/stege med i sauce, gryderetter, fonde og suppe m.m. for smagens skyld, men det går ud over nogle af vitaminerne. Men hvor var vi danskere også henne uden persillesaucen!

Dild

1-årig. Frisk dild er en af sommerens dejlige krydderurter. Dild er en klassiker til fisk og kartofler i sommerens mange hyggestunder. De flotte dildskærme er uundværlige til syltning. Dild tiltrækker nyttige insekter, som gør kål på bladlus. De fine dildblade kan fryses og gemmes til de mørke, kolde måneder.

Kørvel

1-årig. Hvert år laver vi en kørvelsuppe, hvor vi kommer en masse kørvel i suppen, meget mere end der står i opskriften, og det smager! Bladene anvendes friske eller frosne som krydderi til blandt andet suppe, sauce, salater, kylling, æg- og fiskeretter.

Salvie

Flerårig. Den vanskeligste krydderurt for os danskere, men den endte i et højbed og som alle andre krydderurter kan den googles. Og der står, at den friske salvie går godt med olivenolie, hvidløg, persille, oregano og mange flere friske urter. Salvie og tomat passer også meget fint sammen, men vær forsigtig. Vi bruger salvie sammen med ovnbagte kartofler.

Basilikum

1-årig. Basilikumplanten skal du købe og sætte ud som den sidste plante i dine plantebede. Plant den først i juni måned, da den er meget kuldefølsom. Står din basilikum et solrigt og vindstille sted, vokser den hurtigt op i den varme jord, og du får en drømmeplante til din pesto, tomatsalat med mozzarella og pizzaen. Det en god ide at begynde at knibe topskuddene af, efterhånden som den skal bruges frisk til maden. Det får planterne til at buske sig.

basilikum

Citronmelisse

Flerårig.  Om aftenen eller midt på dagen tager du de friske skud af din citronmelisse, hælder kogende vand over, lidt honning i, og du har en herlig, frisk sommer te. Som krydderurt bruges blade og blomster. De bruges til alt fra fisk til salater, grønt drys, olier, eddike, saucer, dressinger, kager og desserter, hvor man kunne tænke sig citronsmag.

mynte
Mynte til mojito er en dejlig klassiker

Krydderurter står bedst og flottest i små selvstændige højbede på 40×40 cm eller 60×60 cm. Er du kreativ, kan du kombinere med trekanter.  Alle ved, at krydderurter dufter. Tænk sig dagligt at besøge sine krydderurter med en saks i hånden, se og dufte.

Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page