Posted on

Maj i haven

maj i haven
Havekalender

Sikke en april måned! Så dejligt påskevejr har vi vist sjældent haft, og så mange gode havedage. Nu står der maj på kalenderen, og selvom det er blevet lidt køligere, er vejret stadig til havearbejde – heldigvis.

  • Først og fremmest skal jeg huske at vande alle de større planter, jeg har flyttet til nye pladser eller plantet ud i april. Jeg er endelig blevet færdig med en foreløbig haveplan og begynder at have en ide om, hvad der skal være hvor i haven. Det er selvfølgelig bedre at vente til efteråret med at plante ud og plante om, men jeg er nok lidt utålmodigt anlagt, og nogle steder har større omlægninger gjort det nødvendigt at forsøge at flytte planter nu, hvis ikke de simpelthen skulle opgives. Blandt andet har jeg flyttet nogle roser og plantet forskellige bærbuske. En rhododendronbusk har jeg også flyttet, da den ikke ville trives, hvor den stod – bladene var helt gule og triste, og knopperne meget små. Den har fået en stor portion spagnum, noget surbundsgødning og nogle gode spandfulde vand, så den forhåbentlig kan komme godt i gang på det nye sted. Men den, og de andre ny- og omplantninger, skal stadig vandes i den første tid, med mindre vi får nogle ordentlige regnskyl.
  • De nysåede grøntsager og urter i køkkenhaven skal også holdes fugtige. Blandt andet har jeg sået rødbeder, radiser, kørvel og koriander i april. I maj følger så de fleste andre afgrøder i køkkenhaven. Den første spinat har jeg høstet, og når hele plantekassen med spinat er ryddet, sår jeg til igen. Jeg har 3-4 forskellige spinattyper, som jeg vil veksle med hen over sommeren. Bønner og majs, som elsker varme, er jeg i gang med at forspire indendørs. De kan plantes ud om et par uger.
  • Jeg er også godt i gang med at forspire diverse blomster til haven. Georgineknoldene fra sidste år har jeg suppleret med nogle nyindkøbte, og de er alle godt i gang med at spire. Jeg nipper topskuddene af, efterhånden som de kommer op, så planterne kan buske sig fra starten. Af en veninde har jeg fået nogle nysåede georgineplanter, som også er godt på vej op. Det samme er andre af de frostfølsomme løg og knolde, jeg har sat til forspiring: ranunkler, akeleje og gladiolus. Og desuden en række andre blomster, jeg har sået indendørs: Zinnia, purpursolhat m.fl. Selvom påsken har været varm, og lokalvejret ikke lover nattefrost foreløbig, tør jeg ikke plante ud før om et par uger. Det giver mig til gengæld tid til at få ryddet blomsterbedene for ukrudt først… Solsikker og morgenfruer vil jeg så på friland. Og roserne, som blev beskåret og gødet i april, skyder livligt – selv dem, jeg har flyttet – så mon ikke der bliver masser af fine blomster at se på, snuse til og plukke af til sommer…
  • Endelig er der jo tomat- og chiliplanterne indenfor i vinduet. De er ved at blive lidt ranglede og skal plantes ud meget snart. Jeg regner med at modtage mine nye kapillærcovers til kapillærkasserne en af dagene, og derudover vil jeg plante nogle af tomaterne ud i krukker. Dem, jeg planter i krukker, vil jeg nippe topskuddene af, så de busker sig mere. Er det ikke nok, må jeg finde på en form for espalier eller snore, de kan bindes op ad.
  • Så er der forårets store projekt: anlæg af en græsplæne i forhaven mod øst og langs husets nordside. I påsken fik vi fjernet en gammel flisebelægning, en lav hæk og nogle andre gamle planter. Tilbage i forhaven er nu kun den nye bøgehæk mod fortovet og det store magnolietræ (som blomstrer storslået netop nu!), og på nordsiden er der ryddet til græs i en bane mellem huset og et langstrakt bed langs hækken, hvor jeg har plantet de nye bærbuske. Efter at have ryddet det gamle væk, fyldte vi op med jord, som var gravet op andre steder i haven, og med kompost hentet på genbrugspladsen, og gravede det hele godt igennem. Nu venter vi på, at nogle gode regnbyger kan få jorden til at sætte sig lidt igen, inden vi planerer færdig, stamper let og sår græsset. Det er bedst at så, når vejrudsigten viser masser af gråvejr og regn. Ellers kommer vi til at skulle vande hele plænen, og det bliver hurtigt til et spild af både tid og vand. Til forhaven har jeg valgt en helt almindelig, tæt og slidstærk græsblanding, så ukrudtet ikke får mange chancer, og så vi kan gå hen over græsplænen uden at lave grimme mærker. Til nordsiden har jeg valgt en blanding, som er særligt egnet til skygge.
  • I maj skal haven selvfølgelig også bare nydes! Jeg har sat havemøblerne frem, og de første måltider er indtaget på terrassen – selv morgenmaden kunne vi sidde på terrassen med i påsken. I gårdhaven mod syd er der dejligt med sol og læ fra om morgenen til langt ud på eftermiddagen, og derefter er der sol på terrassen mod vest. Perfekt!
  • Jeg kommer nok også løbende til at brygge videre på haveplanerne, efterhånden som jeg får nye ideer og bliver klogere på, hvad der kan gro hvor. Jeg søger hele tiden råd hos venner og familie, på nettet, i mine havebøger, og hvor jeg ellers støder på havetips. Og så overvejer jeg at investere i et besøg af en havearkitekt, inden jeg for alvor begynder at lægge om i gårdhaven og mod vest…

Det kribler og krabler efter at komme i gang med det hele!

pæon

Posted on

Oktober i haven

oktober måneds gøremål i haven
Havekalender

Oktober er oprydningstid i haven. Det er næsten helt vemodigt på den måde at sætte punktum efter en dejlig sommersæson, men helt ’lukke og slukke’ for haven er der nu heller ingen grund til. Der er stadig masser af gode haveoplevelser at få hele efteråret og vinteren, og mange af dem kan tages med ind og spises… Og så er der alle haveplanerne for næste sæson, som der nu bliver bedre tid til at se på!

  • Jorden er stadig lun og fugtig, så den bøgehæk, jeg ikke nåede at få plantet i september, kan jeg endnu nå at plante i oktober… Eller måske skal den vente til næste år, hvor jeg regner med at skulle i gang med en større omlægning af haven. De endelige planer er ikke lagt endnu, så jeg skal hygge mig hen over vinteren med at lave havetegninger, researche og søge inspiration.
  • Det behøver dog ikke at betyde, at jeg skal vente med det arbejde, jeg helt sikkert ved, skal gøres forud for haveomlægningen: at rykke gamle buske op. Blandt andet har jeg en gammel forvokset tjørnehæk, som er helt bar i bunden og i øvrigt står forkert. Det bliver et mas at få de store buske op! Derfor bør jeg vist benytte lejligheden, når min bror om et par uger kommer forbi med en minigraver i en anden anledning. Den må kunne spændes for buskene med et reb, så de kan blive trukket op med rode. Ellers er der ikke andet for end at grave ud med spaden i en stor, dyb kreds omkring hver enkelt busk og forsøge at lirke dem løs. Under alle omstændigheder vil det være en god ide at vande godt omkring rødderne først, så jorden bliver blødt mest muligt op.
  • Græsset skal måske endnu klippes en enkelt gang eller to, men jeg kan godt lide at se på en lidt langhåret græsplæne om vinteren, da den trods alt er et af de få grønne indslag i vinterhaven. Den må godt se lidt blød og dyneagtig ud, synes jeg.
  • Der er stadig brombær og enkelte hindbær at komme efter i haven, og langs cykelstierne i hele området er der endnu hyldebuske med modne bær, som kan plukkes. Der er også hyben flere steder. Så længe planterne står beskyttet mod bilos og andre giftige sager, benytter jeg mig gladeligt af de frugter og bær, som findes rundt omkring i det offentlige rum. Måske skal jeg lave varm sødsuppe med tvebakker eller ristet havregryn en kold eftermiddag i løbet af måneden…
  • I drivhuset bugner chiliplanterne fortsat med modne og umodne frugter. Vi har allerede syltet en del chili hjemme i køkkenet, men der bliver vist til mindst en omgang mere.
  • Tomterne er det til gengæld ved at være slut med. I år vil jeg sørge for at fjerne planterne inden vinteren. Sidste år lod jeg dem stå og visne helt ned. Da jeg så skulle fjerne dem i foråret for at rense ud i drivhuset til den nye sæson, føg det i luften med svampesporer, så jeg nøs og hostede i én uendelighed.
  • En anden fordel ved at rydde drivhuset, så snart planterne er udtjente, er at det så kan gøres rent med det samme – klar til blomster og andre planter, som gerne vil overvintre indendørs. Margueritter og pelargonier kan for eksempel godt lide at stå i drivhuset vinteren over. Man kan også fremdrive blomsterløg i krukker og kummer i drivhuset – så får man endnu tidligere glæde af forårets blomsterpragt. Det skulle jeg måske prøve med nogle af de baljer med blomsterløg, jeg fik lavet i september.
  • Georginerne skal graves op, når toppene er blevet svedet af den første frost. Knoldene skal så hygge sig indtil foråret i en balje med letfugtig, løs jord på et mørkt og frostfrit sted i kælderen.
  • Bortset fra jordskokkerne, som holder sig i perfekt stand under jorden, lige til at høste af hele vinteren, er det ved at være slut med de fleste afgrøder i køkkenhaven. Normalt høster jeg masser af grønkål på denne tid, men i år gik noget galt med mine forspirede kålplanter, og jeg nåede ikke at få købt nogen i plantecentret til erstatning. Efterhånden som planterne visner, rydder jeg op i bedene til vinteren. De visne planterester skærer jeg lidt ned og hakker i mindre stykker, men jeg lader det meste af plantematerialet ligge og formulde på jorden. Når jeg graver haven godt igennem til foråret, er de med til at give struktur og næring. Enkelte planterester er det dog vigtigt at få fjernet. Det gælder selvfølgelig genstridigt ukrudt, men også knolde og frø, som kan brede sig uhæmmet, hvis de får lov at ligge. Kartofler er et klassisk eksempel. Frø af kommen og andre urter er et andet eksempel, har jeg måttet erfare – det var også en af de ting, jeg ikke fik fjernet i tide sidste år…

Der sker meget i haven på et år, og hvor meget man end når, er der lige så meget, man ikke når. Noget af det, jeg helt sikkert skal i haven i oktober, er at gå rundt mellem bedene og nyde sommerminderne til duften af fugtig efterårsjord – helt uden dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke nåede, men med masser af ambitioner for det, jeg skal kaste mig ud i næste år!

hybenfrugter

Posted on

Havtorn der holder

Opskrifter mm.

Denne jul gik turen til vestkysten, hvor havtornene med deres karakteristiske orangegule, syrligt-søde bær fristede. Læs mere om julens jagt på naturen egne vitaminpiller her. Siden er en del af de havtornebær, vi fik med hjem, blevet omsat til lækkerier, der kan holde mindst indtil sommerens bær kan tage over. På grund af deres syrlighed kræver havtornene en del sukker for at gøre sig i en dessert eller marmelade, men sukkermængderne i opskrifterne her kan evt. justeres, hvis man bruger sødere bær.

havtorn

Havtornemarmelade

(2-3 glas)

500 g havtornebær

400-500 g sukker

evt. 3-4 tsk geleringspulver

evt. lidt cognac, rom eller lignende til at skylle syltetøjsglassene i

Bring havtornebærrene i kog sammen med sukkeret og kog i ca. 10 min uden låg. Fjern skum og urenheder, der samles i overfladen, undervejs. Smag til og tilsæt evt. lidt mere sukker. Jeg kan godt lide marmeladen lidt syrlig – så egner den sig perfekt som tilbehør til vildt og andre kraftige kødretter. Til morgenbordet eller eftermiddagsteen kan det være rart med en lidt sødere marmelade, men smag dig frem.

Tag en teskefuld af marmeladen og lad den køle af på en kold tallerken. Hvis den stivner fint, er der ingen grundt til at putte geleringspulver i. Bliver den ved med at være flydende, kan man tilsætte lidt geleringspulver blandet op med sukker. Bland 1-2 spsk sukker med 3-4 tsk geleringspulver og rør blandingen i lidt efter lidt. Prøv af et par gange undervejs, om marmeladen stivner på den kolde tallerken, og stop når den har den rigtige konsistens.

Portionen er stor nok til 2-3 glas marmelade – afhængigt af glassenes størrelse. Skold glas og låg med kogende vand. Skyl dem evt. med lidt cognac, rom eller lignende: hæld en lille slat i bunden af et glas, skru låget på og ryst. Spiritussen medvirker til at desinficere glassene, så marmeladen holder sig bedre, og samtidig giver det smagen et ekstra pift. Hæld den varme marmelade på glassene og skru lågene godt på. Når marmeladen køler af, trækker den sig lidt sammen og suger dermed lågene fast på glassene – det hjælper også på holdbarheden.

Havtornemarmeladen har vist sig at være et hit blandt venner og familie, og den fine orange farve gør et glas af marmeladen til en dekorativ lille gave…

Mmm!

Havtornesnaps

1-2 dl havtornebær

1/2 flaske klar vodka eller snaps (fx klar Brøndum)

Fyld 1/3 havtorn og 2/3 snaps i et stort syltetøjsglas. Sæt låg på og lad snapsen trække 2-3 måneder. Filtrer snapsen gennem kaffefiltre eller et rent klæde vasket uden parfumeholdigt vaskepulver og skyllemiddel. Fortynd evt. snapsen med mere vodka eller snaps efter smag.

Skål!

Havtornesorbet

(4 pers)

2 dl havtornebær

4-5 spsk sukker

evt. lidt cognac, grand marnier el. lign.

1 æggehvide

1 knsp salt

citronmelisse, friske bær eller andet til pynt

Kog først havtornebærrene op med sukkeret og lad det simre i 10 minutter. Smag til med cognac, grand marnier eller lignende og juster evt. med lidt mere sukker. Sigt pulp og urenheder fra i en sigte og lad havtornesaften køle af i vandbad. Stil den tildækket i fryseren 1 time. Brug gerne en flad bøtte med låg – sorbeten fryser hurtigere, hvis den er fordelt i et tyndt lag.

Pisk æggehviden med saltet til stift skum og vend det forsigtigt i den halvfrosne masse. Sæt den tilbage i fryseren i mindst 2 timer. Tag den ud og pisk den igennem 2-3 gange undervejs for at undgå store iskrystaller.

Server i portionsglas eller på tallerkener og pynt med citronmelisse, friske bær eller lignende. Havtornesorbeten kan også suppleres af lidt vanilleis eller et lille stykke god, tung chokoladekage. Den er himmelsk sød og frisk på én gang og har en fantastisk orangegul farve.

havtorneopskrifter

Posted on

Naturens vitaminpiller

Opskrifter mm.

I gamle dage syltede husmødrene sommerens bærhøst på alle tænkelige og utænkelige måder for at sikre et vitamintilskud hen over vinteren. Men selv midt om vinteren kan man faktisk plukke lækre og sunde bær ude i naturen. Den nyligt overståede juleferie bød blandt andet på en tur til Vesterhavet. I den forblæste, salte luft og den sandede jord trives havtornen – en tæt busk med lange, skarpe torne og mellem tornene klynger af gule og orange bær. Min mor bruger gerne de dekorative grene til juledekorationer og til krukkerne på terrassen, der om vinteren godt kan se lidt triste ud. Men bærrene kan også spises. De bliver faktisk kun bedre af at have været udsat for lidt frost, så selvom de er modne allerede i oktober, kan man i mange tilfælde sagtens bruge dem, der stadig sidder tilbage på buskene midt om vinteren.

havtorn

De meget saftige bær har en ganske særlig, ret syrlig smag og et meget højt indhold af C-vitamin. Problemet er, at de er svære at komme til for tornene, og de brister for et godt ord, når man prøver at plukke dem. Løsningen er at skære nogle af de tæt besatte grene af og lægge dem i fryseren natten over eller gerne et par dage. Derefter kan bærrene forsigtigt pilles af. Tag ikke for mange grene op af fryseren ad gangen. De tør hurtigt op og bliver igen umulige at plukke. Og selv når frysertricket tages i brug, kræver havtornene en indsats. Fingrene bliver kolde, og det er svært at undgå at stikke sig på tornene. Men resultatet er afgjort besværet værd!

Her et par opskrifter til dem, som har mod på at tage udfordringen op…

Posted on

Bærdrømme

Haveprojekter

Bær er efter min mening noget af det dejligste, man kan have i haven. Derfor har jeg også masser af bærdrømme for kolonihaven. Ganske vist har jeg måttet fjerne en del af de vildtvoksende brombær- og hindbærranker for at gøre plads til andre afgrøder, men nogen har fået lov at stå. Og noget af det første, jeg selv plantede i kolonihaven, var jordbærstiklinger. Stiklingerne blev plantet ud i et højbed, så planterne er lette at komme til fra begge sider, og nye stiklinger ikke breder sig vildt i alle retninger. Fine røde bær blev det til i sommer.

Jordbærstiklingerne fik jeg af min far, som år efter år har taget nye stiklinger af jordbærplanter, som igen var stiklinger af planter, som var stiklinger af andre planter osv. – helt tilbage til jordbærplanterne i min farmors have. Haven var min farmors stolthed, og hun var i evig kappestrid med sin bror om at have de bedste jordbær. En del af jordbærrene blev selvfølgelig spist friske, men mange endte i jordbærgrød og jordbærkager, som var et fast indslag, når min farmor inviterede på middag. Sorten var valgt derefter – de klassiske syltebær Senga Sengana. De er forholdsvis små, og udbyttet er ikke så stort, men de har en smuk, dybrød farve og masser af smag!

Et lille højbed med jordbær i kolonihaven rækker dog ikke, har jeg besluttet. Jeg har derfor planer om at sætte en ny række plantekasser op langs vestsiden af kolonihavehuset til foråret. Denne gang skal Senga Sengana-planterne suppleres med en moderne, hollandsk sort, Polka. Den giver mange og større bær, som er både dekorative og meget velsmagende. Havenyt.dk har et fint indlæg om jordbærsorter og tricks til dyrkningen. Se det her.

Jeg har også planer om at plante ribs- og stikkelsbærbuske ud til foråret til at holde solbær, hindbær og brombær med selskab – mmm!

bærdrømme

Men ak, der er længe til plantetid og endnu længere, til de modne bær kan nydes friskplukket. Heldigvis kan nogle bærdrømme også udleves midt om vinteren. Havtorn er kodeordet …læs mere her.