Posted on

Dahlia delight

haveprojekter
Haveprojekter

Jeg ved det godt: man skal ikke prale. Men jeg kan ikke lade være med i det mindste lige at vise mine flotte dahlia (georginer) frem.

De er så forskellige! Og så fotogene! Selv de uudsprungne knopper har en skulpturel skønhed i sig selv. Da jeg først kom i gang med at klippe billeder sammen, var der pludselig for mange til en enkelt billedfrise. Jeg var nødt til at lave to, bare med dahlia!

dahlia i gårdhaven

Det kan godt være, det er lidt besværligt at skulle grave rodknoldene op hvert efterår; holde styr på, hvilke højder, farver og faconer der gemmer sig bag hvilke knolde; og plante dem ud igen om foråret. I år forspirede jeg endda de fleste indendørs inden udplantning. Men dahlia er alle anstrengelserne værd! Nu har de blomstret uafbrudt og overdådigt i over to måneder, og vil fortsætte lige til den første frost sætter ind, og det er tid at grave knoldene op igen.

Det bedste er, at knoldene sætter sideknolde, som kan skilles fra, så jeg kan plante endnu flere dahlia ud til næste år – og bytte med naboerne og hvem der har lyst, så farvehavet bliver endnu mere varieret og fantastisk.

Jeg elsker dahlia!

flere dahlia i gårdhaven

Forresten er der en lille quiz indbygget for den skarpsynede iagttager: Hvor mange snegle er med på billederne?


Posted on

Maj i haven

maj i haven
Havekalender

Sikke en april måned! Så dejligt påskevejr har vi vist sjældent haft, og så mange gode havedage. Nu står der maj på kalenderen, og selvom det er blevet lidt køligere, er vejret stadig til havearbejde – heldigvis.

  • Først og fremmest skal jeg huske at vande alle de større planter, jeg har flyttet til nye pladser eller plantet ud i april. Jeg er endelig blevet færdig med en foreløbig haveplan og begynder at have en ide om, hvad der skal være hvor i haven. Det er selvfølgelig bedre at vente til efteråret med at plante ud og plante om, men jeg er nok lidt utålmodigt anlagt, og nogle steder har større omlægninger gjort det nødvendigt at forsøge at flytte planter nu, hvis ikke de simpelthen skulle opgives. Blandt andet har jeg flyttet nogle roser og plantet forskellige bærbuske. En rhododendronbusk har jeg også flyttet, da den ikke ville trives, hvor den stod – bladene var helt gule og triste, og knopperne meget små. Den har fået en stor portion spagnum, noget surbundsgødning og nogle gode spandfulde vand, så den forhåbentlig kan komme godt i gang på det nye sted. Men den, og de andre ny- og omplantninger, skal stadig vandes i den første tid, med mindre vi får nogle ordentlige regnskyl.
  • De nysåede grøntsager og urter i køkkenhaven skal også holdes fugtige. Blandt andet har jeg sået rødbeder, radiser, kørvel og koriander i april. I maj følger så de fleste andre afgrøder i køkkenhaven. Den første spinat har jeg høstet, og når hele plantekassen med spinat er ryddet, sår jeg til igen. Jeg har 3-4 forskellige spinattyper, som jeg vil veksle med hen over sommeren. Bønner og majs, som elsker varme, er jeg i gang med at forspire indendørs. De kan plantes ud om et par uger.
  • Jeg er også godt i gang med at forspire diverse blomster til haven. Georgineknoldene fra sidste år har jeg suppleret med nogle nyindkøbte, og de er alle godt i gang med at spire. Jeg nipper topskuddene af, efterhånden som de kommer op, så planterne kan buske sig fra starten. Af en veninde har jeg fået nogle nysåede georgineplanter, som også er godt på vej op. Det samme er andre af de frostfølsomme løg og knolde, jeg har sat til forspiring: ranunkler, akeleje og gladiolus. Og desuden en række andre blomster, jeg har sået indendørs: Zinnia, purpursolhat m.fl. Selvom påsken har været varm, og lokalvejret ikke lover nattefrost foreløbig, tør jeg ikke plante ud før om et par uger. Det giver mig til gengæld tid til at få ryddet blomsterbedene for ukrudt først… Solsikker og morgenfruer vil jeg så på friland. Og roserne, som blev beskåret og gødet i april, skyder livligt – selv dem, jeg har flyttet – så mon ikke der bliver masser af fine blomster at se på, snuse til og plukke af til sommer…
  • Endelig er der jo tomat- og chiliplanterne indenfor i vinduet. De er ved at blive lidt ranglede og skal plantes ud meget snart. Jeg regner med at modtage mine nye kapillærcovers til kapillærkasserne en af dagene, og derudover vil jeg plante nogle af tomaterne ud i krukker. Dem, jeg planter i krukker, vil jeg nippe topskuddene af, så de busker sig mere. Er det ikke nok, må jeg finde på en form for espalier eller snore, de kan bindes op ad.
  • Så er der forårets store projekt: anlæg af en græsplæne i forhaven mod øst og langs husets nordside. I påsken fik vi fjernet en gammel flisebelægning, en lav hæk og nogle andre gamle planter. Tilbage i forhaven er nu kun den nye bøgehæk mod fortovet og det store magnolietræ (som blomstrer storslået netop nu!), og på nordsiden er der ryddet til græs i en bane mellem huset og et langstrakt bed langs hækken, hvor jeg har plantet de nye bærbuske. Efter at have ryddet det gamle væk, fyldte vi op med jord, som var gravet op andre steder i haven, og med kompost hentet på genbrugspladsen, og gravede det hele godt igennem. Nu venter vi på, at nogle gode regnbyger kan få jorden til at sætte sig lidt igen, inden vi planerer færdig, stamper let og sår græsset. Det er bedst at så, når vejrudsigten viser masser af gråvejr og regn. Ellers kommer vi til at skulle vande hele plænen, og det bliver hurtigt til et spild af både tid og vand. Til forhaven har jeg valgt en helt almindelig, tæt og slidstærk græsblanding, så ukrudtet ikke får mange chancer, og så vi kan gå hen over græsplænen uden at lave grimme mærker. Til nordsiden har jeg valgt en blanding, som er særligt egnet til skygge.
  • I maj skal haven selvfølgelig også bare nydes! Jeg har sat havemøblerne frem, og de første måltider er indtaget på terrassen – selv morgenmaden kunne vi sidde på terrassen med i påsken. I gårdhaven mod syd er der dejligt med sol og læ fra om morgenen til langt ud på eftermiddagen, og derefter er der sol på terrassen mod vest. Perfekt!
  • Jeg kommer nok også løbende til at brygge videre på haveplanerne, efterhånden som jeg får nye ideer og bliver klogere på, hvad der kan gro hvor. Jeg søger hele tiden råd hos venner og familie, på nettet, i mine havebøger, og hvor jeg ellers støder på havetips. Og så overvejer jeg at investere i et besøg af en havearkitekt, inden jeg for alvor begynder at lægge om i gårdhaven og mod vest…

Det kribler og krabler efter at komme i gang med det hele!

pæon

Posted on

Tomat og chili uden drivhus

haveprojekter
Haveprojekter

I slutningen af februar cyklede jeg for første gang i år en tur til havecentret. Målet var at hente såjord og et minidrivhus til forspiring af tomat- og chilifrø. Frøene havde jeg allerede købt på nettet, og de lå og lokkede i deres små poser på køkkenbordet.

Efter en hård hjemtur med 50 liter jord hen over cykelstyret gik jeg i sving. Jeg havde forinden læst lidt i mine havebøger og på nettet om, hvordan jeg skulle gribe opgaven an. Jeg har tit haft problemer med, at mine forspirede planter bliver ranglede og gule i bladene i vindueskarmen, men efter flytningen fra den lille etværelses sidste forår har jeg fået bedre muligheder for at styre lys- og temperaturforhold. Det skulle udnyttes! I samråd med min havelekture nåede jeg frem til følgende fremgangsmåde:

  • Først fyldte jeg såjord i minidrivhusets plantebakke. Det er vigtigt at vælge så- og priklejord, da almindelig plantejord indeholder for meget gødning til de helt spæde spirer. Jeg vandede jorden godt igennem og trykkede den lidt til. Herefter fordelte jeg forsigtigt tomat- og chilifrøene, et frø i hvert rum i plantebakken. Jeg sørgede selvfølgelig for at holde styr på, hvilke sorter jeg fik sået i hvilke rækker. Oven på frøene strøede jeg ½-1 cm ekstra jord, og så var frøene klar til spiring.
  • Tomat- og chilifrø spirer bedst ved stuetemperatur eller lidt varmere, så jeg satte dem inden for et stort østvendt vindue, på et skrivebord lige over en tændt radiator. Jeg satte låget på minidrivhuset over og dækkede det lidt af med en grøn affaldspose, så lyset ikke blev for stærkt. Når der dannede sig meget kondens på indersiden af låget, luftede jeg lidt ud, men ellers gjaldt det om at holde på fugten under spiringen.
  • Da de fleste af frøene var spiret, var tiden kommet til at flytte spirerne til et lidt køligere rum med masser af lys. Jeg havde læst mig til, at ranglede planter skyldes for høj temperatur og for lidt lys. Spirerne fik derfor eget værelse, med radiatoren slukket, et stort vindue mod syd og lidt ekstra elektrisk lys om aftenen, mens dagene endnu har været korte. Låget på drivhuset tog jeg af. I stedet har jeg løbende vandet, hvis jorden var ved at tørre ud.
  • Nu er spirerne rigtig godt på vej, og inden for den næste uges tid skal tomatplanterne plantes om i større potter – chilierne er ikke helt så langt fremme endnu, så de skal vente lidt. De nye potter skal ikke være for store, da rødderne udvikler sig bedst, hvis den ny potte bare er lidt større end den gamle. Eventuelt kan jeg plante om i større potter en enkelt gang mere, inden planterne havner på deres endelige plads. Ved ompotningen skal jorden ikke længere være såjord, men almindelig plantejord med gødning.
  • Der skal også gødning til ved vandingen, nu hvor planterne er nået ud over det første kim-stadie. Cirka hver anden gang jeg vander, hælder jeg lidt gødning ved – nogle gang i form af kold urtete og nogle gange lidt potteplantegødning.
  • Med mindre varme og mere lys er planterne blevet meget grønnere og mindre ranglede end de plejer. De stortrives simpelthen! De mindre ranglede planter giver også en bedre vækst, når de plantes ud, så forhåbentlig kan vi se frem til mange dejlige tomater og chili senere på året.
  • Når risikoen for nattefrost er ovre – formentlig midt i maj – skal planterne ud på deres endelige pladser…

…men hvor er det?

Vi har endnu ikke fået sat drivhus op i den nye have og når det heller ikke til sæsonen i år, da vi først skal have tømt brændeskuret og raget det ned for at få plads til drivhuset der, hvor vi gerne vil have det. Altså skal vi bruge en midlertidig løsning.

Nogle af planterne prøver vi at plante ud på friland i plantekasser op ad den sydlige facade i den lukkede gårdhave ved huset. Der vil de få masser af sol og varme, men udhænget vil skærme for regnen, så jeg tror, vi bruger kapillærkasser. Med vandingskasserne visner planterne ikke helt væk, når vi tager en tur i sommerhus i juli. Jeg har lagt billet ind på nogle af de nye kapillærcovers fra Land, der beskytter kapillærkasserne i flamingo og gør dem lidt kønnere at se på, så de også kan bruges uden for drivhuset. Desuden kan de fås med hjul under. På den måde kan jeg jo flytte rundt på mine tomatplanter, efterhånden som jeg finder ud af, hvor i gårdhaven de trives bedst.

Desværre ved jeg ikke helt, om de sorter, jeg har forspiret, egner sig til dyrkning på friland, så nogle af planterne skal have en mere beskyttet tilværelse. Vi har snakket om at lave et midlertidigt drivhus ved at flikke  nogle lægter sammen og klipse plastdug fast hen over – selvfølgelig med en eller anden form for åbning et sted, så man kan komme til at vande, og høste. Resten af planterne får måske lov at blive stående indenfor i vindueskarmen, men så skal vi nok for alvor sørge for at knipse sideskuddene, så de ikke breder sig for meget.

Næste år går det – forhåbentlig – løs med splinternyt drivhus, men indtil da tager vi det som en ekstra udfordring at få høsten i hus uden. Det bliver spændende, hvor godt det lykkes!

tomta-og-chili-uden-drivhus

Posted on

Juni i haven

juni i haven
Havekalender

Så blev det sommer!

I juni begynder forårets anstrengelser så småt at bære frugt i form af dejlige sommerafgrøder. Såtiden er dog endnu ikke helt forbi, men de fleste planter spirer dårligt i de hedeste sommermåneder, så det er ved at være sidste chance.

  • Tilbage i april såede jeg en masse spinat, salat og krydderurter i højbedene i haven. De vælter frem nu, og jeg har allerede serveret flere store skåle frisk salat og spinat til den tidlige sommers grillaftener. For at udnytte pladsen i mine højbede mest muligt har jeg prøvet at så spinat- og salatrækkerne ekstra tæt i år, og det er gået glimrende. Med kun ca. 10 cm mellem rækkerne har jeg et tæt grønt dække, som samtidig kvæler det ukrudt, der måtte være – perfekt! Jeg starter med at plukke let af de spæde blade og lader derefter planterne gro lidt mere til, inden jeg høster helt i bund, når planterne begynder at blomstre og holder op med at sætte nye blade. De første par rækker er høstet nu, så jeg kan godt nå at så et hold mere, som kan være klar om nogle uger. Derefter må spinatdyrkningen holde en lille pause indtil sensommeren, hvor jeg forhåbentlig kan nå at så og høste endnu en gang.
  • Jordbærplanterne blomstrer løs, og om alt går vel, kan det blive til friske jordbær med fløde i midten eller slutningen af måneden. Verdens bedste dessert!
  • I drivhuset begynder tomat- og chiliplanterne for alvor at tage fat. De skal bindes op, så de ikke vælter og knækker, og tomaterne skal have knebet sideskuddene af. Både chili og tomater blomstrer allerede, og de første små grønne tomater er begyndt at dannes. Om et par uger kan de første spises, håber jeg.
  • De planter, jeg har forspiret i drivhuset, skal plantes ud. Det gælder både majs og diverse bønner, der efterhånden trænger til mere plads at brede sig på.
  • En del bønner har jeg ikke forspiret. De skal også sås nu, direkte på friland. Bønner kan godt lide varme, men på den anden side skal de også nå at spire og vokse til, inden sommeren er omme. De tørre bønnefrø lægges i vand et halvt til et helt døgn inden såningen – så spirer de bedre. Stangbønnerne skal have noget at klatre op ad. Jeg vil så mine i højbede med espalier. Det er ikke kun praktisk, men også dekorativt. Buskbønnerne er lettere at have med at gøre, da de ikke behøver noget at klatre på. Til gengæld er de også knap så dekorative.
  • Jeg nåede aldrig at forspire squash, men jeg kan lige nå at så dem nu på friland. De skyder heldigvis hurtigt – især de grønne – og kan godt nå at vokse til, selvom de bliver sået lidt sent.
  • Urskoven af forspirede planter hjemme fra vindueskarmen er efterhånden ved at være flyttet ud i drivhus og have. Dermed kan jeg forhåbentlig se frem til både auberginer, artiskokker og meget andet i løbet af sommeren.
  • Kartoflerne, som blev lagt i april, har alle sat top og trænger til at blive hyppet. De første skulle kunne høstes i slutningen af måneden – mmm…

God sommer i haven!

jordbær

Posted on

April i haven

Havekalender

Der kommer til at ske så meget i haven i april, så det næsten ikke er til at remse det hele op, men her kommer nogle af de vigtige ting:

  • Først og fremmest skal der luges godt, mens ukrudtet endnu ikke har fået så godt fat – det sparer meget besvær senere på sæsonen. Især kvikgræsset er betydeligt nemmere at få til at slippe jorden i det tidlige forår, end når det for alvor begynder at gro.
  • Roserne skal klippes godt tilbage. Mine roser i kolonihaven blev først plantet sidste år, så det virker lidt voldsomt at beskære allerede, men for at få gode, tætte rosenbuske er det vigtigt at skære godt ned hvert år, så planterne forgrener sig fra bunden. Alle døde grene skal fjernes, da de er lette ofre for svampesygdomme, som kan brede sig til hele planten.
  • Græsset skal klippes første gang. Det er en god ide at vælge plæneklipperens højeste indstilling de første gange, indtil græsset har fået rigtigt godt fat igen efter vinteren. Jeg har fået ny håndskubber i julegave og glæder mig til at tage den i brug!
  • Jeg er allerede lidt sent ude med at forspire sommerblomster, men håber det kan nås endnu. Blandt andet har jeg frø til citron- og appelsintagetes – de har begge helt fantastisk duft og farve og er samtidig gode til at skræmme gulerodsfluer væk. Når de er klar til det, er det derfor en rigtig god ide at plante dem ud tæt på gulerødderne. Havde jeg været lidt tidligere ude med forspiringen, skulle jeg have været i gang med at hærde sommerblomsterne til udplantning sidst på måneden. Nu må det nok vente til begyndelsen af maj. Til gengæld kan jeg måske snyde lidt med nogle sommerblomster fra plantecentret. Det er svært ikke at lade sig friste, når man ser de mange fine farver og former.
  • Der skal også sættes gang i forspiring af tomat-, agurk- og diverse chiliplanter, så de er klar til udplantning i drivhuset i maj.
  • Årets læggekartofler er allerede lagt til spiring. De skal lægges i jorden sidst på måneden. Til den tid skal der også sættes løg. Jeg har anskaffet sætteløg til både rødløg, skalotteløg og hvidløg. Næste år vil jeg prøve at forspire løgfrøene selv, tror jeg, men i år er det blevet den lette løsning med sætteløg, lige klar til at stikke i jorden.
  • Når jordtemperaturen når 10 grader, skal der sås radiser, gulerødder, persillerødder, pastinakker, spinat, salat, grønkål og rødbeder. Det er en god ide at så radiser mellem gulerødder, persillerødder og pastinakker. Radiserne spirer hurtigt og kan derfor bruges til at markere rækkerne med rodfrugterne, som spirer langsomt. Så kommer man ikke så let til at gå dem for nær med hakkejernet. Radiserne skal ikke sås for tæt mellem de andre frø. Et radisefrø for hver 6-8 cm er passende. Så tager radiserne ikke over, men fungerer som ammeplanter, der beskytter de andre planter, mens de spirer.
  • I højbede går jordtemperaturen hurtigere i vejret. Det giver mulighed for at så lidt tidligere. Krydderurter som purløg og persille er blandt de afgrøder, jeg vil så i højbede og krukker allerede i april, men også gulerødder og mange andre grøntsager vil jeg give et forspring i højbedene.
  • Der skal også sås ærter. Sidste år lavede jeg mig et par fine ærtestativer af armeringsjern, som hurtigt rustede, så de kom til at matche mine højbede, der har samme rustrøde overflade. Det så flot ud og var meget praktisk, så ærtestativerne skal helt sikkert genbruges i år.
  • Vinplanten i havestuen i det lille kolonihavehus blev ramt af meldug sidste år. Jeg var nødt til at skære vinstokken helt ned, så det er lidt spændende, om den skyder igen i år. Under normale omstændigheder ville den så småt begynde at blomstre i løbet af april. Jeg må se, hvad der sker.
  • En kollega har lovet mig nogle stikkelsbærbuske. De skal også plantes i april, som er et godt tidspunkt at plante løvfældende planter.
  • I første omgang skal jeg nyde de mange flotte tulipaner, som netop nu er på vej op af jorden. Jeg kan godt lide at blande tulipaner i mange forskellige farver i en buket, men en af mine favoritter er en helt mørklilla tulipan, der ser næsten sort ud, lige inden den rigtig springer ud. Jeg skal helt sikkert have sat mange flere tulipanløg i haven med tiden – jeg er altid på udkig efter fine sorter at supplere med.

Endelig forår!

Posted on

Marts i haven

marts i haven
Havekalender

Marts måneds gøremål i haven:

  • I februar blev de første frø sået i små potter til forspiring i vindueskarmen. Jeg såede blandt andet porrer, persille og – som et nyt eksperiment – kapers. I denne måned er det radiser, salat, spinat, kål, forårsløg, dild, kørvel, tomat og flere andre, der står for tur. Jeg følger op med billeder, når de rigtigt begynder at spire!
  • I slutningen af marts skal der lægges kartofler til spiring et mørkt og køligt sted. Et godt tip er at lægge dem i gamle æggebakker. Enden med de små knopper, der senere bliver til spirer, vendes opad. På den måde vokser spirerne med det samme i den rigtige retning. Samtidig vælter kartoflerne ikke så let rundt mellem hinanden, så spirerne knækker.
  • Drivhuset er endnu ikke blevet renset ud efter sidste sæson, da alting stadig er koldt og frossent i haven. I marts er der dog ingen vej udenom. Alt skal vaskes ned, så bladlus, meldug mm. ikke bliver videreført til den nye sæson. De gamle plantesække fra kapilærkasserne og al jorden i krukker og potter skal skiftes ud. Det er en god ide at lægge nye plantesække ind i drivhuset med det samme – og gerne et par ekstra til at fylde krukker og potter med senere. I mørke plasticsække bag drivhusets glas bliver jorden varmet godt op, inden den skal bruges. Jorden skal være 7-8 grader varm, før selv de tidlige urter vil trives. Den gamle jord vil jeg genbruge i mine nye højbede til jordbær, blandet op med kompost og gødning.
  • I det hele taget skal jorden i køkkenhaven gødes hen mod slutningen af måneden – hvis ellers frosten til den tid er ved at være af jorden. Haveforeningen skulle gerne få et læs god kogødning hjem. Derudover må jeg se, hvor langt indholdet i min kompostbeholder rækker.
  • Frugttræerne skal også gødes tidligt. Mine frugttræer – to æbletræer og et kirsebærtræ – står midt i græsplænen, så der kan jeg ikke grave den friske kogødning ned. Jeg må i stedet sprede en god organisk gødning ud over græsset under hele kronen.
  • Frem for alt er marts måned tid til at nyde det spæde forår i haven. Dejlige er ikke mindst de mange krokus i forskellige farver. Krokus er også fine at tage med ind og sætte i en lille vase eller krukke. De afplukkede blomster holder sig et par dage i vand. Graver man blomsterne op med løg og det hele, holder de længere, og løgene kan lægges tilbage i haven, når de er afblomstret – så kommer de igen til næste år. I stuen pynter i øvrigt stadig de grene, jeg skar i haven i februar, med store knopper, der er lige på nippet til at springe i blomst. Der er selvfølgelig billeder på vej…

Endelig er ved at blive havetid!

krokus

Posted on

Frø før spirer

Haveprojekter

Utålmodig efter at komme i gang med havesæsonen har jeg her i januar gennemgået mit lager af frø og sorteret dem efter, hvornår de skal sås. Det viste sig at være umagen værd med en oprydning. Pludselig dukkede den der pose squashfrø op, som jeg bare ikke kunne finde, da squashene skulle sås sidste forår. Andre frø havde jeg helt glemt, at jeg havde. For eksempel de frø til feldsalat og spidskål, som skulle have været sået i sensommeren. Jeg må håbe, at frøene stadig vil spire i år.

Det leder mig til den anden gevinst ved frøsorteringen: forventningens glæde. Nu er jeg endnu mere utålmodig efter at få frø i jorden og jord under neglene igen!

Men ikke mindst bragte den lille oprydning i frølageret hyggelige minder frem. Minder om sidste års solsikker, som jeg omhyggeligt har taget frø af, både i min egen have og hvor jeg ellers har set fine solsikker (jeg må hellere lade være med at afsløre hvor – jeg fik vist ikke altid spurgt om lov…). Minder om besøg i haven af forældre og svigerforældre, som  havde taget frø med fra landbohaverne i Jylland. Minder om bazaren i Damaskus, hvor jeg fandt en flot gul æske med frø til de karakteristiske små hvide auberginer, der pludselig får den engelske betegnelse egg-plant til at give meget mere mening. Minder om min lokale grønthandlers undrende ansigt, da jeg spurgte, om korianderfrøene i den kulørte king-size pose på krydderihylden mon ville spire, hvis jeg såede dem (det ville de, viste det sig!).

Det bedste er, at denne vinters forventninger bliver til næste vinters haveminder. Det må være en af mine ambitioner for havearbejdet i år, at jeg husker at tage frø og stiklinger af mange flere af mine egne planter, så minderne kan leve videre, i bogstaveligste forstand, de næste mange år!

frøsortering

Posted on

Februar i haven

havekalender februar
Havekalender

Februar måneds gøremål i haven ligner på mange måder januars – ikke mindst fordi januar måned viste sig fra en usædvanligt vinteragtig side, og de fleste tidlige forårstegn stadig lader vente på sig:

  • Gøre rent i havehuset, især omkring vinen, der sidste år blev ramt af meldug og derfor måtte skæres ned i utide. For at undgå et nyt angreb i år, er det vigtigt at få gjort godt rent omkring stokken, og evt. forebygge med svovl.
  • Bestille højbede til nye jordbærkasser langs vestsiden af havehuset. Det skal igen være den rustne udgave af Land Højbedes plantekasser i metal.
  • Skære et par grene af forsythia og kirsebær til fremdrivning af blomstrende grene i krukker i stuen derhjemme. Måske må jeg også få en gren af naboens magnolia – de er så fine! Grenene skal sættes i vand og gerne overbruses et par gange om dagen med lunkent vand for at sætte gang i knopskydningen. Nogle dages ophold i et køligt, mørkt rum kan være en god mellemstation mellem den kolde have og den varme stue, men sådan et har jeg ikke, så jeg må bare håbe, det går alligevel.
  • Plukke de første erantis og vintergækker med ind. De pynter sådan i et lille glas eller æggebæger på spisebordet. De er ikke dukket frem endnu i år, men forhåbentlig kommer de i løbet af februar…
  • Lægge fuglefrø ud til småfuglene i haven. Med så hård en vinter har fuglene brug for lidt hjælp for at klare sig, og samtidig er det hyggeligt at sidde indenfor og kigge ud, når de hakker løs på frøene. Fuglene i baggården har fået jævnligt den sidste tid, og selvom jeg af gode grunde ikke har udsigt til kolonihaven fra stuevinduet derhjemme, skal fuglene i kolonihaven også have noget at leve af!
  • Forspire frø til udplantning i haven og drivhuset i løbet af foråret. Det lykkedes ikke at skaffe så- og priklejord til den planlagte tyvstart i januar, men det er også først her i februar, at lyset er ved at være kraftigt nok til at sætte spiringen rigtigt i gang. Tomat og chili er et must. Jeg skal også prøve med kapersfrø i år. Og salat og radiser kan godt forspires allerede nu og sættes ud til tidlig dyrkning i drivhuset senere.
  • Plante figengrene ud i krukker.
  • Lægge masser af haveplaner…

erantis

Posted on

Januar i haven

Havekalender

Januar måneds gøremål i haven:

  • Rydde op i have, havehus, drivhus og redskaber.
  • Kigge til georgineknoldene i kælderen: har de det for tørt, for fugtigt eller lige tilpas?
  • Lægge planer for den nye sæson: hvilke afgrøder hvor, omlægning af havesti og bede i forhaven og på husets vestside.
  • Sortere frø efter hvornår de skal sås og bestille nye om nødvendigt.
  • Forspire de første frø til tidlige tomat- og chiliplanter, artiskokker og måske et par andre ting hjemme i den lune vindueskarm.
  • Drive de første fine, blomstrende grene frem i drivhuset eller hjemme i stuen.
  • Nyde havens andre små forårstegn hen mod slutningen af måneden, hvis ikke de gemmer sig under dyner af sne…

vintergæk