Posted on

Maj i haven

maj i haven
Havekalender

Sikke en april måned! Så dejligt påskevejr har vi vist sjældent haft, og så mange gode havedage. Nu står der maj på kalenderen, og selvom det er blevet lidt køligere, er vejret stadig til havearbejde – heldigvis.

  • Først og fremmest skal jeg huske at vande alle de større planter, jeg har flyttet til nye pladser eller plantet ud i april. Jeg er endelig blevet færdig med en foreløbig haveplan og begynder at have en ide om, hvad der skal være hvor i haven. Det er selvfølgelig bedre at vente til efteråret med at plante ud og plante om, men jeg er nok lidt utålmodigt anlagt, og nogle steder har større omlægninger gjort det nødvendigt at forsøge at flytte planter nu, hvis ikke de simpelthen skulle opgives. Blandt andet har jeg flyttet nogle roser og plantet forskellige bærbuske. En rhododendronbusk har jeg også flyttet, da den ikke ville trives, hvor den stod – bladene var helt gule og triste, og knopperne meget små. Den har fået en stor portion spagnum, noget surbundsgødning og nogle gode spandfulde vand, så den forhåbentlig kan komme godt i gang på det nye sted. Men den, og de andre ny- og omplantninger, skal stadig vandes i den første tid, med mindre vi får nogle ordentlige regnskyl.
  • De nysåede grøntsager og urter i køkkenhaven skal også holdes fugtige. Blandt andet har jeg sået rødbeder, radiser, kørvel og koriander i april. I maj følger så de fleste andre afgrøder i køkkenhaven. Den første spinat har jeg høstet, og når hele plantekassen med spinat er ryddet, sår jeg til igen. Jeg har 3-4 forskellige spinattyper, som jeg vil veksle med hen over sommeren. Bønner og majs, som elsker varme, er jeg i gang med at forspire indendørs. De kan plantes ud om et par uger.
  • Jeg er også godt i gang med at forspire diverse blomster til haven. Georgineknoldene fra sidste år har jeg suppleret med nogle nyindkøbte, og de er alle godt i gang med at spire. Jeg nipper topskuddene af, efterhånden som de kommer op, så planterne kan buske sig fra starten. Af en veninde har jeg fået nogle nysåede georgineplanter, som også er godt på vej op. Det samme er andre af de frostfølsomme løg og knolde, jeg har sat til forspiring: ranunkler, akeleje og gladiolus. Og desuden en række andre blomster, jeg har sået indendørs: Zinnia, purpursolhat m.fl. Selvom påsken har været varm, og lokalvejret ikke lover nattefrost foreløbig, tør jeg ikke plante ud før om et par uger. Det giver mig til gengæld tid til at få ryddet blomsterbedene for ukrudt først… Solsikker og morgenfruer vil jeg så på friland. Og roserne, som blev beskåret og gødet i april, skyder livligt – selv dem, jeg har flyttet – så mon ikke der bliver masser af fine blomster at se på, snuse til og plukke af til sommer…
  • Endelig er der jo tomat- og chiliplanterne indenfor i vinduet. De er ved at blive lidt ranglede og skal plantes ud meget snart. Jeg regner med at modtage mine nye kapillærcovers til kapillærkasserne en af dagene, og derudover vil jeg plante nogle af tomaterne ud i krukker. Dem, jeg planter i krukker, vil jeg nippe topskuddene af, så de busker sig mere. Er det ikke nok, må jeg finde på en form for espalier eller snore, de kan bindes op ad.
  • Så er der forårets store projekt: anlæg af en græsplæne i forhaven mod øst og langs husets nordside. I påsken fik vi fjernet en gammel flisebelægning, en lav hæk og nogle andre gamle planter. Tilbage i forhaven er nu kun den nye bøgehæk mod fortovet og det store magnolietræ (som blomstrer storslået netop nu!), og på nordsiden er der ryddet til græs i en bane mellem huset og et langstrakt bed langs hækken, hvor jeg har plantet de nye bærbuske. Efter at have ryddet det gamle væk, fyldte vi op med jord, som var gravet op andre steder i haven, og med kompost hentet på genbrugspladsen, og gravede det hele godt igennem. Nu venter vi på, at nogle gode regnbyger kan få jorden til at sætte sig lidt igen, inden vi planerer færdig, stamper let og sår græsset. Det er bedst at så, når vejrudsigten viser masser af gråvejr og regn. Ellers kommer vi til at skulle vande hele plænen, og det bliver hurtigt til et spild af både tid og vand. Til forhaven har jeg valgt en helt almindelig, tæt og slidstærk græsblanding, så ukrudtet ikke får mange chancer, og så vi kan gå hen over græsplænen uden at lave grimme mærker. Til nordsiden har jeg valgt en blanding, som er særligt egnet til skygge.
  • I maj skal haven selvfølgelig også bare nydes! Jeg har sat havemøblerne frem, og de første måltider er indtaget på terrassen – selv morgenmaden kunne vi sidde på terrassen med i påsken. I gårdhaven mod syd er der dejligt med sol og læ fra om morgenen til langt ud på eftermiddagen, og derefter er der sol på terrassen mod vest. Perfekt!
  • Jeg kommer nok også løbende til at brygge videre på haveplanerne, efterhånden som jeg får nye ideer og bliver klogere på, hvad der kan gro hvor. Jeg søger hele tiden råd hos venner og familie, på nettet, i mine havebøger, og hvor jeg ellers støder på havetips. Og så overvejer jeg at investere i et besøg af en havearkitekt, inden jeg for alvor begynder at lægge om i gårdhaven og mod vest…

Det kribler og krabler efter at komme i gang med det hele!

pæon

Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page
Posted on

Juli i haven

juli i haven
Havekalender

Det er blevet sommerferietid, og det betyder, at den vigtigste opgave i haven er at nyde den! Men derfor er det selvfølgelig ikke helt forbudt at tage havehandskerne på. Der er nok af aktiviteter at hygge sig med i haven i juli – både når der skal høstes af sommerafgrøderne, når der skal plukkes og skæres af de mange blomster, og når planterne skal plejes i sommervarmen.

  • Det sjove først: Haven bugner af afgrøder, som det bare er om at høste: De sidste jordbær, kirsebærrene, solbærrene og de første hindbær og brombær skal nydes i fulde drag. Det samme skal gulerødder, ærter, masser af salat og krydderurter, løg og meget andet. Jeg kan leve af salater og nye kartofler i den her tid!
  • En af hovedopgaverne i julihaven bliver at beskytte planterne mod sommerens varme og tørke – i hvert fald hvis vejret bliver så sommerligt, som jeg håber. Det med at lade vandkanonen køre i timevis er bare en rigtig dårlig løsning, både af hensyn til miljøet, vandforsyningen og pengepungen. I stedet er det en god ide at holde jorden løs omkring planterne, så regnbyger kan trænge ned til planternes rødder og gøre så meget gavn som muligt. I drivhuset kommer jeg ikke uden om at vande, og krukker og højbede skal nok også have en kande vand i ny og næ, da de hurtigere tørrer ud. Krukker og mobile højbede kan i øvrigt med fordel flyttes lidt ind i skyggen, hvis det er meget tørt. Hvor det er nødvendigt at vande, er det bedst at gøre det om aftenen, så vandet ikke fordamper med det samme, men har hele natten til at trænge ned. Jeg opsamler desuden regnvand fra havehusets tag i et par store tønder. Ved at starte med at bruge af det, undgår jeg at belaste vandforsyningen og samtidig give planterne et kuldechok med det kolde vand fra hanen.
  • Regnbyger kan der trods alt også falde nogen stykker af i juli, og et godt tidspunkt at luge er lige efter en byge. Vandet blødgør jorden og gør det lettere at få ukrudtet op med rod. Jeg har ikke været så flittig med lugningen som mange af mine naboer i haveforeningen, så jeg håber snart på en lille regnbyge, der kan løsne jorden op. Efter lugningen er det til gengæld rart med lidt tørke – så spirer det nye ukrudt ikke så let frem.
  • Hækken skal klippes. Førhen sagde man altid, at hække skal klippes inden Sankthans. Jeg har dog ladet mig fortælle, at hvis man venter til juli måned, undgår man at hækken når at sætte en hel overfrakke af nye skud igen inden efteråret. Det råd afprøver jeg i år. Så bliver det forhåbentlig ikke nødvendigt at klippe igen i denne sæson.
  • Roserne står virkelig smukt her i juli, men de er krævende og blomster bedst, hvis de bliver gødet mindst to gange på en sæson. Juli er tid for årets sidste gødskning af både blomster og grøntsager i haven, så jeg har købt en frisk sæk med gødning.
  • For at forlænge roser og andre blomsters blomstringstid er det desuden en god ide at klippe de visne blomster af. På roser klippes blomsten af sammen med et lille stykke af stilken og de nærmeste to løvstilke. Fjerner man mindre, kommer der ikke en ny blomst. Fjerner man mere, går der længere tid, før den nye blomst kommer. Jeg når ikke at fjerne visne blomster hver dag, men jo oftere jo bedre.
  • Jordbærrene er godt i gang, ikke kun med at levere søde, røde bær, men også med at sætte stiklinger. Juli er et godt tidspunkt at tage nogle af stiklingerne fra og sætte i potter for sig, som så kan passes godt og vandes grundigt, inden de plantes ud i nye jordbærrækker omkring 1. august. Ved at plante dem om i potter først, sikres de lidt bedre plads at brede sig på inden udplantningen. Jeg vil gerne udvide mit jordbærareal i haven, så jeg skal tage mange stiklinger fra, men det er under alle omstændigheder bedst at forny jordbærplanter løbende ved hjælp af nye planter eller stiklinger fra de gamle. De nye planter og stiklinger skal ikke plantes samme sted som de gamle, men flyttes til et nyt sted, mens man dyrker noget andet på den gamle plads i nogle år. Det er det bedste værn mod at overføre plantesygdomme.
  • Mine to æbletræer kan ikke levere modne frugter endnu, men jeg kan næsten ikke vente, til jeg kan sætte tænderne i årets første æble fra haven. Jeg hører til dem, der synes, det er umådeligt svært at nippe nogle af de umodne frugter af for at tynde ud – jo flere æbler jo bedre! Men jeg ved selvfølgelig godt, at det kan være nødvendigt for at undgå, at grenene knækker. Udtyndingen giver samtidig mere lys og luft til de tilbageværende frugter at modnes i. Frugttræer smider naturligt en del frugter i løbet af juni måned. Hænger frugterne stadig meget tæt i midten af juli, må træet have en rystetur. Hjælper det ikke tilstrækkeligt, må der nippes. Jeg plejer at starte med de æbler, der alligevel har skurv eller sidder dårligt i forhold til lyset.

Med friske jordbær på tallerkenen og udsigt til flere modne frugter forude: Rigtig god juli i haven!

rose

Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page
Posted on

Grøde

Det kribler i haveejerne, men heldigvis også i haverne.

I søndags blev flaget hejst for første gang i år kolonihaven, og glade haveejere – unge som gamle – var mødt op for at fejre begivenheden og så småt tage hul på havearbejdets glæder efter en lang og usædvanligt kold vinterpause.

Jeg var selvfølgelig blandt dem, der ikke kunne vente med at komme i gang. Men før det gik løs med skovl og skuffejern, tog jeg en tur rundt i haven for at danne mig et overblik over tingenes tilstand. Til min store glæde opdagede jeg, at jeg langtfra er den eneste, det kribler i under forårssolen. Rundt om i bede og krukker er både dyr og planter i fuld gang med deres forårsarbejde:

De mange forårsblomster er selvfølgelig en fryd at se på. Især krokusserne står for tiden flot i flere forskellige farver. Men også flere grøntsager og urter er på vej allerede. Peberroden har sendt livskraftige, nye skud op af jorden. Det samme har anis, fennikel og flere andre urter. Rabarberne kigger frem med deres skrigende lyserøde skud. Bemærk også den lille mariehøne, som gemmer sig mellem rabarberskuddene på billedet nedenfor. Mariehøns er blandt dyreverdenens første forårsbebudere.

Enkelte afgrøder har overvintret under sneen og kan stadig høstes. En af dem er jordskokkerne. Jeg hev de sidste toppe op og pillede alle de regulære knolde af, inden jeg lagde resten af de knudrede rødder, uden toppe, tilbage i jorden, så de kan sætte nye knolde i år. Forårets jordskokker er akkurat så faste og sprøde som efterårets – fantastisk! De porrer, jeg lod stå sidste år, står også stadig ranke og venter på at vokse sig store og sætte blomster og frø. Porrer blomstrer først på andet år, så hvis man vil nyde de kæmpemæssige hvide blomsterkupler og tage frø til et nyt års spirer, må man lade nogle overvintre.

Der er grøde i forårshaven!

grøde

Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page
Posted on

Plantekummer i vinterklæder

Land Højbedes plantekummer tager sig smukt ud, også i vinterhaven. Her er det billeder fra januar 2010, hvor dyner af sne har lagt sig over planter og kummer.

Et beskyttende lag over plantekummer og afgrøder

Fordelen ved sneen er, at den danner et beskyttende lag over krydderurter og andre planter. Med en plantekumme eller to uden for køkkendøren, kan der hentes krydderurter lige ind til vintergryderne. Timian og salvie er gode vinterkrydderier.

plantekummer med krydderurter i sne

En anden afgrøde, som trives i vinterens plantekummer, er porrer. De holder sig sprøde og gode i kulden og venter bare på at blive taget ind til suppen eller som tilbehør. En enkelt lang plantekumme er nok til at holde de fleste husholdninger forsynet med porrer vinteren over.

lang plantekumme med porrer i sne

Plantekummer med vinterpynt

Sneen pynter også. Den lyser op og danner en smuk kontrast til plantekummerne og de mørke omgivelser i vinterhaven. Og efter den tidlige solnedgang får en lyskæde sneen omkring til at funkle. Her er en almindelig juletræskæde i stedet slynget om et espalier i en plantekumme.

plantekummer med espalier i sneen

Forårsklar med plantekummer

De plantekummer, der ikke stadig er fyldt med urter og grøntsager om vinteren, venter bare på foråret. De fleste planter får en tidlig start i en plantekumme, hvor jorden hurtigere bliver varmet op af forårssolen end i et almindeligt plantebed. Det er en fryd, når sneen smelter, og forårsblomsterne skyder frem. Blandt de mange smukke forårsblomster, som pynter i en plantekumme, er tulipaner.

plantekummer med tulipaner

Plantekummernes plage i vinterhi

Den største ulempe ved sneens beskyttende lag over vinterhavens plantekummer er, at også dræbersnegle ligger lunt under sneen og gør sig klar til foråret. Land Højbede arbejder i øjeblikket på at lave et dræbersnegle-stop til de klassiske plantekummer i jern.

Del påShare on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page