Posted on

Maj i haven

maj i haven
Havekalender

Sikke en april måned! Så dejligt påskevejr har vi vist sjældent haft, og så mange gode havedage. Nu står der maj på kalenderen, og selvom det er blevet lidt køligere, er vejret stadig til havearbejde – heldigvis.

  • Først og fremmest skal jeg huske at vande alle de større planter, jeg har flyttet til nye pladser eller plantet ud i april. Jeg er endelig blevet færdig med en foreløbig haveplan og begynder at have en ide om, hvad der skal være hvor i haven. Det er selvfølgelig bedre at vente til efteråret med at plante ud og plante om, men jeg er nok lidt utålmodigt anlagt, og nogle steder har større omlægninger gjort det nødvendigt at forsøge at flytte planter nu, hvis ikke de simpelthen skulle opgives. Blandt andet har jeg flyttet nogle roser og plantet forskellige bærbuske. En rhododendronbusk har jeg også flyttet, da den ikke ville trives, hvor den stod – bladene var helt gule og triste, og knopperne meget små. Den har fået en stor portion spagnum, noget surbundsgødning og nogle gode spandfulde vand, så den forhåbentlig kan komme godt i gang på det nye sted. Men den, og de andre ny- og omplantninger, skal stadig vandes i den første tid, med mindre vi får nogle ordentlige regnskyl.
  • De nysåede grøntsager og urter i køkkenhaven skal også holdes fugtige. Blandt andet har jeg sået rødbeder, radiser, kørvel og koriander i april. I maj følger så de fleste andre afgrøder i køkkenhaven. Den første spinat har jeg høstet, og når hele plantekassen med spinat er ryddet, sår jeg til igen. Jeg har 3-4 forskellige spinattyper, som jeg vil veksle med hen over sommeren. Bønner og majs, som elsker varme, er jeg i gang med at forspire indendørs. De kan plantes ud om et par uger.
  • Jeg er også godt i gang med at forspire diverse blomster til haven. Georgineknoldene fra sidste år har jeg suppleret med nogle nyindkøbte, og de er alle godt i gang med at spire. Jeg nipper topskuddene af, efterhånden som de kommer op, så planterne kan buske sig fra starten. Af en veninde har jeg fået nogle nysåede georgineplanter, som også er godt på vej op. Det samme er andre af de frostfølsomme løg og knolde, jeg har sat til forspiring: ranunkler, akeleje og gladiolus. Og desuden en række andre blomster, jeg har sået indendørs: Zinnia, purpursolhat m.fl. Selvom påsken har været varm, og lokalvejret ikke lover nattefrost foreløbig, tør jeg ikke plante ud før om et par uger. Det giver mig til gengæld tid til at få ryddet blomsterbedene for ukrudt først… Solsikker og morgenfruer vil jeg så på friland. Og roserne, som blev beskåret og gødet i april, skyder livligt – selv dem, jeg har flyttet – så mon ikke der bliver masser af fine blomster at se på, snuse til og plukke af til sommer…
  • Endelig er der jo tomat- og chiliplanterne indenfor i vinduet. De er ved at blive lidt ranglede og skal plantes ud meget snart. Jeg regner med at modtage mine nye kapillærcovers til kapillærkasserne en af dagene, og derudover vil jeg plante nogle af tomaterne ud i krukker. Dem, jeg planter i krukker, vil jeg nippe topskuddene af, så de busker sig mere. Er det ikke nok, må jeg finde på en form for espalier eller snore, de kan bindes op ad.
  • Så er der forårets store projekt: anlæg af en græsplæne i forhaven mod øst og langs husets nordside. I påsken fik vi fjernet en gammel flisebelægning, en lav hæk og nogle andre gamle planter. Tilbage i forhaven er nu kun den nye bøgehæk mod fortovet og det store magnolietræ (som blomstrer storslået netop nu!), og på nordsiden er der ryddet til græs i en bane mellem huset og et langstrakt bed langs hækken, hvor jeg har plantet de nye bærbuske. Efter at have ryddet det gamle væk, fyldte vi op med jord, som var gravet op andre steder i haven, og med kompost hentet på genbrugspladsen, og gravede det hele godt igennem. Nu venter vi på, at nogle gode regnbyger kan få jorden til at sætte sig lidt igen, inden vi planerer færdig, stamper let og sår græsset. Det er bedst at så, når vejrudsigten viser masser af gråvejr og regn. Ellers kommer vi til at skulle vande hele plænen, og det bliver hurtigt til et spild af både tid og vand. Til forhaven har jeg valgt en helt almindelig, tæt og slidstærk græsblanding, så ukrudtet ikke får mange chancer, og så vi kan gå hen over græsplænen uden at lave grimme mærker. Til nordsiden har jeg valgt en blanding, som er særligt egnet til skygge.
  • I maj skal haven selvfølgelig også bare nydes! Jeg har sat havemøblerne frem, og de første måltider er indtaget på terrassen – selv morgenmaden kunne vi sidde på terrassen med i påsken. I gårdhaven mod syd er der dejligt med sol og læ fra om morgenen til langt ud på eftermiddagen, og derefter er der sol på terrassen mod vest. Perfekt!
  • Jeg kommer nok også løbende til at brygge videre på haveplanerne, efterhånden som jeg får nye ideer og bliver klogere på, hvad der kan gro hvor. Jeg søger hele tiden råd hos venner og familie, på nettet, i mine havebøger, og hvor jeg ellers støder på havetips. Og så overvejer jeg at investere i et besøg af en havearkitekt, inden jeg for alvor begynder at lægge om i gårdhaven og mod vest…

Det kribler og krabler efter at komme i gang med det hele!

pæon

Posted on

April i haven

Havekalender

Der kommer til at ske så meget i haven i april, så det næsten ikke er til at remse det hele op, men her kommer nogle af de vigtige ting:

  • Først og fremmest skal der luges godt, mens ukrudtet endnu ikke har fået så godt fat – det sparer meget besvær senere på sæsonen. Især kvikgræsset er betydeligt nemmere at få til at slippe jorden i det tidlige forår, end når det for alvor begynder at gro.
  • Roserne skal klippes godt tilbage. Mine roser i kolonihaven blev først plantet sidste år, så det virker lidt voldsomt at beskære allerede, men for at få gode, tætte rosenbuske er det vigtigt at skære godt ned hvert år, så planterne forgrener sig fra bunden. Alle døde grene skal fjernes, da de er lette ofre for svampesygdomme, som kan brede sig til hele planten.
  • Græsset skal klippes første gang. Det er en god ide at vælge plæneklipperens højeste indstilling de første gange, indtil græsset har fået rigtigt godt fat igen efter vinteren. Jeg har fået ny håndskubber i julegave og glæder mig til at tage den i brug!
  • Jeg er allerede lidt sent ude med at forspire sommerblomster, men håber det kan nås endnu. Blandt andet har jeg frø til citron- og appelsintagetes – de har begge helt fantastisk duft og farve og er samtidig gode til at skræmme gulerodsfluer væk. Når de er klar til det, er det derfor en rigtig god ide at plante dem ud tæt på gulerødderne. Havde jeg været lidt tidligere ude med forspiringen, skulle jeg have været i gang med at hærde sommerblomsterne til udplantning sidst på måneden. Nu må det nok vente til begyndelsen af maj. Til gengæld kan jeg måske snyde lidt med nogle sommerblomster fra plantecentret. Det er svært ikke at lade sig friste, når man ser de mange fine farver og former.
  • Der skal også sættes gang i forspiring af tomat-, agurk- og diverse chiliplanter, så de er klar til udplantning i drivhuset i maj.
  • Årets læggekartofler er allerede lagt til spiring. De skal lægges i jorden sidst på måneden. Til den tid skal der også sættes løg. Jeg har anskaffet sætteløg til både rødløg, skalotteløg og hvidløg. Næste år vil jeg prøve at forspire løgfrøene selv, tror jeg, men i år er det blevet den lette løsning med sætteløg, lige klar til at stikke i jorden.
  • Når jordtemperaturen når 10 grader, skal der sås radiser, gulerødder, persillerødder, pastinakker, spinat, salat, grønkål og rødbeder. Det er en god ide at så radiser mellem gulerødder, persillerødder og pastinakker. Radiserne spirer hurtigt og kan derfor bruges til at markere rækkerne med rodfrugterne, som spirer langsomt. Så kommer man ikke så let til at gå dem for nær med hakkejernet. Radiserne skal ikke sås for tæt mellem de andre frø. Et radisefrø for hver 6-8 cm er passende. Så tager radiserne ikke over, men fungerer som ammeplanter, der beskytter de andre planter, mens de spirer.
  • I højbede går jordtemperaturen hurtigere i vejret. Det giver mulighed for at så lidt tidligere. Krydderurter som purløg og persille er blandt de afgrøder, jeg vil så i højbede og krukker allerede i april, men også gulerødder og mange andre grøntsager vil jeg give et forspring i højbedene.
  • Der skal også sås ærter. Sidste år lavede jeg mig et par fine ærtestativer af armeringsjern, som hurtigt rustede, så de kom til at matche mine højbede, der har samme rustrøde overflade. Det så flot ud og var meget praktisk, så ærtestativerne skal helt sikkert genbruges i år.
  • Vinplanten i havestuen i det lille kolonihavehus blev ramt af meldug sidste år. Jeg var nødt til at skære vinstokken helt ned, så det er lidt spændende, om den skyder igen i år. Under normale omstændigheder ville den så småt begynde at blomstre i løbet af april. Jeg må se, hvad der sker.
  • En kollega har lovet mig nogle stikkelsbærbuske. De skal også plantes i april, som er et godt tidspunkt at plante løvfældende planter.
  • I første omgang skal jeg nyde de mange flotte tulipaner, som netop nu er på vej op af jorden. Jeg kan godt lide at blande tulipaner i mange forskellige farver i en buket, men en af mine favoritter er en helt mørklilla tulipan, der ser næsten sort ud, lige inden den rigtig springer ud. Jeg skal helt sikkert have sat mange flere tulipanløg i haven med tiden – jeg er altid på udkig efter fine sorter at supplere med.

Endelig forår!

Posted on

Krydderurter

Da jeg startede med at lave højbede for 8 år siden, stillede jeg de første plantebede op så tæt som muligt ved vores køkkendør, hvor der er solrigt. For det grønne drys skulle kunne hentes hurtigt, uanset om det regnede eller var mørkt. Vi havde et område med hostaer på 3 x 3 m. De blev gravet op, halveret og anbragt andre steder i haven. På disse 9 m² stillede jeg 8 stk. højbede op – 4 kvadratiske og 4 trekanter og i midten en stor sten til pynt. Dette krydderurterbed har stået der lige siden til stor fornøjelse for os hele året. Hele året, fordi der også fås krydderurter om vinteren. Jeg har fundet ud af, at krydderurter stortrives i højbede eller krukker, fordi jorden er ca. 8 grader varmere, og det giver tidlig start om foråret og hurtig vækst.

krydderurter i højbede

Hermed følger en beskrivelse af de 8 krydderurter, som konen og højbedemanden holder mest af:

Purløg

Flerårig. Denne krydderurt kommer først af alle om foråret og er utrolig nem at have. Når purløgene bliver klippet ned, pipler de hurtigt op igen. Vi grovklipper og drysser denne herlige løgagtige smag på næsten alt. Purløg er en af de planter, hvor man både sparer mange penge ved at kunne hente den ude i haven, og hvor man samtidig har den her og nu, når man pludselig får lyst til lidt purløg på en æggemad – en æggekage uden purløg er en falliterklæring.

purløg

Timian

Flerårig. Dette er min favoritkrydderurt, da den smager herligt og kan klippes af hele året. Køb fire potter timian og sæt dem ned i dit plantebed. Timian har en fantastisk aroma, som gør den velegnet til gryderetter og grøntsagssupper, lamme- og vildtretter, kødretter og fjerkræ. Timian er også god til stegt eller grillet kød. Krydderurten giver en god smag til hjemmelavet marinade, eddike, i salt og olie.

Persille

2-årig. Intet dansk køkken uden persille. Bredbladet persille er blevet sagen, men mange sværger stadig til kruspersille. Som krydderi bruges den først og fremmest rå, som det pyntende og sunde grønne drys, til snart sagt alting. Den kan også koge/stege med i sauce, gryderetter, fonde og suppe m.m. for smagens skyld, men det går ud over nogle af vitaminerne. Men hvor var vi danskere også henne uden persillesaucen!

Dild

1-årig. Frisk dild er en af sommerens dejlige krydderurter. Dild er en klassiker til fisk og kartofler i sommerens mange hyggestunder. De flotte dildskærme er uundværlige til syltning. Dild tiltrækker nyttige insekter, som gør kål på bladlus. De fine dildblade kan fryses og gemmes til de mørke, kolde måneder.

Kørvel

1-årig. Hvert år laver vi en kørvelsuppe, hvor vi kommer en masse kørvel i suppen, meget mere end der står i opskriften, og det smager! Bladene anvendes friske eller frosne som krydderi til blandt andet suppe, sauce, salater, kylling, æg- og fiskeretter.

Salvie

Flerårig. Den vanskeligste krydderurt for os danskere, men den endte i et højbed og som alle andre krydderurter kan den googles. Og der står, at den friske salvie går godt med olivenolie, hvidløg, persille, oregano og mange flere friske urter. Salvie og tomat passer også meget fint sammen, men vær forsigtig. Vi bruger salvie sammen med ovnbagte kartofler.

Basilikum

1-årig. Basilikumplanten skal du købe og sætte ud som den sidste plante i dine plantebede. Plant den først i juni måned, da den er meget kuldefølsom. Står din basilikum et solrigt og vindstille sted, vokser den hurtigt op i den varme jord, og du får en drømmeplante til din pesto, tomatsalat med mozzarella og pizzaen. Det en god ide at begynde at knibe topskuddene af, efterhånden som den skal bruges frisk til maden. Det får planterne til at buske sig.

basilikum

Citronmelisse

Flerårig.  Om aftenen eller midt på dagen tager du de friske skud af din citronmelisse, hælder kogende vand over, lidt honning i, og du har en herlig, frisk sommer te. Som krydderurt bruges blade og blomster. De bruges til alt fra fisk til salater, grønt drys, olier, eddike, saucer, dressinger, kager og desserter, hvor man kunne tænke sig citronsmag.

mynte
Mynte til mojito er en dejlig klassiker

Krydderurter står bedst og flottest i små selvstændige højbede på 40×40 cm eller 60×60 cm. Er du kreativ, kan du kombinere med trekanter.  Alle ved, at krydderurter dufter. Tænk sig dagligt at besøge sine krydderurter med en saks i hånden, se og dufte.