Posted on

Juni i haven

havekalender
Havekalender

Det er blevet sommer i haven og tid til at nyde forårets anstrengelser. For eksempel henslængt i solen med noget koldt at drikke og en god bog. Eller med at nusse rundt og nyde det hele på nært hold, mens man tager sig af nogle af de haveopgaver, som stadig venter…

  • Den vigtigste opgave i disse varme dage er selvfølgelig at vande. Jeg har efterhånden fået plantet en skov af tomat- og chiliplanter ud i krukker, spande og plantekasser i gårdhaven, og de kræver vand! Det gør i endnu højere grad også den agurkeplante og den wasabiplante, jeg har købt og plantet ud. Og alle blomsterne i krukker, og de nyspirede solsikker langs den vestvendte mur i gårdhaven, og og og … Heldigvis, kan man næsten sige, har hanen til vandslangen sat sig uhjælpeligt fast, så indtil vi får fat i en vvs-mand, må vi slæbe alt vand ud i kander, vi fylder indenfor i køkkenet eller under bruseren. Det er ganske vist besværligt, men så modstår vi i hvert fald fristelsen til at vande alt i haven bare for en sikkerheds skyld – og dermed at bidrage alt for meget til udtømningen af vores allesammens dyrebare vandressourcer.  For at udnytte vandet mest muligt, vander vi helst morgen eller aften, så vandet ikke når at fordampe i middagsvarmen, inden planterne får glæde af det. Vi skal altså også have sat den regnvandstønde op!
  • En anden næsten daglig opgave for tiden er at bekæmpe bladlus på roserne. De har kastet sig grådigt over omkring hver anden af de mange roser i haven, og jeg forsøger med den forholdsvis blide metode at sprøjte med sæbespånevand. Vi har anskaffet en trykpumpe til formålet, men jeg synes alligevel, det er ved at være lidt trættende med sprøjtningerne, da bladlusene åbenbart er temmelig hårdnakkede og endnu ikke helt har givet op efter at have fået rigeligt med sæbevand omkring fem gange. I det mindste er det lykkedes at holde dem så meget nede, at de ikke har nået at æde ret meget løs, og flere af roserne er nu lige på nippet til at springe ud med fine blomster. Måske skal jeg prøve at købe nogle bladlusspisende biller, der kan holde resten af bladlusene nede. Jeg ved bare ikke, om de bliver, når man sætter dem ud på friland. Jeg må spørge i plantecentret.
  • For nu at blive ved skadedyrene er dræbersneglene også vågnet op til dåd. Det tørre vejr den seneste uges tid hjælper ganske vist med at holde dem i ave, men de regnvejrsdage, der gik forud, var åbenbart nok til at en hel del æg fra sidste år er klækket. Foreløbig har de ikke bredt sig i hele haven, men holder til under en af bonderoserne, en klynge snart afblomstrede kornblomster og en stor klynge høstanemoner. Jeg samler dem ind så tit, jeg kan, og hælder dem over med kogende vand. Og så overvejer jeg igen, om ikke de højbede, vi skal have sat op i forbindelse med den planlagte omlægning af haven, skal have sneglekant. Det er bare ikke lækkert med dræbersnegle i salatbedet!
  • Efterhånden er det også tid til at begynde at nippe skud, ikke kun på tomatplanterne, men også på vinen under halvtaget på terrassen. Sidste år gav vinen næsten ingen druer, så jeg brugte en del krudt på at undersøge, hvad det kunne skyldes. Jeg fandt frem til at en for hård beskæring kunne være en del af årsagen, så i vinter prøvede jeg med en blidere beskæring. Hvad enten det nu er beskæringen eller noget andet, som har hjulpet, så er der i år allerede en hel del blomsterklaser på planten. Det lover godt!
  • Plænen skal selvfølgelig også slås løbende. Den er ikke ret stor, så det er ikke noget stort problem, selv ikke med håndskubberen. Men forhåbentlig bliver der snart mere græs at slå i haven. Efter at have ryddet og grovplaneret til græs både i forhaven mod øst og langs husets nordside, hvor der tidligere bare var fliser, har regnen i maj fået lov at hjælpe med at få jorden til at sætte sig lidt. Dermed mangler vi bare at stampe let efter og jævne helt ud, før vi er klar til at så græs. Det skal så til gengæld også vente til endnu en regnvejrsperiode, så græsset ikke bliver svedet helt af fra starten. Det er vigtigt at få fjernet bløde huller i den gennemgravede jord og at få lavet et jævnt fald væk fra huset, så vi ikke får kæmpepytter eller vand i kælderen, når det regner stærkt.
  • Man plejer vist at sige, at hækken skal klippes inden Sankt Hans.  Ligusterhækken ind til naboen er faktisk også begyndt at trænge lidt. Det er en frygteligt lang hæk, så det kan være, vi bliver nødt til at tage den over nogle omgange med hæksaksen – eller skiftes til at klippe og hvile armene… Bøgehækken ud mod vejen, som vi plantede i efteråret, tror jeg, det endnu er for tidligt at klippe i, men det er vist også en af de ting, jeg skal søge lidt råd om.
  • En anden plante, som til gengæld helt sikkert skal studses, er en stor efeu med blanke, vintergrønne blade. Den stod som en enorm søjle, en meter i diameter og omkring to i højden, i et hjørne af gårdhaven og tog udsynet fra et af værelserne. Derfor savede jeg toppen af den i foråret, så den nu er knap en meter høj. På den måde fik jeg også afklaret, om der gemte sig en anden plante eller en form for espalier i midten. Det gjorde der ikke – kun en række meget tykke stammer. Efter at den har sat en masse friske skud ud over de bare, afsavede områder, kan jeg nu klippe den til som en nydelig kugle.
  • Jeg skal selvfølgelig heller ikke glemme at høste og nyde de afgrøder i køkkenhaven, som allerede er klar, og at genså hvor det er muligt. Første hold spinat er spist, og andet hold er sået. Salaten er vi også i fuld gang med, og krydderurterne. Der er efterhånden til en god omgang kørvelsuppe, og jeg har spist frisk koriander i alt undtagen min morgenmüsli de seneste dage.

Jeg gik løs med kameraet en solrig morgen i sidste uge efter et par gode nattebyger…

juni i haven

Posted on

April i haven

april-i-haven
Havekalender

Endelig er det blevet forår! Mens haven har været frosset ned i vinterkulden, har jeg været travlt optaget af alt muligt andet, men nu har duften af forårslun muldjord igen taget magten over mig, og jeg er i fuld gang med alverdens haveplaner – og ikke mindst med at så og spire.

  • Første opgave i haven her i april bliver oprydning. Vi er så småt i gang, men der er en del at rydde op på. Desværre drejer det sig ikke kun om visne planterester, men også om store dynger af jord og sand fra et gravearbejde i efteråret, hvor vi fik lagt nye kloakrør i jorden. Det er bare at tage fat med skovl og trillebør. En del af jorden skal vi gemme, da vi har planer om at anlægge nogle store højbede til køkkenhaven enten denne eller næste sommer – men den behøver jo ikke ligge i store dynger midt på terrassen…
  • En anden opgave bliver at konstruere vores eget lille midlertidige drivhus af plastdug til nogle af de mange fine små chili- og tomatplanter, jeg har forspiret i vindueskarmen. Det rigtige drivhus får vi ikke klar før til næste sæson, så der skal tænkes i nødløsninger imens. Vi regner også med at sætte nogen af planterne på friland, og nogle enkelte får måske lov at blive indenfor i vindueskarmen.
  • Ukrudtet skal der også gøres noget ved. Det er om at komme i gang tidligt, inden rødderne får for godt fat i jorden. Selv kvikgræs og mælkebøtter kan man faktisk få ram på i denne tid, så jeg må ud på knæ. Der skyder uhyggeligt meget ukrudt op mellem fliserne, og jeg forsøgte sidste år at komme det til livs – bare på den ene side af huset – men måtte opgive til sidst, da vi havde travlt med at bygge om indvendigt. I år har jeg stadig travlt med alt muligt, men ambitionerne må jeg da have lov at have alligevel. Hvis jeg nu kommer tidligt i gang, har jeg en chance!
  • Så til det rigtig sjove: såning. Jeg har allerede sat et par små plantekasser op og sået spinat og hestebønner. Uha, jeg glæder mig til at kunne sætte tænderne i den friske, sprøde spinat! Plantekasserne har jeg sat på den luneste plet i gårdhaven, så mon ikke der er en god chance for tidlig høst… De første rødbeder kan jeg også snart så, og så skal jeg have lagt kartofler til spiring snarest. Sidst på måneden kan jeg lægge dem og sætte løg. Køkkenhaven får i år lov til at brede sig i gårdhaven mod syd, da vi har store planer om at lægge stykket mod vest helt om. Det ville være ærgerligt at have sået og plantet løs for så at måtte grave det hele op igen.
  • Lige uden for vinduet strutter knopperne på forsytiaen. Svigermor siger, at roserne skal beskæres, når forsytiaen blomstrer, så det kan ikke vare længe. Der er indtil videre ikke ret mange planter i haven ud over forsytia og roser, som må have været vores forgængeres favoritter. Med andre ord bliver det ikke til at overse, når det er tid at beskære roserne, og det bliver helle ikke nogen helt lille opgave at overse at få det gjort. Jeg har aldrig prøvet at beskære roser før, da jeg plejer at være mest til buskroser, der ikke kræver helt så megen beskæring, men med de mange fine roser i haven, må jeg hellere få det lært. Jeg må i gang med havebøger og –blogs.
  • Hen mod slutningen af måneden kommer jeg til at følge spændt med i, hvordan knopperne på den nye bøgehæk ud mod fortovet i forhaven udvikler sig. Vi fik den endelig plantet i november – næsten i sidste øjeblik inden frosten satte ind og gjorde jorden umulig at arbejde med. Jeg elsker nyudsprungne bøgeblade og krydser bare fingre for, at alle planterne har overlevet omplantningen og vinterfrosten.
  • Bag bøgehækken i forhaven står et ualmindelig stort og flot magnoliatræ. Det blomstrede netop, da vi overtog huset i starten af maj sidste år, men med lidt held går det i gang sidst i denne måned. I forbindelse med vores gravearbejde i efteråret fik vi gravet en frygteligt forvokset tjørnehæk og en kæmpemæssig tuja op, som var ved at drukne den stakkels magnolia, så i år kommer den forhåbentlig rigtig til sin ret. Vi har planer om at plante til med smukke blomstrende buske i forhaven – i en moderat størrelse, der ikke drukner magnoliaen – men i første omgang vil vi fjerne en gammel flisebelægning, planere og så noget græs, til vi har fået beplantningen planlagt ordentligt.

Ja, der er nok af planer og alt for lidt tid – men mange dejlige forårstimer i haven forude!

krokus

Posted on

Vinbeskæring for begyndere

haveprojekter
Haveprojekter

Så passerede juledagene – og dermed det ideelle tidspunkt for beskæring af vin. Omkring juletid er saftspændingen i vinstokkene allerlavest, og dermed undgår man, at de afklippede grene ‘græder’ efter beskæringen. Min far mener, beskæringen skal klares 1. juledag kl. 12. Der sad jeg over julefrokosten, så jeg må indrømme, at det ikke blev før 3. juledag. Men nu er det gjort!

Jeg har sammen med mit nye hjem overtaget to kæmpestore, gamle vinstokke, som breder sig under halvtaget på en overdækket terrasse. I den forgangne sommer har de skudt masser af lange grene med fint grønt løv, men de har næsten ikke båret druer. En veninde, som er botaniker, mener at de har været beskåret for hårdt sidste vinter. Der skal være nogle stubbe tilbage af det seneste års grene, når man beskærer, siger hun. Det er skuddene fra de stubbe, der får blomster og druer det kommende år.

Næ nej, har min far og flere andre sagt. En gammel vin, som ikke skal vokse sig større, skal bare skæres helt tilbage til hovedstammen, og så skal den nok skyde livligt og bære masser af druer. Problemet med de meget få druer skyldes nok snarere mangel på vand og gødning i forsommeren og måske den kolde vinter sidste år.

Hmm…

Med så modstridende meldinger har jeg måttet søge mere information på nettet. Jeg fandt en grundig artikel om beskræring af vin på haveportalen UdeDanmark, som forklarer de forskellige meldinger og afklarer striden. Ifølge artiklen varierer det fra sort til sort, hvor hårdt en vin skal beskæres. På nogle vinsorter kan man skære næsten ind til stammen, da en enkelt eller to knopper på en afklippet stub – også kaldet en spore – typisk vil være nok til at få vinbærende skud. På andre er de inderste knopper golde, og man skal derfor lade op til otte knopper sidde tilbage på hver stub.

Jeg har valgt en gylden middelvej og forsøgt mig med at efterlade 3-4 knopper på hver stub. Får jeg stadig ingen druer, må jeg prøve at efterlade endnu længere stubbe næste år. Får jeg omvendt mange druer, selv fra de inderste knopper, må jeg beskære lidt hårdere næste vinter, så der bliver mere saft og kraft til hver enkelt drueklase.

Afstanden mellem stubbene er et andet område, hvor jeg må prøve mig lidt frem. Jeg har efterladt 5-7 stubbe pr. meter af hovedstammen. De andre af sommerens grene har jeg klippet af helt inde ved stammen. På den måde undgår jeg forhåbentlig, at vinen breder sig for meget. Samtidig skulle der gerne skyde nogle nye grene ud helt inde fra hovedstammen – de såkaldte vanskud. De vil ikke bære druer det kommende år, men kan bruges til stubbe, når jeg beskærer igen næste vinter. Dermed undgår jeg for mange knudrede udvækster med stubbe på stubbe på stubbe…

Jeg krydser fingre for, at jeg har ramt et niveau for beskæring, der giver druer. Så må jeg optimere beskæringen de kommende år, efterhånden om jeg lærer mine vinstokke bedre at kende. Derudover skal jeg selvfølgelig huske at gøde og vande rigtigt og at beskære løbende hen over sommeren, så planterne ikke bruger alt krudtet på at sætte løv. Forhåbentlig er der masser af saftige druer i vente…

beskæring af vin

Posted on

April i haven

Havekalender

Der kommer til at ske så meget i haven i april, så det næsten ikke er til at remse det hele op, men her kommer nogle af de vigtige ting:

  • Først og fremmest skal der luges godt, mens ukrudtet endnu ikke har fået så godt fat – det sparer meget besvær senere på sæsonen. Især kvikgræsset er betydeligt nemmere at få til at slippe jorden i det tidlige forår, end når det for alvor begynder at gro.
  • Roserne skal klippes godt tilbage. Mine roser i kolonihaven blev først plantet sidste år, så det virker lidt voldsomt at beskære allerede, men for at få gode, tætte rosenbuske er det vigtigt at skære godt ned hvert år, så planterne forgrener sig fra bunden. Alle døde grene skal fjernes, da de er lette ofre for svampesygdomme, som kan brede sig til hele planten.
  • Græsset skal klippes første gang. Det er en god ide at vælge plæneklipperens højeste indstilling de første gange, indtil græsset har fået rigtigt godt fat igen efter vinteren. Jeg har fået ny håndskubber i julegave og glæder mig til at tage den i brug!
  • Jeg er allerede lidt sent ude med at forspire sommerblomster, men håber det kan nås endnu. Blandt andet har jeg frø til citron- og appelsintagetes – de har begge helt fantastisk duft og farve og er samtidig gode til at skræmme gulerodsfluer væk. Når de er klar til det, er det derfor en rigtig god ide at plante dem ud tæt på gulerødderne. Havde jeg været lidt tidligere ude med forspiringen, skulle jeg have været i gang med at hærde sommerblomsterne til udplantning sidst på måneden. Nu må det nok vente til begyndelsen af maj. Til gengæld kan jeg måske snyde lidt med nogle sommerblomster fra plantecentret. Det er svært ikke at lade sig friste, når man ser de mange fine farver og former.
  • Der skal også sættes gang i forspiring af tomat-, agurk- og diverse chiliplanter, så de er klar til udplantning i drivhuset i maj.
  • Årets læggekartofler er allerede lagt til spiring. De skal lægges i jorden sidst på måneden. Til den tid skal der også sættes løg. Jeg har anskaffet sætteløg til både rødløg, skalotteløg og hvidløg. Næste år vil jeg prøve at forspire løgfrøene selv, tror jeg, men i år er det blevet den lette løsning med sætteløg, lige klar til at stikke i jorden.
  • Når jordtemperaturen når 10 grader, skal der sås radiser, gulerødder, persillerødder, pastinakker, spinat, salat, grønkål og rødbeder. Det er en god ide at så radiser mellem gulerødder, persillerødder og pastinakker. Radiserne spirer hurtigt og kan derfor bruges til at markere rækkerne med rodfrugterne, som spirer langsomt. Så kommer man ikke så let til at gå dem for nær med hakkejernet. Radiserne skal ikke sås for tæt mellem de andre frø. Et radisefrø for hver 6-8 cm er passende. Så tager radiserne ikke over, men fungerer som ammeplanter, der beskytter de andre planter, mens de spirer.
  • I højbede går jordtemperaturen hurtigere i vejret. Det giver mulighed for at så lidt tidligere. Krydderurter som purløg og persille er blandt de afgrøder, jeg vil så i højbede og krukker allerede i april, men også gulerødder og mange andre grøntsager vil jeg give et forspring i højbedene.
  • Der skal også sås ærter. Sidste år lavede jeg mig et par fine ærtestativer af armeringsjern, som hurtigt rustede, så de kom til at matche mine højbede, der har samme rustrøde overflade. Det så flot ud og var meget praktisk, så ærtestativerne skal helt sikkert genbruges i år.
  • Vinplanten i havestuen i det lille kolonihavehus blev ramt af meldug sidste år. Jeg var nødt til at skære vinstokken helt ned, så det er lidt spændende, om den skyder igen i år. Under normale omstændigheder ville den så småt begynde at blomstre i løbet af april. Jeg må se, hvad der sker.
  • En kollega har lovet mig nogle stikkelsbærbuske. De skal også plantes i april, som er et godt tidspunkt at plante løvfældende planter.
  • I første omgang skal jeg nyde de mange flotte tulipaner, som netop nu er på vej op af jorden. Jeg kan godt lide at blande tulipaner i mange forskellige farver i en buket, men en af mine favoritter er en helt mørklilla tulipan, der ser næsten sort ud, lige inden den rigtig springer ud. Jeg skal helt sikkert have sat mange flere tulipanløg i haven med tiden – jeg er altid på udkig efter fine sorter at supplere med.

Endelig forår!